Forurenet overskudsjord holder havet ude

Et dige ud mod Limfjorden er ved at blive etableret i Nordjylland. Kernen i diget er lettere forurenet overskudsjord, som forvandles fra at være et affaldsprodukt til en ressource i kystsikringen.

På en strækning langs Limfjorden er lokale initiativtagere i gang med at opbygge og forstærke et dige med overskudsjord fra nordjyske byggeprojekter. Overskudsjord fra byggeprojekter er over hele landet en udfordring, fordi udgifterne til håndtering og deponering løber op i flere hundrede millioner kroner årligt. Derfor er der behov for at tænke i alternative og mere bæredygtige løsninger til gavn for erhvervslivet og for miljøet.

Rådgivere fra DGE Miljø- og Ingeniørfirma har beregnet og vurderet risikoen ved at genanvende lettere forurenet overskudsjord til etableringen af diget, og på den baggrund udformet en miljøansøgning, som i 2013 blev godkendt af Vesthimmerlands Kommune.

Ingen forureningsrisiko

Beregninger og tekniske undersøgelser på stedet ligger til grund for den omfattende risikovurdering, der bygger på principperne i Miljøstyrelsens JAGG-model. I risikovurderingen konkluderes det, at der ikke er nogen forureningsrisiko forbundet med at genanvende overskudsjord, der er lettere forurenet.

Den overskudsjord, som diget er etableret med, er udelukkende forurenet med et moderat indhold af tungemetaller, olie- og tjærestoffer. Der er således tale om immobile stoffer, der ikke i kritisk grad siver ud i omgivelserne. Diget bliver tildækket med uforurenet muldjord og tilsået med græs, så der ikke er nogen kontaktrisiko forbundet med at genanvende overskudsjorden.

Ikke mindst foregår der en aktiv dræning af landbrugsarealerne inden for diget, som bevirker, at grundvandsstrømningen i området er indadrettet. Det betyder, at der ikke vil kunne ske en afledning af perkolat fra diget og ud i Limfjorden.

Ukritisk niveau

- Netop dette forhold gør risikovurderingen særdeles robust, konstaterer regionsdirektør hos DGE Sven Ulrich Bertelsen, der er en af ophavsmændene til konceptet.

Det er en betingelse, at alle vandførende dræn inden for en zone på 20 meter fra diget afskæres eller fjernes, så eventuelt perkolatpåvirket grundvand udelukkende transporteres intergranulært, altså igennem jorden.

- Vores beregninger viser, at selvom grundvandssænkningen inden for diget stoppes, hvilket, vi vurderer, er relativt usandsynligt, så vil udsivningen af de immobile stoffer til Limfjorden være på et helt ukritisk niveau, påpeger Sven Ulrich Bertelsen.

Det handler om at se på den lettere forurenede jord som en ressource og ikke som et affaldsprodukt.

Ressourcemæssige besparelser

Genanvendelse af overskudsjord er ikke kun en mulig løsning på fremtidens klimasikring, men også en helt oplagt mulighed for at opnå besparelser på værdifulde ressourcer i form af sand og grus fra omkringliggende råstofgrave. Det forventes, at der vil blive brugt op mod 120.000 m3 materialer til at bygge diget ved Limfjorden. Ikke mindst skabes en alternativ og mere bæredygtig løsning på genanvendelse af overskudsjord fra lokale byggeprojekter, som i nogle tilfælde skal transporteres langt væk på grund af manglende lokale genanvendelsesprojekter.

- Projektet kan, for os at se, videreføres til en lang række andre områder, hvor der efterhånden er et akut behov for kystsikring. Det handler om at se på den lettere forurenede jord som en ressource og ikke som et affaldsprodukt, konkluderer Sven Ulrich Bertelsen.

Foto: DGE Miljø- og Ingeniørfirma

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Kommunikationsmedarbejder

Marie Mørk Andersen

DGE

Bragt i

Teknik & Miljø - Marts 2017

Faglige emner

Natur og overfladevand›Kyster og strande

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny

Forurenet overskudsjord holder havet ude

Ingen forureningsrisiko

Ukritisk niveau

Ressourcemæssige besparelser

Forfatter(e)

Bragt i

Faglige emner

KTC

KTC Kredse

Samarbejdspartnere

Faggrupper