Borgerros til teknisk område - trods ris til kommunereform

Den kommunale service er blevet dårligere og fungerer bedst i de mindre kommuner, mener danskerne. Men det tekniske område får pæne karakterer, især i de store kommuner.

Det tekniske område skiller sig ud som duksedreng, når danskerne skal vurdere den kommunale service. Det fremgår af målinger, som Analyse Danmark har foretaget for LO’s Ugebrevet A4 ved indgangen til 2017, ti år efter strukturreformen, der omdannede 271 kommuner til blot 98.

Ambitionen var, at større enheder skulle styrke fagligheden på rådhusene og desuden sikre mere effektiv og bedre drift. Men servicen er blevet dårligere ifølge svarene fra 2.369 ikke just tilfredse danskere, som generelt vurderer, at de mindre kommuner er bedre end de store til at drive skoler, plejehjem og så videre.

Opgaverne med veje, belysning, offentlig transport, snerydning med mere skiller sig dog positivt ud på to måder: For det første får det tekniske område en positiv vurdering fra hver anden, som har taget stilling – de øvrige svar er groft sagt fordelt mellem hverken eller og negative vurderinger. Så stor en andel af positive skudsmål opnår ingen af de andre fem områder – skoler, ældrepleje, børnepasning, tilbud til socialt udsatte og information fra kommunen.

For det andet opnår de største kommuner netop på de tekniske felt en bedre vurdering end de mellemstore og små kommuner. For de øvrige områder er billedet ellers ganske klart, at de helt små kommuner med højest 25.000 indbyggere opnår højere karakterer hos borgerne end kommuner med over 75.000 borgere.

”Det er lidt overraskende for mig, blandt andet fordi det tekniske område let kan blive et offer i besparelseskampene på rådhusene. Men det kan hænge sammen med, at det er et område, hvor kommunerne har en mere ensartet service, og hvor der grundlæggende er høj grad af tilfredshed. Samtidig er det et område med tradition for samarbejde, så kommunereformen har måske kun haft begrænset betydning,” siger Roger Buch, forskningschef og kommunal ekspert på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus.

Længere på literen

”Det er nok lettere at håndtere stordriftsfordele og at få det tekniske område til at køre længere på literen. Vi kan bedre håndtere udbud end på omsorgsområderne, og det er nok lettere at samle flere materielgårde end at lukke skoler. I de større kommuner har borgerne måske kunnet se, at der er blevet bedre styr på affaldet og vejene, så de får mere for pengene,” lyder ræsonnementet fra Michael Sloth.

Han er teknik- og miljødirektør i Vejle, der voksede kraftigt i folketal og areal ved kommunereformen. Samtidig sidder han i KTC’s bestyrelse og er tilknyttet faggrupperne for både ejendomsdrift og almene boliger.

Øget distance

Roger Buch er generelt kritisk over for reformen, fordi mange skoler, plejehjem og institutioner tæt på borgerne lukkede.

”Kommunereformen har skabt fordele med fx øget faglighed og specialisering, men der er også opstået ulemper, fx er jordforbindelsen og lokalkendskabet blevet dårligere. Der er skabt stærkere, faglige miljøer på de store, flotte rådhuse og hovedkontorer, men der er også kommet en øget distance til virkeligheden – helt bogstaveligt er der øget transporttid, når man skal ud til veje og åer i kommunen.”

Særligt en del jyske kommuner er blevet meget vidstrakte efter reformen, påpeger forskningschefen, der selv bor i fusionskommunen Randers.

Målingen fra Analyse Danmark viser, at kun 11 procent af danskerne vurderer, at servicen fra kommunerne er bedre i dag end før reformen – mens tre gange så mange mener det modsatte.

Det overrasker ikke Roger Buch, der peger på, at hundredvis af skoler, børnehaver og biblioteker er blevet lukket og dertil en stribe rådhuse. Desuden var der 36.500 færre kommunalt ansatte ved udgangen af 2016 end i 2010 – et fald på otte procent.

Det bliver dog næppe nogensinde afklaret, hvor stor en del af faldet i ansatte og antallet af lukkede skoler med videre, som kan tilskrives kommunereformen henholdsvis finanskrisen. Den ramte for alvor rådhusene fra 2009 og 2010.