Artikel - Artikel 0

20. november 2015 - 8:00

LANGTIDSHOLDBARE GEVINSTER FOR TEKNIK- OG MILJØFORVALTNINGEN

Naturens Dag gavner bredt og længe

Op til den årlige Naturens Dag kan teknik- og miljøområdet invitere til samarbejde med andre forvaltninger og foreninger. Det giver en række sidegevinster, viser erfaringer fra flere kommuner.

Naturens dag er en årlig mærkedag. Den anden søndag i september myldrer børn og voksne over hele landet ud i naturen og kommer glade hjem med nye oplevelser i rygsækken. Oplevelserne arrangeres af naturcentre, foreninger, museer osv. Også flere kommuner har taget mærkedagen til sig og inviterer borgerne på naturoplevelser eller indvier naturområder, stier eller nye friluftsfaciliteter. Andre kommuner skaber rammerne for en fælles Naturens Dag, hvor foreninger opfordres til at invitere borgerne ud i kommunens natur.

Kommunens natur bliver synlig

Middelfart Kommune er en af de kommuner, hvor Teknik- og Miljøforvaltningen i flere år har stået for at koordinere Naturens Dag og invitere kommunens foreninger og andre aktører på natur- og friluftsområdet til at byde ind med aktiviteter for borgerne.

Arbejdet for kommunens projektleder består i at koordinere aktiviteterne, lave fælles program og markedsføring og stable et åbningsarrangement med borgmesteren på benene. Og så stiller kommunen en underskudsgaranti, der endnu ikke har været brug for. Middelfart Kommune har gode erfaringer med Naturens Dag og hvert år møder ca. 4.000 borgere op til arrangementerne.

- Vi bruger dagen til at synliggøre de natur- og udeområder, vi har i kommunen. Den dag kommer mange mennesker ud og oplever, at vi har gode områder til friluftsliv. Det er et mål i sig selv, fordi det er godt for livskvaliteten, men vi tror også på, at hvis man kender naturen og holder af den og, så passer man på den, fortæller Vibeke Nørby, projektleder i Middelfart Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning.

Teknik- og Miljøforvaltningen har også brugt Naturens Dag til at vise kommunens arbejde med naturpleje eller træfældning og skabe forståelse for – og en vis beundring af – arbejdet.

ÅRLIG MÆRKEDAG

Naturens Dag er altid den
2. søndag i september. Se mere
på www.naturensdag.dk

I 2015 deltog 19 kommuner
i Naturens Dag.

En dag - flere sidegevinster

Vibeke Nørby fortæller, at de også har oplevet andre sidegevinster ved at koordinere Naturens Dag.

- Vi får et stærkt og godt foreningsliv. Vi har faktisk fået et rigtig godt samarbejde kommune og foreninger imellem, og gennem Naturens Dag-planlægningen lærer vi hinandens roller at kende, og hvad vi kan hjælpe hinanden med. Det giver et netværk, Teknik- og Miljøforvaltningen kan bruge i andre sammenhænge, fx lokale projekter, siger hun.

Mere end glade børn med røde kinder

For en kommune kan Naturens Dag således være meget mere end en glædelig en-dags-begivenhed. Der er flere langtidsholdbare gevinster for Teknik- og Miljøforvaltningen, men også for andre forvaltningsområder og for samarbejdet imellem forvaltninger.

I Middelfart samarbejder Teknik- og Miljøforvaltningen med kommunens sundhedsafdeling om rammerne for Naturens Dag. Andre steder er det en frivilligkoordinator eller kultur- og fritidsområdet, der er med, og der er eksempler på, at kommunens biblioteker og ældrecentre også har taget Naturens Dag til sig med henholdsvis udstillinger med bøger om natur og friluftsliv og udendørsaktiviteter for ældre.

- Vi ser i flere kommuner, at Naturens Dag er en nøgle til et samarbejde på tværs, og hvor teknik- og miljøområdets arbejde bliver vedkommende og synligt og giver mulighed for at opnå en masse synergi-effekter, siger Louise Grindsted, der er projektleder for Naturens Dag i Friluftsrådet.

Naturens Dag omfatter både undervisningsmateriale til skoler, inspiration til aktiviteter for kommunens dagtilbud på 0-6-år området, åbent hus på museer og naturcentre.

- Naturens Dag har nemlig mange facetter, som forskellige forvaltninger med fordel kan samarbejde om og på den måde sætte et længerevarende fokus på kommunens natur. Der er meget mere at komme efter end en enkeltstående oplevelse for borgerne, siger Louise Grindsted.

EN FRILUFTSSTRATEGI FOR ALLE

En friluftsstrategi kan tilgodese mange områder:

Børn og unge: Behov for faciliteter og koordinering af naturdaginstitutioner,
naturbaser, grejbanker o.l.

Skoler: Behov for faciliteter og kompetencer til udeskole, naturformidlingsaktiviteter,
naturcentre, den åbne skole med samarbejde mellem foreninger og skoler.

Sundhed: Behov for motionsfaciliteter og rekreative områder, der gavner borgerne fysisk
og mentalt og kan bruges i det forebyggende sundhedsarbejde.

Kultur, fritid og frivillige: Mulighed for at understøtte frivillige foreningers arbejde, involvere
frivillige i fx naturpleje-projekter.

Branding og bosætning: Markedsføre natur og grønne områder i kommunens bosætnings-
politik. Natur påvirker huspriserne og tiltrækker nye skatteborgere.

Klimatilpasning: Mulighed for at planlægge langsigtet og tænke rekreative arealer ind
i klimatilpasningsprojekter.

Turisme: Udnytte kommunens naturværdier og friluftsmuligheder til at tiltrække turister.

Flere muligheder i fælles strategi

Friluftslivet i kommunen vinder ved et tværsektorielt samarbejde om friluftsstrategier, og det gør de enkelte forvaltninger også. Det er erfaringerne i Friluftsrådet.

Naturens Dag kan være en god anledning til at starte et bredt samarbejde mellem forvaltningerne. Det har flere kommuner gjort ved at formulere en kommunal friluftspolitik eller -strategi.

En friluftsstrategi er en samlet prioriteret plan for, hvordan fremtidens friluftsliv bedst kan tilrettelægges, hvor friluftsliv tænkes sammen med planlægning, sundhed, bosætning, turisme, klimatilpasning med mere.

Samarbejde skaber synenergi

Casper Lindemann, der arbejder med kommunale friluftsstrategier i Friluftsrådet, mener, at kommunerne generelt er gode til at gennemføre friluftsprojekter. Men der er ofte tale om ad hoc planlægning frem for langsigtet strategisk planlægning.

- Friluftsliv er ofte ikke et højt prioriteret område i sig selv, men man kan opnå gode resultater ved at mødes på tværs og arbejde mere strategisk. På den måde får man en masse synergi og en langsigtet planlægning, der kommer mange områder til gode, siger han.

Han fremhæver, at det også er en måde at få tilført ressourcer til friluftslivet. Eksempelvis bliver det nemmere at søge fondsmidler, når der er en langsigtet integreret plan.

INSPIRATION

Find inspiration til friluftsstrategier på
friluftsrådet.dk/friluftslivikommunen og download
hæftet ”Friluftsstrategier – gode råd og ideer til
processen” (Friluftsrådet 2014)

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Kommunikationskonsulent

Astrid Bjørg Mortensen

Friluftsrådet

Faglige emner

Klima, energi og ressourcer

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny