Artikel - Artikel 0

20. januar 2016 - 8:00

Dyr oprydning i Roskilde

Unge efterlader affald og glasskår i park

Festglade unge sviner i Folkeparken midt i Roskilde by. Kommunen har gjort flere forsøg på at løse affaldsproblemet uden at forhindre de unge i at bruge parken. Nu er ideerne ved at slippe op, og Roskilde søger sparring med andre kommuner.

Roskilde Kommunes udfordring i Folkeparken koncentrerer sig til forår og
efterår. Det er primært unge fra kommunens tre gymnasier, der på 15-20 solbeskinnede fredage afslutter skoledagen i Folkeparken. Op til 1000 unge feststemte elever samles ved parkens gamle amfiteater (amfien), hvor ”the orange feeling” kendt fra vores festival, udleves. Parken efterlades med store mængder affald og mange glasskår især i bunden af amfien. Sidstnævnte fordi de unge decideret kaster med flasker.

Dyr oprydning

Kommunens tilgang til disse ikke-organiserede fester - ofte genereret på Facebook - har altid været absolut positiv. Parken driftes og udvikles for at blive brugt - og brugt, det bliver den. I en årrække tog vi skraldet lørdag morgen, hvor affaldsmængden var markant. Typisk havde vi to medarbejdere til at samle skrald op fra morgenstunden i op til fem timer og med 40-50 fyldte affaldssække som resultat. Vi mødte skrald af mange typer: papir, flasker, glasskår, dåser, skodder, kapsler, engangsemballage mm. Nogle affaldstyper syner af meget i landskabet, og er forholdsvis hurtige at opsamle. Andre typer ses nærmest ikke, men tager typisk rigtig lang tid at samle op.

En meget vigtig lære er, at de unge accepterer og respekterer os som medarbejdere i parken. Samtidig har vi erfaret, at de unge er forholdsvis gode til at ramme skraldespandene - så længe vi er i parken.

Forsøg med nudging

Nudging støtter tanken om ikke, at ”bruge pegefingeren” overfor de unge, men forsøge med en holdningsændring i stedet. Tanken om at bruge nudging opstod bl.a. med hjælp fra et konsulentfirma. Nudging passer godt sammen med vores positive tilgang til de unge: vi er glade for, at I bruger parken - hvor vil det være dejligt, hvis I også rydder op efter jer!

Kapaciteten af vores affaldsspande var nok i underkanten. Vi ønskede dog ikke, at plastre parken til med affaldsspande, som reelt kun var nødvendige meget få eftermiddage om året. Vi prøvede derfor om fredagen at opstille blå plastik affaldsspande, som vi havde gode erfaringer med ved andre arrangementer.

Spandene blev på vores opfordring dekoreret af nogle entusiastiske unge. De dekorerede spande blev dog kun brugt til at kaste (tomme) ned i bunden af amfien. Problematikken omkring affaldstyper koncentreredes særligt om glasskårene. Tidsmæssigt/økonomisk belastede de rigtig meget. Det var nødvendigt at fjerne glasskårene, da parken benyttes af mange, bl.a. børnehaver, dagplejemødre og hundeluftere.

Kommunens tilgang til disse ikke-organiserede fester - ofte genereret på Facebook - har altid været absolut positiv. Parken driftes og udvikles for at blive brugt - og brugt, det bliver den.

Løsninger

For at øge kapaciteten valgte vi at opsætte fem nye, permanente affaldsspande ved de ind/udgange, som bliver brugt mest af de unge. Vi investerede i otte traditionelle Brovst-stativer, som vi malede orange.

Vi besluttede herefter at være til stede i parken sammen med de unge fra kl. 15 til kl. 20. Vi opstillede de otte orange stativer strategisk rundt omkring, hvor de unge var. Endvidere åbnede vi en pantbod, hvor vi udbetalte pant (1 kr) for al tom drikkeemballage. Altså alle flasker og dåser, også dem, der ikke traditionelt er pant på. Det blev besluttet for at få indsamlet så meget glas-emballage som muligt og herved minimere mængden af glasskår.

