Mere bæredygtig beton

Danmark er et af de første lande i verden med krav om begrænsning på udledning af CO2 fra byggeriet. Betonbranchen har selv været med til at presse på for at få kravene til at gælde allerede fra 2023, så man kan komme i mål med at halvere CO2-udledningen fra beton i 2030.

Beton er verdens mest anvendte byggemateriale, og der produceres årligt dobbelt så meget beton som alle andre byggematerialer tilsammen. Men cement- og betonindustrien står for ca. 6 procent af den samlede globale udledning af CO2, og selvom det i Danmark ”kun” er 4 procent, fordi branchen længe har haft fokus på bæredygtig produktion, er der stadig et stort potentiale for grøn omstilling i betonbranchen.

Betonbranchen og en lang række aktører i byggebranchen samledes allerede i 2019 om Bæredygtig Beton initiativet med et roadmap for CO2-besparelser op mod 2030. Og i erkendelse af, at der er brug for politiske krav for at skabe efterspørgsel på mere bæredygtige betonprodukter og løsninger, hilste betonbranchen den nationale strategi for bæredygtigt byggeri velkommen, da den blev lanceret tidligere i år. Et af tiltagene i den nye strategi er indførelse af en grænseværdi for CO2-udledning fra byggeri allerede i 2023.

- For betonbranchen er det afgørende med snarlig indførelse af krav for at stimulere efterspørgslen på mere bæredygtig beton i byggebranchen. Derfor har branchen selv presset på politisk for at få krav allerede fra 2023, siger Dorthe Mathiesen, chef for Dansk Beton.

Betonbranchen arbejder på at understøtte en cirkulær transformation bredt set. For grønnere beton handler ikke kun om selve produktionen af ny beton, men også om genanvendelse og designoptimering. Det er på den baggrund, at man i regi af Bæredygtig Beton initiativet udviklede et roadmap, som branchens guide mod en halvering af CO2-udledning i 2030. Og Dansk Beton har desuden udviklet branche-EPD’er samt et værktøj til betonbranchen som bidrag til at kunne måle på effekten af branchens tiltag.

CO2-reduktion i bidder

Ifølge Bæredygtig Beton initiativets roadmap vil en halvering af CO2-udledningen fra beton kunne opnås ved at sætte ind på flere fronter, herunder ved at arbejde med optimering af materialer, klogere design samt processer og genanvendelse.

- Målsætningen er realistisk, og bryder man de 50% reduktion ned i bidder, så er det forventeligt, at de 30% kan findes ved optimering og udvikling af materialerne, de 15% skal findes i klogere og smartere design af konstruktionerne, og endelig de sidste 5% skal findes i produktionsprocesserne, anvendelse af maskinel, øget genanvendelse mv, siger Dorthe Mathiesen og understreger, at det er en ambitiøs målsætning.

Den store ”bid” CO2 skal således findes i udvikling af selve betonen. Og her er man godt på vej. I starten af 2021 kom en ny cementtype på markedet FUTURECEM, som kan bidrage til noget af reduktionen, men der skal mere til. Og her er det producenterne, der arbejder med at optimere i produktionen. Og på den lidt længere bane skal cementen yderligere reduceres, for at vi når helt i mål. Men det er bestemt indenfor rækkevidde.

Manglende efterspørgsel udfordrer

Unicon ved støbning med UNI-Green-beton, som er baseret på FUTURECEM, til byggeriet UN17 på Amager. Foto: Jakob Lerche

Betonbranchen er godt i gang med en grøn omstilling. Faktisk er det mere end 20 år siden, at betonbranchen påbegyndte udviklingen af mere bæredygtig beton.

En grøn omstilling stiller store krav til cementproducenter og betonproducenter, men også rådgivere, arkitekter, bygherrer og entreprenører skal gøre ting anderledes i fremtiden for, at det mål kan indfries. Men det er først nu, at man oplever en byggebranche, der begynder at efterspørge materialer, hvor CO2 aftrykket har en betydning.

- Efterspørgslen er stadig lav, så de kommende krav til en reduktion af CO2 i byggeriet af afgørende for, at vi kommer i mål. Omstillingen kræver en indsats hos rådgiverne, for det er dem, som beslutter materialer og regner på konstruktionerne, som i sidste ende afgør, om der bygges så bæredygtigt som muligt med beton. De skal vælge anderledes og benytte de grønnere betonløsninger for, at vi når i mål, siger Dorthe Mathiesen og understreger dermed det store ansvar, som ligger hos rådgiverne.

Vi skal bygge klogt

Så hvordan designer og konstruerer vi anderledes med beton i fremtiden? Hvordan bygger vi klogt med beton, så vi tager mere hensyn til klimaudfordringer og til jordens ressourcer?

Ifølge Dorthe Mathiesen kalder det på flere spor ud over valget af en så grøn beton som muligt. Det handler også om kloge designs af vores konstruktioner og cirkulær transformation for at kunne opfylde fremtidens CO2 krav. Og så skal æstetikken være i orden for at sikre langtidsholdbarheden.

- For det første skal betonen bruges der, hvor den har de mest velegnede egenskaber - nogle gange vil det være i kombination med andre materialer, hvor betonen f.eks. bidrager med stivhed, tyngde, lydegenskaber og brandmodstand. For det andet skal vi arbejde meget mere med designoptimering, så vi anvender så få materialer som muligt. For det tredje skal designet – æstetikken – være langtidsholdbar. Her skal vi gerne tænke flere århundreder frem. Vi er simpelthen nødt til at bygge med sigte på, at vores bygninger skal stå i flere hundrede år med minimalt behov for vedligehold og så fleksibelt som muligt i forhold til ombygninger og tilpasninger. Sidst, men ikke mindst, skal vi understøtte en cirkulær transformation, så vi genanvender betonen bedst muligt fra det eksisterende byggeri, påpeger Dorthe Mathiesen og tilføjer, at digitalisering desuden bør ligge som en paraply henover hele byggebranchen inklusive på byggepladserne, og vi skal anvende de tilgængelige og lovpligtige værktøjer til certificering af byggeriet, EPD og LCA. - Produktion af beton belaster klimaet, men det kan gøres anderledes, og vi er i fuld gang. Og der vil fortsat være et stort behov for beton. I 2030 har vi løst den udfordring. Det er en realistisk målsætning, siger Dorthe Mathiesen

Med eksempelvis Unicons UNI-Greenbeton, baseret på Aalborg Portlands cement FUTURECEM, reducerer man CO2-udledningen med 25% i forhold til branche-benchmark. Bemærk i øvrigt den mere brunlige nuance end den ”gamle” grå beton.

Foto øverst: Orientkaj Station, som vandt Bæredygtig Beton Prisen 2021, er et godt eksempel på designoptimering, hvor man har bygget slankt i beton. Foto: Jakob Lerche

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Chefkonsulent

Birgitte Theresia Henriksen

Dansk Beton, DI Dansk Byggeri

Bragt i

Teknik & Miljø - September 2021

Faglige emner

Byg og Bolig

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny

Mere bæredygtig beton

CO2-reduktion i bidder

Manglende efterspørgsel udfordrer

Vi skal bygge klogt

Forfatter(e)

Bragt i

Faglige emner

KTC

KTC Kredse

Samarbejdspartnere

Faggrupper