Forslag til miljøkompenserende tiltag ift. Landbrugspakken

KTC - kommunalteknisk chefforening – har fremsendt forslag til Rasmus Jarlov (C) om miljøkompenserende tiltag, der kan indgå i forhandlingerne som opfølgning på landbrugspakken. ”KTC mener, det er relevant at overveje miljøkompenserende indsatser, for at modvirke den forøgede kvælstofudvaskning, som følger af Landbrugspakken, særligt i 2016-18. Når det er nødvendigt, så er det for at opnå god økologisk tilstand, set i forhold til EU's vandrammedirektiv”.

Kendte og effektive virkemidler kan styrkes

Der findes en række kendte og effektive virkemidler, som kan styrkes uden nye administrative systemer eller tunge procedurer, som kommunerne gerne fortsætter på samme effektive måde som hidtil.

KTC repræsenterer i forhold til landbruget og miljøet de myndigheder, der arbejder med indsatsen i form af miljøtilladelser, vandplaner, m.v., som regulerer både landbruget og miljøet. KTCs medlemmer har årelang erfaring i at sikre interesserne hos begge parter igennem et godt og lokalt forankret samarbejde, hvor kommunerne har ansvaret for indsatsen.

Forslagene er derfor fremsat på baggrund af erfaringer med, hvad der virker og kan gennemføres i praksis.

Forslag til miljøkompenserende tiltag

Udtagning af lavbundsarealer og vandløbsnære arealer.
Dette giver en rimelig hurtig effekt, blandt andet fordi noget kvælstof fanges og omsættes her.
Samtidig fås en række vigtige sideeffekter: Tilbageholdelse af noget fosfor, forbedring af også det fysiske vandmiljø og et bidrag til klimasikringen. Endelig får man arealer med et større naturindhold.

Kommunerne har udpeget de arealer, som risikerer oversvømmelse på grund af klimaændringer med mere nedbør, så indsatsen er klar til at iværksætte.
Den Danske Naturfonds midler og formål matcher udtagning af arealer til natur. Her kan med fordel samtænkes med den statslige indsats.

Genindførelse af engangserstatning som betalingsmiddel i vådområdeprojekter
Før i tiden var det muligt i de såkaldte Vandmiljøplan 2 og 3 projekter, at kompensere lodsejere med en engangserstatning for at være med. Det er ikke muligt mere og det kunne være et relevant virkemiddel til at det blev lettere at få lavet nye vådområdeprojekter. I dag kan en lodsejer få 300 kr./ha naturareal i 20 årig udtagning – et beløb som skal ansøges hvert år hos NaturErhvervsstyrelsen. Naturstyrelsen arbejder på en genindførelse af engangserstatningen og en fremskyndelse kunne fremme miljøet med meget forenklet administration til følge.

Græsning og naturpleje
Der er indregnet en effekt af græsning og naturpleje af enge og andre følsomme områder i landbrugspakken – MFO (miljøfølsomme områder).
Effekten kunne opskrives ved at tilføre flere midler til de støtteordninger, der fremmer tiltaget.
Midlerne har ofte ikke kunne matche ansøgningerne og der er, så vidt vi er orienteret, reduceret i midlerne til naturpleje i finanslov 2016.

I landbrugspakken forslås en statslig forpagtningsordning. Hvis der afsættes flere midler til denne ordning, kunne man muligvis få en større effekt inden 2019.

Efterafgrøder
Efterafgrøder er et af de bedste og billigste måder at fange kvælstof på, og levere det videre til næste afgrøde. Man kunne kræve, at der i de mest sårbare områder skal etableres efterafgrøder. Dvs. påbegynde en målrettet regulering med det samme.

Vådområder og Minivådområder
Vådområder har effekt i forhold til udvaskning til overfladevandet, dvs. søer og vandløb. Det anbefales at afsætte flere midler til vådområder og til minivådområder, som etableres i områder med stor dyrkningsusikkerhed og med risiko for oversvømmelser.

Intelligente randzoner
Randzoner etableret langs vandløb på arealer, der hælder ned mod vandløb og søer. Bredden skal være variabel i forhold til hældningen, således at randzoner kun etableres der, hvor det giver mening ift. de konkrete forhold. Der findes talrige eksempler på, at det øverste næringsrige jordlag skyller ud i vandløbene, når det regner meget. Ordningen kan være frivillig for landmænd, men skal gøres interessant økonomisk.

Reduceret grødeskæring eller ophør af grødeskæring i vandløb gennem områder med ekstensiv landbrugsproduktion
Løsningen medfører vinteroversvømmelser af arealerne og hermed aflejres næringsholdigt sediment her. Det er meget omkostningseffektivt og har en lang række positive følgeeffekter i forhold til biodiversitet, minimering af risiko for oversvømmelser af byer, reduktion af udledning af klimagasser fra nedbrydning af tørvejord, gratis gødning til engjorden, virkning som et vådområde, dvs. omdannelse af kvælstof til frit kvælstof.
Virkemidlet har tidligere været anbefalet som det bedste og billigste.

Jordfordeling
Jordfordeling er et langsomt, men meget effektivt redskab til at gennemføre varige forbedringer.
Med flere midler til jordfordeling styrkes et kendt redskab til at indgå frivillige aftaler med landmænd om at udtage den mest sårbare landbrugsjord af intensiv drift og give de berørte landmænd dyrkningsegnet jord i kompensation. Jordfordelingsredskabet forudsætter midler til opkøb af arealer, der kan indgå i jordfordelingsprojekter, samt især til de transaktionsomkostninger, der følger med et jordfordelingsprojekt.