Gå til hovedindhold
Hjem

Dine genveje

Høringer der mangler dine svare

Du har ingen ubesvarede høringer.
Se flere

Mine høringer

Din rolle: Høringsindmelder

TEST høring som er ny

Høringens status: Godkendt og lukket

Afgiv/rediger svar
0 341412 Høring
Se flere

Dine netværk

Ingen netværk

Nye Kommentarer

24. marts 2020
Hej Frederik
Af Thomas Christen...
24. marts 2020
Vi har fuldstændig de samme
Af Magnus Hauch - ...
24. marts 2020
Vi har anskaffet os en tablet
Af Axel Frederik M... (ikke efterprøvet)
Se flere

Nyt indhold

Der findes ikke noget nyt
Se flere
  • KTC
    • Om KTC
    • Fundament og værdier
    • Mission og vision
    • Vedtægter
    • KTC Bestyrelse
    • KTC Kredse
    • KTC Sekretariatet
    • Medlemskab af KTC
    • KTC Arrangementer
    • Presse
    • Samarbejdspartnere
    • Virksomhedsoplysninger
    • About KTC (english)
    • Hjælp
  • Faggrupper
    • KTC Almene boliger - ALM
    • KTC Byggelov - BYG
    • KTC Digital forvaltning - DFO
    • KTC Klima, Energi og Ressourcer - KER
    • KTC Kommunale Ejendomme - EJD
    • KTC Ledelse - LED
    • KTC Miljø og Grundvand - MIG
    • KTC Natur og Overfladevand - NOV
    • KTC Planlægning - PLA
    • KTC Veje, Trafik og Trafiksikkerhed - VTT
    • KIMO - Kommunernes Internationale Miljøorganisation
    • Vejledning til KTC Faggrupper
  • Aktiviteter
    • KTC ÅRSMØDE
    • Magasinet Teknik & Miljø
    • Nyheder
    • Digitale netværk
    • Kalender
    • Natur & Miljø-konference
    • Nyhedsbreve
    • KTC Kredsaktiviteter
    • KTC Høringsbidrag
  • Netværk
  • Teknik & Miljø
Artikel - Artikel 0 0
Twitter LinkedIn
20. oktober 2015 - 9:00
KØGE BUGT

Klima, højvande og naturhensyn – en gordisk knude?

Masseevakuering langs Køge Bugt: Tusinder af hjem skal evakueres langs Køge Bugt efter flere dages storm, der nu har presset store vandmasser op i den Botniske Bugt. Myndighederne varsler kraftig forhøjet vandstand i bugten. Vandstanden forventes at nå katastrofale højder på mandag. Byområder og villakvarterer bliver oversvømmet. Kommunerne er i gang med en masseevakuering. Det er en kamp mod tiden.

Tilbage i 1872 skete noget lignende. Vandstanden steg over tre meter med tab af menneskeliv til følge. Ovennævnte er heldigvis ren fiktion. Næsten da. For det kan i princippet blive til virkelighed. I 1872 medførte en stormflod heftige oversvømmelser ikke bare i Køge, men også på Sydhavsøerne. På Lolland og Falster blev digerne gennembrudt, og næsten 100 børn og voksne druknede i meterhøje bølger, som rev gårde og husdyr med sig.

Nye diger blev bygget. I dag er Lolland og Falster beskyttet. Men det er Køge ikke – heller ikke de andre byer langs kysten op til København, og de er vokset siden 1872. Samtidigt er der 
udsigt til stigende havvandsspejl som følge af den globale opvarmning. 

Skal der så bygges et langt dige langs Køge Bugt? Hvordan skal Køge By beskyttes. Og hvad med udfordringer som Natura2000-områder, strandbeskyttelse og de herlighedsværdier, som bliver påvirket af et digebyggeri. Sidst men ikke mindst – hvem skal regningen sendes til?

Strategien

Køge Kommune forbereder sig nu på fysisk beskyttelse. Kommunen forventer, at der skal bygges diger, bolværker og sluseanlæg for at beskytte udsatte områder. Problemet er bare at finde ud 
af, hvor de skal ligge. Det vil komme an på en afvejning af alle de hensyn, som en sådan foranstaltning måtte afstedkomme. Her kommer nogle bud på sådanne.

Køge Å

Flere åer i området udløber i bugten. De skal alle forsynes med højvandslukker på en eller anden måde. Ellers er der fri adgang til et stort opland ad bagvejen. Køge Å er den største og løber lige igennem den gamle by. Det siger næsten sig selv, at en klimaløsning må indebære bygning af en højvandslukke. Det lyder måske enkelt og lige til.