Vi opsatte også et street-tennis net i bunden af amfien og udlånte ketsjere og bolde til de unge. Endelig uddelte vi små papirsposer til de unge, som kunne bruges til lokale mini-skraldespande. Typisk stod sådan en pose i midten af en gruppe unge. Meningen var, at én fra gruppen kunne tage posen med til nærmeste orange stativ, når gruppen opløstes og gik hjem.

Vores adfærd i parken var særdeles vigtig, hvorfor vi holdt et indledende informationsmøde for medarbejderne. Her hjalp konsulentfirmaet med at beskrive vores rolle i parken, ligesom nudging-princippet blev gennemgået og forklaret.

Endelig blev der gennemført besøg på kommunens tre gymnasier af en leder og en medarbejder fra Materielgården. Her blev hele vores indsats gennemgået og forklaret. Budskabet var også her: vi er glade for, at I bruger parken - vi vil gerne hjælpe jer til selv at rydde op under festen.

Erfaringer

Vi har nu kørt med ovenstående indsats i to sæsoner. En meget vigtig lære er, at de unge accepterer og respekterer os som medarbejdere i parken. Samtidig har vi erfaret, at de unge er forholdsvis gode til at ramme skraldespandene - så længe vi er i parken. Der ser forholdsvis pænt ud, når vi forlader parken fredag aften. Affaldsmængderne er faldende, men ikke så markant, som vi havde ønsket. Vi er fortsat nødt til at indsætte folk lørdag morgen, men de er hurtigere færdige, så parken er klar til gæsterne. På glasskårssiden ses en ret markant reduktion i mængden. Vores erfaringer med pantboden er kun gode. Vores tiltag med at
opsætte street-tennis virker perfekt. Så længe der spilles tennis, ryger der ikke en eneste flaske ned i amfien. Men igen - når vi forlader parken og tager tennis muligheden med os, kastes der igen med flasker. Erfaringen med de små poser til lokal opsamling er blandede. Nogle dage virkede de, andre dage ikke.

Konklusion

Vi havde fra start regnet med, at det var et langt sejt træk, hvilket har vist sig at være ganske korrekt. Nudging ser ud til at være en god, positiv tilgang til de unge, hvorfor vi forventer at fortsætte ad den vej. Dog er det ikke lige til at være ”nudging-agtig”, og samtidig skulle tackle sin egen frustration over svineriet. Ikke alle er skruet sammen til at kunne det, og så skal man ikke være med.

Vi oplever, at dilemmaet og frustrationen i projekter af denne type opstår, fordi:

- Vi vil gerne byde de unge velkommen i byens parker.

- Vi kan ikke forstå, hvorfor sunde, raske, intelligente og i øvrigt søde gymnasie elever ikke rydder op efter sig selv.

Til vinter vil vi igen gå i ”udviklings-mode” og forsøge at optimere yderligere på konceptet til 2016. Vi ønsker oprigtigt at knække koden, men er også løbet lidt tør for ideer. Derfor rejser der sig nogle spørgsmål:

Hvordan kommer vi videre i processen? Hvordan fester de unge i din by? Hvem tager skraldet hos jer? Og hvordan organiserer I det?

Kontakt os gerne, hvis I har fundet de vises sten, og også hvis I kunne tænke jer at udveksle erfaringer. Måske kan vi sammen udvikle et bedre koncept. Hvis det viser sig, at der er stor interesse om emnet, overvejer vi at afholde en temadag.

KONTAKTINFO:

Carsten Leth, driftschef,
carstenleth@roskilde.dk eller mobil: 46313750

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Gartner

Anne Bechsgaard

Roskilde Kommune Materielgård

Driftschef

Carsten Leth - P001184

Roskilde Kommune - 5032

Faglige emner

Klima, energi og ressourcer

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny