Gå til hovedindhold
Hjem

Dine genveje

Høringer der mangler dine svare

Du har ingen ubesvarede høringer.
Se flere

Mine høringer

Din rolle: Høringsindmelder

TEST høring som er ny

Høringens status: Godkendt og lukket

Afgiv/rediger svar
0 341427 Høring
Se flere

Dine netværk

Ingen netværk

Nye Kommentarer

24. marts 2020
Hej Frederik
Af Thomas Christen...
24. marts 2020
Vi har fuldstændig de samme
Af Magnus Hauch - ...
24. marts 2020
Vi har anskaffet os en tablet
Af Axel Frederik M... (ikke efterprøvet)
Se flere

Nyt indhold

Der findes ikke noget nyt
Se flere
  • KTC
    • Om KTC
    • Fundament og værdier
    • Mission og vision
    • Vedtægter
    • KTC Bestyrelse
    • KTC Kredse
    • KTC Sekretariatet
    • Medlemskab af KTC
    • KTC Arrangementer
    • Presse
    • Samarbejdspartnere
    • Virksomhedsoplysninger
    • About KTC (english)
    • Hjælp
  • Faggrupper
    • KTC Almene boliger - ALM
    • KTC Byggelov - BYG
    • KTC Digital forvaltning - DFO
    • KTC Klima, Energi og Ressourcer - KER
    • KTC Kommunale Ejendomme - EJD
    • KTC Ledelse - LED
    • KTC Miljø og Grundvand - MIG
    • KTC Natur og Overfladevand - NOV
    • KTC Planlægning - PLA
    • KTC Veje, Trafik og Trafiksikkerhed - VTT
    • KIMO - Kommunernes Internationale Miljøorganisation
    • Vejledning til KTC Faggrupper
  • Aktiviteter
    • KTC ÅRSMØDE
    • Magasinet Teknik & Miljø
    • Nyheder
    • Digitale netværk
    • Kalender
    • Natur & Miljø-konference
    • Nyhedsbreve
    • KTC Kredsaktiviteter
    • KTC Høringsbidrag
  • Netværk
  • Teknik & Miljø
Artikel - Artikel 0 0
Twitter LinkedIn
22. september 2021 - 10:30

Mere bæredygtig beton

Danmark er et af de første lande i verden med krav om begrænsning på udledning af CO2 fra byggeriet. Betonbranchen har selv været med til at presse på for at få kravene til at gælde allerede fra 2023, så man kan komme i mål med at halvere CO2-udledningen fra beton i 2030.
 

Beton er verdens mest anvendte byggemateriale, og der produceres årligt dobbelt så meget beton som alle andre byggematerialer tilsammen. Men cement- og betonindustrien står for ca. 6 procent af den samlede globale udledning af CO2, og selvom det i Danmark ”kun” er 4 procent, fordi branchen længe har haft fokus på bæredygtig produktion, er der stadig et stort potentiale for grøn omstilling i betonbranchen.

Betonbranchen og en lang række aktører i byggebranchen samledes allerede i 2019 om Bæredygtig Beton initiativet med et roadmap for CO2-besparelser op mod 2030. Og i erkendelse af, at der er brug for politiske krav for at skabe efterspørgsel på mere bæredygtige betonprodukter og løsninger, hilste betonbranchen den nationale strategi for bæredygtigt byggeri velkommen, da den blev lanceret tidligere i år. Et af tiltagene i den nye strategi er indførelse af en grænseværdi for CO2-udledning fra byggeri allerede i 2023.

- For betonbranchen er det afgørende med snarlig indførelse af krav for at stimulere efterspørgslen på mere bæredygtig beton i byggebranchen. Derfor har branchen selv presset på politisk for at få krav allerede fra 2023, siger Dorthe Mathiesen, chef for Dansk Beton.

Betonbranchen arbejder på at understøtte en cirkulær transformation bredt set. For grønnere beton handler ikke kun om selve produktionen af ny beton, men også om genanvendelse og designoptimering. Det er på den baggrund, at man i regi af Bæredygtig Beton initiativet udviklede et roadmap, som branchens guide mod en halvering af CO2-udledning i 2030. Og Dansk Beton har desuden udviklet branche-EPD’er samt et værktøj til betonbranchen som bidrag til at kunne måle på effekten af branchens tiltag.

 

CO2-reduktion i bidder

Ifølge Bæredygtig Beton initiativets roadmap vil en halvering af CO2-udledningen fra beton kunne opnås ved at sætte ind på flere fronter, herunder ved at arbejde med optimering af materialer, klogere design samt processer og genanvendelse.

