Den bedre opskrift er mere fleksibilitet i den kommunale indsats og tilbehøret er grundvandsindsatsen, som lige nu mangler.
Sløret for hvordan kommunerne får mulighed for at gennemføre vandløbsrestaureringer er bl.a. løftet på informationsmøder afholdt af Naturstyrelsen. Alt tyder på at det bliver administrativt omstændigt for kommunerne at gennemføre vandløbsindsatsen. Faktisk bliver det mere administrativt tungt end arbejdet med etablering af vådområderne. Det er ikke lige det, vi har brug for. Vi efterlyser i KTC-NOV, at vi i næste planperiode får en mere simpel ordning. Det skal være en ordning, hvor kommunerne får ansvaret for at nå de mål, som staten udstikker. Vi skal have mere fleksible rammer for vores arbejde, vi vil ikke have en detaljeret bestillingsliste fra staten, som vi ikke har indflydelse på. Det nuværende set-up fremmer ikke det lokale ejerskab til indsatsen, og vi opnår ikke synergieffekter med lokale initiativer.
EU-reglerne udgør en del af forklaringen på, at administrationen bliver kompliceret, men det betyder ikke at kommunerne ikke kan varetage opgaverne, især hvis vi samtidig får mere indflydelse og handlefrihed.
Vi skal her i 1. planperiode nok løse opgaverne under de nuværende rammer, men vi kan se på vådområdearbejdet, at det kan være vanskeligt, at nå alle projekter indenfor de udmeldte tidsfrister.
Også DANVA ønsker ændringer af det nuværende set-up. Bl.a. foreslår DANVAs direktør at flytte myndighedskompetencen til vandoplandsniveau. Desuden foreslås det, at vandselskaberne inddrages mere i arbejdet med at tilrettelægge indsatsen.
Carl-Emil Larsen fra DANVA har næppe forstået, at kommunerne samarbejder om vandopgaverne, når det er nødvendigt. For mange projekter er det mest effektive ikke et omfattende samarbejde. DANVA har vist heller ikke forstået rollefordelingen omkring vandindsatsen.
Vandselskaberne skal ikke i næste planperiode formelt inddrages mere i arbejdet med vandplanerne. Der er velfungerende samarbejder i dag, hvor kommune som myndighed kan søge relevante samarbejder med selskaberne. Udgangspunktet er, at selskaberne skal koncentrere sig om at udføre de tiltag, der er beskrevet i de kommunale sektorplaner. Det er kommunernes opgave at tilrettelægge en effektiv og helhedsorienteret indsats, som sikrer at vi når de statslige mål. Det må især gerne ske i et tættere og mere reelt samarbejde med Miljø- og Fødevareministeriet.
Altså - under de givne målsætninger og økonomiske rammer skal det være kommunernes overordnede ansvar, at sikre et tværgående samfundsmæssigt helhedssyn og udvikling på vandområdet. Kommunerne skal have ansvaret.
Især for vandområdet er der en nær sammenhæng til byudvikling med blå og grønne løsninger, forhold til erhvervsudvikling især skov- og landbrug, samspil med regionen vedr. oprydning af jordforureninger, grundvandssikring, klimatilpasning m.v. Den nuværende organisering med den statslige detailstyring vil vise sig ikke at have den tiltænkte effektivitet, men tværtimod udgøre en barriere for en helhedsorienteret vandindsats.
Forsyningsselskaberne skal være operatører der løser bestilte opgaver i denne mindre statslige og forhåbentlig snart mere lokale kommunale kontekst.