Det er det bare ikke, for åen munder ud i Køge Havn. Placerer man slusen ved udløb i havnen, skal hele havnen forsynes med meterhøje bolværker – ellers kommer vandet ind ad denne vej. Det kunne tale for at placere slusen længere ude, fx ved havneindløbet. Køge Kommune er i øjeblikket i fuld gang med at undersøge mulighederne og kan ikke komme med et svar i denne artikel.

Så er der de mindre åer. Her kan det måske klares med en simpel rille, hvor man manuelt placerer nogle planker, når varslet lyder. Endelig er der rørudløbene fra spildevand og mindre vandløb. Sådanne skal i sagens natur udstyres med kontraventiler.

Digerne

Topografien tilsiger placering af en vandbarriere langs Københavnsvej i den nordlige bydel. Med sin højde yder vejen allerede en vis beskyttelse af bydelene mod vest. Men på den østlige 
side er der også beboelser og tillige en del industri. En af dem har et stort kemikaliedepot gravet ned på fabriksgrunden. Hvordan med det – taler det for et fællesdige ud mod kysten?

Men hvad nu hvis merudgiften til et sådant fællesdige overstiger værdien af de ejendomme søværts Københavnsvej, der som nævnt allerede i nogen grad udgør en naturlig vandbarriere? Og hvad med det strandbeskyttelsesbelagte areal - visse steder også natura2000 – som vil blive berørt? På et tidspunkt skal der foretages en afvejning af de mange hensyn – både af økonomisk og teknisk karakter, når en løsning skal vælges. Der er med andre ord masser af politik i klimasikringsopgaven.

Herlighederne

Det siger næsten sig selv, at har man investeret i et dyrt hus med havudsigt, så er det ikke så sjovt at få udsigten erstattet af en jordvold. Omvendt er det heller ikke sagen, at få huset skyllet igennem med havvand fra en stormflod, der måske/måske ikke kommer i ens levetid. Et dilemma for husejerne.

Beredskabet

En ting er fysisk forebyggelse – diger, sluser og den slags. Men der resterer jo altid en vis risiko for, at 1000-års hændelsen indfinder sig i næste uge og hvad så? Eller at det, der sker, er værre. Derfor skal der under alle omstændigheder være et beredskab. Til forskel fra stormfloden for 143 år siden, har vi i dag god mulighed for at forudse vejrmæssige begivenheder og varsle. Dermed har vi også mulighed for at gribe ind i tide – vel at mærke, hvis vi til punkt og prikke har planlagt, hvad der skal gøres, i hvilken rækkefølge osv. Kort sagt – får lavet en beredskabsplan. 

En beredskabsplan kan rumme fysisk-mekaniske tiltag, der skal begrænse skaderne. Og den kan rumme gennemtænkte evakueringsplaner – nok særligt nødvendigt indtil sluser, diger og bolværker er etableret, og det kan godt tage nogle år endnu.

Ny udfordring

Alt i alt er oversvømmelser fra havet ikke noget, der har fyldt hos borgere og politikere i Køge Kommune i efterhånden mange generationer. Glemt er flere stormflodsbegivenheder i tiden 
før 1900. Det er ikke som vestjyske kommuner, hvor sommerhuse skylles i havet, eller hvor vestenstorme fylder gaderne med vand. Derfor er det en ny udfordring såvel rent teknisk men i den grad også politisk. Ifølge kystbeskyttelsesloven skal regningen sendes til de, der vil nyde gavn af beskyttelsen.

Der er forskel på, hvor meget det koster at beskytte de enkelte ejendomme. De yderste må antages at koste mest. Skal de så betale er særlig høj andel, skal de betale det samme som andre, eller skal det overlades til dem selv at beskytte deres ejendomme? Er det billigere at udfase bebyggelser i de mest kystnære områder og dermed overlade det til ejerne at forsikre sig via et forsikringsselskab? Skal vi som kommuner arbejde for, at det er en statslig opgave at finansiere eller medfinansiere kystbeskyttelse? Skal ejere af kystnære ejendomme indstille sig på, at med herlighedsværdierne følger også en øget risiko, som man selv skal betale for?

For kommunens teknikere en spændende arbejdsopgave – for politikerne et væld af dilemmaer, der skal håndteres i tide. Og det er nu.