- Målsætningen er realistisk, og bryder man de 50% reduktion ned i bidder, så er det forventeligt, at de 30% kan findes ved optimering og udvikling af materialerne, de 15% skal findes i klogere og smartere design af konstruktionerne, og endelig de sidste 5% skal findes i produktionsprocesserne, anvendelse af maskinel, øget genanvendelse mv, siger Dorthe Mathiesen og understreger, at det er en ambitiøs målsætning.

Den store ”bid” CO2 skal således findes i udvikling af selve betonen. Og her er man godt på vej. I starten af 2021 kom en ny cementtype på markedet FUTURECEM, som kan bidrage til noget af reduktionen, men der skal mere til. Og her er det producenterne, der arbejder med at optimere i produktionen. Og på den lidt længere bane skal cementen yderligere reduceres, for at vi når helt i mål. Men det er bestemt indenfor rækkevidde.

 

Manglende efterspørgsel udfordrer

Unicon ved støbning med UNI-Green-beton, som er baseret på FUTURECEM, til byggeriet UN17 på Amager. Foto: Jakob Lerche

Betonbranchen er godt i gang med en grøn omstilling. Faktisk er det mere end 20 år siden, at betonbranchen påbegyndte udviklingen af mere bæredygtig beton.

En grøn omstilling stiller store krav til cementproducenter og betonproducenter, men også rådgivere, arkitekter, bygherrer og entreprenører skal gøre ting anderledes i fremtiden for, at det mål kan indfries. Men det er først nu, at man oplever en byggebranche, der begynder at efterspørge materialer, hvor CO2 aftrykket har en betydning.

- Efterspørgslen er stadig lav, så de kommende krav til en reduktion af CO2 i byggeriet af afgørende for, at vi kommer i mål. Omstillingen kræver en indsats hos rådgiverne, for det er dem, som beslutter materialer og regner på konstruktionerne, som i sidste ende afgør, om der bygges så bæredygtigt som muligt med beton. De skal vælge anderledes og benytte de grønnere betonløsninger for, at vi når i mål, siger Dorthe Mathiesen og understreger dermed det store ansvar, som ligger hos rådgiverne.

 

Vi skal bygge klogt

Så hvordan designer og konstruerer vi anderledes med beton i fremtiden? Hvordan bygger vi klogt med beton, så vi tager mere hensyn til klimaudfordringer og til jordens ressourcer?

Ifølge Dorthe Mathiesen kalder det på flere spor ud over valget af en så grøn beton som muligt. Det handler også om kloge designs af vores konstruktioner og cirkulær transformation for at kunne opfylde fremtidens CO2 krav. Og så skal æstetikken være i orden for at sikre langtidsholdbarheden.

- For det første skal betonen bruges der, hvor den har de mest velegnede egenskaber - nogle gange vil det være i kombination med andre materialer, hvor betonen f.eks. bidrager med stivhed, tyngde, lydegenskaber og brandmodstand. For det andet skal vi arbejde meget mere med designoptimering, så vi anvender så få materialer som muligt. For det tredje skal designet – æstetikken – være langtidsholdbar. Her skal vi gerne tænke flere århundreder frem. Vi er simpelthen nødt til at bygge med sigte på, at vores bygninger skal stå i flere hundrede år med minimalt behov for vedligehold og så fleksibelt som muligt i forhold til ombygninger og tilpasninger. Sidst, men ikke mindst, skal vi understøtte en cirkulær transformation, så vi genanvender betonen bedst muligt fra det eksisterende byggeri, påpeger Dorthe Mathiesen og tilføjer, at digitalisering desuden bør ligge som en paraply henover hele byggebranchen inklusive på byggepladserne, og vi skal anvende de tilgængelige og lovpligtige værktøjer til certificering af byggeriet, EPD og LCA. - Produktion af beton belaster klimaet, men det kan gøres anderledes, og vi er i fuld gang. Og der vil fortsat være et stort behov for beton. I 2030 har vi løst den udfordring. Det er en realistisk målsætning, siger Dorthe Mathiesen

 

Med eksempelvis Unicons UNI-Greenbeton, baseret på Aalborg Portlands cement FUTURECEM, reducerer man CO2-udledningen med 25% i forhold til branche-benchmark. Bemærk i øvrigt den mere brunlige nuance end den ”gamle” grå beton.

