Offentlige indkøb og grøn omstilling?

Der er allerede redskaber i værktøjskassen, som de offentlige indkøbere kan anvende – hvis de har mandatet til det. På den baggrund er det vel rimeligt at spørge, om det er de grundlæggende og lidt forældede værdier, der styrer normer og regler for indkøb, der er problemet, og ikke de eventuelt manglende standarder?

Den grønne omstilling er noget, der tales meget om. Den grønne omstilling er essentiel i forhold til at undgå de værste skadevirkninger på klima og miljø. Den grønne omstilling er også afgørende vigtig for at opretholde et civilsamfund, som vi kender det. Et civilsamfund, hvor der er plads til den enkeltes frihed under ansvar, uden at det fratager eller forringer andres mulighed for frihed under ansvar. Den grønne omstilling kræver ikke alene tale og snak, men i høj grad handling. Ligesom den industrielle revolution var et resultat af menneskelige handlinger og ændrede processer, kræver den grønne omstilling også menneskelig handling og ændrede processer.

Fra pilotprojekt til drift

Det offentlige indkøb bliver af mange, deriblandt EU Kommissionen, fremhævet som et af midlerne til at komme nærmere målene i Paris aftalen. For at understøtte udviklingen er indkøbsdirektivet blevet justeret, og de juridiske rammer burde dermed være på plads til at bruge den offentlige indkøbsmuskel til et grønnere og mere cirkulært indkøb i praksis. Det anerkendes i den juridiske ramme, at en ændring i processer for det offentlige indkøb kræver nye måder at arbejde på. Forskellige pilotprojekter forsøger at skubbe til status quo på indkøbsområdet. For eksempel indkøb af børnehaver, skoler, havnebusser, parker, møbler og legetøj. Hvilket burde være grobund for flere læringsforløb og til inspiration for at skalere til daglig drift. Med andre ord, et fundament for et offentligt indkøb, hvor der inddrages flere værdier end det primære fokus på nedskæring af omkostninger. Men sker der ændringer i driften af indkøb i offentligt regi og i processer, som offentlige indkøbere anvender? Jeg mener godt, der kan argumenteres for at ja, der sker noget i det offentlige indkøb. Men jeg mener også, der kan argumenteres for, at det går alt for langsomt, givet de udfordringer vi som civilsamfund ser ind i med hensyn til klimaforandringer og ressourceknaphed. Hvilket EU Kommissionen også har tilkendegivet.

Det anerkendes i den juridiske ramme, at en ændring i processer for det offentlige indkøb kræver nye måder at arbejde på. Forskellige pilotprojekter forsøger at skubbe til status quo på indkøbsområdet. For eksempel indkøb af børnehaver, skoler, havnebusser, parker, møbler og legetøj.

Omkostning eller investering

Med alle de krav til drift og nye anlæg, som forvaltningerne møder fra borgere og politikere, er det naturligvis en udfordring blandt offentlige instanser at få enderne til at mødes finansielt. Hvilket skal og bør anerkendes. Som det så også sker gennem og i form af resultatmåling af indkøbere relateret til opnåede nedskæringer og besparelser. Men når vi taler om en grønnere fremtid, handler det også om finansielle muligheder og prioriteringer.