 

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Relaterede sider

  • Lokale løsninger på ejendomsniveau
  • Planlovsændring om forebyggelse ved oversvømmelser (§ 11a, nr. 18)
  • Kystdirektoratet inviterer til Kyst Camp
  • Afværgeforanstaltning
  • Vandmiljøkonference d. 5.-6. september 2022
  • Kystnaturen er under afvikling - tid til handling!
  • Nedlæggelse af faggruppen KYST
  • DMP har lavet Quick-guides til badevandsdelen af PULS
  • Rapporter vedr. den gode genopbygning
  • Den blå dagsorden

Faglige emner

Natur og overfladevand›Kyster og strande

KTC

  • Om KTC
  • Fundament og værdier
  • Mission og vision
  • Vedtægter
  • KTC Bestyrelse
  • KTC Kredse
  • KTC Sekretariatet
  • Medlemskab af KTC
  • KTC Arrangementer
  • Presse
  • Samarbejdspartnere
  • Virksomhedsoplysninger
  • About KTC (english)
  • Hjælp

KTC Kredse

  • KTC Hovedstaden
  • KTC Sjælland
  • KTC Nordjylland
  • KTC Syddanmark
  • KTC Midtjylland

Samarbejdspartnere

  • Associerede foreninger
  • Nordisk samarbejde
  • Annoncører

Faggrupper

  • KTC Almene boliger - ALM
  • KTC Byggelov - BYG
  • KTC Digital forvaltning - DFO
  • KTC Klima, Energi og Ressourcer - KER
  • KTC Kommunale Ejendomme - EJD
  • KTC Ledelse - LED
  • KTC Miljø og Grundvand - MIG
  • KTC Natur og Overfladevand - NOV
  • KTC Planlægning - PLA
  • KTC Veje, Trafik og Trafiksikkerhed - VTT
  • KIMO - Kommunernes Internationale Miljøorganisation
  • Vejledning til KTC Faggrupper

Genveje

  • Nyheder
  • Om KTC
  • Kalender
  • Teknik & Miljø

KTC Bestyrelse

Henrik Seiding - P010314 - Aarhus Kommune - 5930s billede

Direktør

Henrik Seiding - P010314

Aarhus Kommune - 5930

Mads Young Christensen - P.. - Vordingborg Kommune - 5770s billede

Direktør

Mads Young Christensen - P009561

Vordingborg Kommune - 5770

Kristine Klæbel - P007912 - Albertslund Kommune - 2673s billede

Direktør

Kristine Klæbel - P007912

Albertslund Kommune - 2673

Christina Egsvang Føns - .. - Middelfart Kommune - 4525s billede

Teknik- og Miljødirektør

Christina Egsvang Føns - P001347

Middelfart Kommune - 4525

Michel van der Linden - P004249 - Kalundborg Kommune - 4108s billede

Direktør

Michel van der Linden - P004249

Kalundborg Kommune - 4108

Peter Albeck Laursen - P003793 - Jammerbugt Kommune - 4068s billede

Direktør for Vækst og Udviklingsforvaltningen

Peter Albeck Laursen - P003793

Jammerbugt Kommune - 4068

Maj Green - P003456 - Gladsaxe Kommune - 3460s billede

By og miljødirektør

Maj Green - P003456

Gladsaxe Kommune - 3460

KTC Medarbejdere

Nikolaj Ahlgreen - KTC Sekretariat - 4259s billede

Konferenceansvarlig

Nikolaj Ahlgreen

KTC Sekretariat - 4259

Anne Dyrholm - KTC Sekretariat - 4259s billede

Kommunikationskonsulent

Anne Dyrholm

KTC Sekretariat - 4259

Sine Norsahl - KTC Sekretariat - 4259s billede

Redaktør

Sine Norsahl

KTC Sekretariat - 4259

Jesper Villumsen - P009078 - KTC Sekretariat - 4259s billede

Sekretariatschef

Jesper Villumsen - P009078

KTC Sekretariat - 4259

Ann Steffensen - P008843 - KTC Sekretariat - 4259s billede

Sekretær

Ann Steffensen - P008843

KTC Sekretariat - 4259

KTC Sekretariatet

Godthåbsvej 83
8660 Skanderborg
E:
ktc@ktc.dk
T: +45 7228 2804
CVR: 1976 0014

Salg

Annoncebooking print:

Jesper Bækmark
Telefon: 43 24 26 77 ·
e-mail:
jb@techmedia.dk

 

Annoncebooking ktc.dk:

Sekretariatet · e-mail:
ktc@ktc.dk

 

 

 

 

 

 

KTC - Kommunalteknisk Chefforening | Sekretariatet | Godthåbsvej83 | 8660 Skanderborg | Tlf.: 7228 2804 | Kontakt