 

Foto øverst: Orientkaj Station, som vandt Bæredygtig Beton Prisen 2021, er et godt eksempel på designoptimering, hvor man har bygget slankt i beton. Foto: Jakob Lerche

 

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Chefkonsulent
Birgitte Theresia Henriksen
Dansk Beton, DI Dansk Byggeri

Bragt i

Teknik & Miljø - September 2021

Relaterede sider

  • Teknik & Miljø - Maj 2025 LÆS ONLINE
  • Teknik & Miljø - Maj 2025
  • Hvordan får vi den lokale byggebranche klar til bæredygtigt og cirkulært byggeri?
  • EU's energikrav banker på døren
  • Teknik & Miljø - April 2025 LÆS ONLINE
  • Teknik & Miljø - April 2025
  • Omfattende ny viden om biobaserede byggematerialers potentialer er nu tilgængelig
  • Teknik & Miljø - Februar 2025 LÆS ONLINE
  • Grænsekrydsende planlægning
  • Teknik & Miljø - Februar 2025

Faglige emner

Byg og Bolig

KTC

  • Om KTC
  • Fundament og værdier
  • Mission og vision
  • Vedtægter
  • KTC Bestyrelse
  • KTC Kredse
  • KTC Sekretariatet
  • Medlemskab af KTC
  • KTC Arrangementer
  • Presse
  • Samarbejdspartnere
  • Virksomhedsoplysninger
  • About KTC (english)
  • Hjælp

KTC Kredse

  • KTC Hovedstaden
  • KTC Sjælland
  • KTC Nordjylland
  • KTC Syddanmark
  • KTC Midtjylland

Samarbejdspartnere

  • Associerede foreninger
  • Nordisk samarbejde
  • Annoncører

Faggrupper

  • KTC Almene boliger - ALM
  • KTC Byggelov - BYG
  • KTC Digital forvaltning - DFO
  • KTC Klima, Energi og Ressourcer - KER
  • KTC Kommunale Ejendomme - EJD
  • KTC Ledelse - LED
  • KTC Miljø og Grundvand - MIG
  • KTC Natur og Overfladevand - NOV
  • KTC Planlægning - PLA
  • KTC Veje, Trafik og Trafiksikkerhed - VTT
  • KIMO - Kommunernes Internationale Miljøorganisation
  • Vejledning til KTC Faggrupper

Genveje

  • Nyheder
  • Om KTC
  • Kalender
  • Teknik & Miljø

KTC Bestyrelse

Henrik Seiding - P010314 - Aarhus Kommune - 5930s billede

Direktør

Henrik Seiding - P010314

Aarhus Kommune - 5930

Mads Young Christensen - P.. - Vordingborg Kommune - 5770s billede

Direktør

Mads Young Christensen - P009561

Vordingborg Kommune - 5770

Kristine Klæbel - P007912 - Albertslund Kommune - 2673s billede

Direktør

Kristine Klæbel - P007912

Albertslund Kommune - 2673

Christina Egsvang Føns - .. - Middelfart Kommune - 4525s billede

Teknik- og Miljødirektør

Christina Egsvang Føns - P001347

Middelfart Kommune - 4525

Maj Green - P003456 - Gladsaxe Kommune - 3460s billede

By og miljødirektør

Maj Green - P003456

Gladsaxe Kommune - 3460

Michel van der Linden - P004249 - Kalundborg Kommune - 4108s billede

Direktør

Michel van der Linden - P004249

Kalundborg Kommune - 4108

Peter Albeck Laursen - P003793 - Jammerbugt Kommune - 4068s billede

Direktør for Vækst og Udviklingsforvaltningen

Peter Albeck Laursen - P003793

Jammerbugt Kommune - 4068

KTC Medarbejdere

Nikolaj Ahlgreen - KTC Sekretariat - 4259s billede

Konferenceansvarlig

Nikolaj Ahlgreen

KTC Sekretariat - 4259

Anne Dyrholm - KTC Sekretariat - 4259s billede

Kommunikationskonsulent

Anne Dyrholm

KTC Sekretariat - 4259

Sine Norsahl - KTC Sekretariat - 4259s billede

Redaktør

Sine Norsahl

KTC Sekretariat - 4259

Jesper Villumsen - P009078 - KTC Sekretariat - 4259s billede

Sekretariatschef

Jesper Villumsen - P009078

KTC Sekretariat - 4259

Ann Steffensen - P008843 - KTC Sekretariat - 4259s billede

Sekretær

Ann Steffensen - P008843

KTC Sekretariat - 4259

KTC Sekretariatet

Godthåbsvej 83
8660 Skanderborg
E:
ktc@ktc.dk
T: +45 7228 2804
CVR: 1976 0014

Salg

Annoncebooking print:

Jesper Bækmark
Telefon: 43 24 26 77 ·
e-mail:
jb@techmedia.dk

 

Annoncebooking ktc.dk:

Sekretariatet · e-mail:
ktc@ktc.dk

 

 

 

 

 

 

KTC - Kommunalteknisk Chefforening | Sekretariatet | Godthåbsvej83 | 8660 Skanderborg | Tlf.: 7228 2804 | Kontakt