Et eksempel er de mange milliarder kroner, som kommuner og staten bruger på at tilpasse infrastruktur til nu- og fremtidens udfordringer med forhøjet vandstand fra neden og fra oven. Udgifter som ikke kan fraviges i fremtiden, men som gør mulighederne for at indkøbe og drive hospitaler, børnehaver, skoler og så videre, ringere. Med andre ord, vores forbrug har en pris, hvad enten vi betaler den ved indkøbet/ under forbruget eller venter til et senere tidspunkt. Da skattekroner skal bruges mest omkostningseffektivt, også på lang sigt, må det derfor være rimeligt at stille spørgsmål ved, hvorfor det offentlige indkøb som en repræsentant for vores fælles forbrug ikke bruger den offentlige indkøbsmuskel mere pro-aktivt til at minimere skadevirkning af nuværende forbrugsmønstre? Indkøbsfunktionen er en gatekeeper position, hvor beslutningen for emissioner relateret til det specifikke indkøb afgøres. Der kan naturligvis kun stilles krav til kontraktens genstand, men det udelukker ikke, at indkøbere forholder sig til de indlejrede emissioner fra produktionen, samt hvad der sker efter brugsfasen. Her er det helt nødvendigt at betragte en del indkøb som investering i fremtiden, frem for en omkostning nu og her. Spørgsmålet er derfor, om ikke de offentlige indkøbere bør måles på mere end de kortsigtede monetære omkostningsreduceringer som mål for et ´godt´ indkøb. Men også måles på deres evne til at købe produkter og services, som ikke skader omverdenen, og som bidrager til en grønnere fremtid?

"Ordet økonomi er en sammensmeltning af Oekos, hvilket betyder husholdning, og Nomos, hvilket betyder normer og regler. Med andre ord hvilke normer, regler og værdier, der guider måden, hvorpå vi styrer vores økonomi."

De styrende værdier for indkøb

Ordet økonomi er en sammensmeltning af Oekos, hvilket betyder husholdning, og Nomos, hvilket betyder normer og regler. Med andre ord hvilke normer, regler og værdier, der guider måden, hvorpå vi styrer vores økonomi. Indkøb er i individuelle husholdninger måden at bruge pengene på, men under det ligger de grundlæggende værdier for, hvad der købes.

En familie har måske værdien om kun at købe økologisk, hvor en anden familie kun køber ikke-økologisk og en tredje familie har den norm for indkøb, at der kan købes både økologisk og ikke-økologisk. På samme vis er det offentlige indkøb eksponent for vores fælles værdier for husholdning i offentligt regi. Her kan der selvfølgelig ligeledes være delte meninger om, hvorledes vores fælles finanser skal bruges. Uanset om valget falder på et laveste prisregime eller et, der vægter kvalitet over pris, er det et udtryk for, hvilke værdier offentlige instanser anser som de vigtigste. Med andre ord, hvis fokus er drevet af en ekstern motivation om at spare flest penge her og nu, sendes der også et signal til resten af samfundet om, hvad der er de styrende værdier og normer for det gode indkøb.

Argumentet for ikke at foretage et grønnere eller mere cirkulært indkøb er ofte, at der mangler standarder. På produkt siden er der måske noget om det i forhold til standarder, hvis vi går et par år tilbage. Men udviklingen i markedet går stærkt. Så argumentet bliver svagere. Ligesom der også findes proces standarder for det cirkulære offentlige indkøb i form af ISO20400. Med andre ord er der allerede nu redskaber i værktøjskassen, som de offentlige indkøbere kan anvende – hvis de har mandatet til det. På den baggrund er det vel rimeligt at spørge, om det er de grundlæggende og lidt forældede værdier, der styrer normer og regler for indkøb, der er problemet, og ikke de eventuelt manglende standarder?

Det offentlige indkøb er eksponent for vores fælles værdier for husholdning i offentligt regi. Da skattekroner skal bruges mest omkostningseffektivt, også på lang sigt, må det derfor være rimeligt at stille spørgsmål ved, hvorfor det offentlige indkøb som en
repræsentant for vores fælles forbrug ikke bruger den offentlige indkøbsmuskel mere proaktivt til at minimere skadevirkning af nuværende forbrugsmønstre?

Fotos: Colourbox
Illustration: https://bit.ly/3hVA73o

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Post Doc

Sönnich Dahl Sönnichsen

School of Economics and Management, Lund University

Bragt i

Teknik & Miljø - Oktober 2022

Faglige emner

Byg og Bolig

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny

Offentlige indkøb og grøn omstilling?

Fra pilotprojekt til drift

Omkostning eller investering

De styrende værdier for indkøb

Forfatter(e)

Bragt i

Faglige emner

KTC

KTC Kredse

Samarbejdspartnere

Faggrupper