Artikel - Artikel 0

20. november 2017 - 8:00

Naturpleje

Træ kan forbedre vandløb

En digital vejledning viser, hvordan kan bruges til at restaurere vandløb billigt og effekt. Og med større biodiversitet som følge.

I skovene har man i en årrække arbejdet med dødt ved for at få større biodiversitet. Det er nu indarbejdet i skovdriften både i private og offentlige skove, helt fra driftsplanlægning og ud til den enkelte skoventreprenørs dagligdag. Langs de fleste vandløb ville der uden den menneskelige påvirkning stå især rødel i alle landsdele. Dyrelivet er over flere tusinde år tilpasset, at der er skove langs vandløbene. Biodiversiteten i vandløbet ville derfor være langt større, hvis der var mere træ i vandløbene. Både DVFI og fiskebestande er ofte markant bedre i vandløb med meget dødt ved. I vandområdeplanerne 2015-2021 er anvist udlægning af træ i vandløb eller plantning af træer langs vandløb som et virkemiddel. På trods af de åbenlyse fordele, både økonomisk og med hensyn til målopfyldelse, er der kun relativt få danske vandløbsstrækninger, hvor træ anvendes som middel til at forbedre de fysiske forhold.

Udlægning eller bevarelse af nedfaldet træ i vandløb er et både effektivt og billigt virkemiddel til forbedring af de fysiske forhold i vandløb. Træstammer, rodklumper og grene kan ofte skaffes tæt på vandløbet, og udgifter til transport er derfor ofte små. Sten og grus skal købes og transporteres over længere afstande fra grusgrave til vandløbet. Derudover er træ en naturlig del af det grove substrat i vandløb – sammen med sten og grus. I visse typer vandløb, hvor den naturlige forekomst af sten og grus er lav, udgør træ hovedparten af det naturlige grove substrat. Det er fx tilfældet for vandløb i meget sandede områder, eller vandløb der løber gennem områder domineret af tørv eller anden form for organiske jord. Her er træ mere naturligt end grus og sten.

Silkeborg Kommunes erfaringer

Silkeborg kommune er begunstiget med meget skov og vandløb med stort fald. Det har givet gode muligheder for at øge mængden af træ i mange vandløb. Vi har allerede i slutningen af 1980erne forsøgt med udlægning af større træstammer og udlægning af større sten, der kunne opsamle drivende grene. Der er plantet mange træer – især rødel.

Vores erfaringer har vist, at selv ret store stammer dels synker ned i vandløbsbunden og dels nedbrydes relativt hurtigt. Aktiv udlægning af træ er desuden vanskelig i en lang række vandløb, hvor der er store forskelle i vandføringen. Ekstremregn kan skylle selv ret store træstammer fri. Større mængder træ, der driver nedstrøms kan lukke rørunderføringer, drive ind i dambrug m.v. og dermed give betydelige gener.

Silkeborg kommune har derfor især arbejdet med ”træets naturlige kredsløb”.

Første del er etablering af en træbevoksning, hvor den ikke findes. Der er anlagt ”planteskoler” hvor sandfang under rødel eller ny-anlagte regnvandsbassiner anvendes som såbede for lokale rødel. Når de har nået en højde på 120-130 cm plantes de ud. Der er især plantet på strækninger med tagrør, enkelt pindsvineknop, vandpest og rød hestehov. Formålet har været at reducere grødeskæringen ved beskygning og dermed spare driftsmidler til vedligeholdelse. Det har givet den positive effekt, at der på mange strækninger er en rødel bevoksning – uregelmæssig beplantning har sikret et naturligt udseende. Lysbrønde mellem rødellene sikrer samtidig, at der forsat er vandplanter og dermed fysisk variation.

Anden del er at bevare det træ, der falder ned i vandløbet. Der er under rammerne af vandløbsregulativerne lavet vedligeholdelsesvejledninger til vandløbsentreprenørerne. Her er bl.a. angivet, ”at væltede træer fjernes, hvis de hæmmer vandets fri løb væsentlig”. I praksis betyder det, at entreprenøren vurderer, om et væltet træ udgør et problem for afstrømningen. Det væltede træ beskæres eller trækkes ind til vandløbsbredden med et skovspil, hvis det udgør et problem. Mange lodsejere er ikke glade for, at man kører med tunge maskiner på markerne og trækker stammer/grene op og lægger dem langs vandløbet. Regulativmæssigt er lodsejerne mange steder formelt forpligtiget til at fjerne dette træ. De fortrækker derfor ofte, at man trækker træet ind mod bredden og eventuelt saver grene ned. Denne løsning er samtidig væsentlig billigere og sparer dermed driftsmidler.

Udlægning af enkelte større sten – gerne tæt ved bredden opsamler drivende grene.

I vedligeholdelsesvejledning for private vandløb i Silkeborg Kommune er det angivet, at: Træer og buske langs vandløbet må ikke fjernes uden vandløbsmyndighedens tilladelse. Træer og buske langs vandløbet må kun beskæres i det omfang, de hæmmer vandets afstrømning væsentligt eller er til væsentlig gene for vedligeholdelsesarbejdet.

Start på digital vejledning om træ i vandløb

Mange års erfaring med træ i vandløb i Silkeborg Kommune har vist, at det har været vanskeligt at få forståelse for.

Entreprenøren vil gerne lave et ”pænt” stykke arbejde og fjerner alt træ i vandløbet. De er samtidig ikke glade for væltede træer/grene, der kan opsamle drivende grøde, som efterfølgende giver besværligt arbejde.

Mange lystfiskere ”plejer” vandløbene ved at fjerne træer og grene for at kunne fiske, uden at fluer og blink hænger fast. Lystfiskerne burde dog være glade for væltede træer – her kan fiskene finde skjul, og her er særlig meget mad til fiskene.

Lodsejerne er ofte dem, der har den mest positive tilgang til træ i vandløb. Deres tilgang er som regel, at det ikke må give anledning til stuvninger af vand ind på marker eller op i dræn. De har samtidig forståelse for, at der skal findes driftsmæssige billige løsninger. De kan derfor acceptere, at der er træ i vandløbene. Måler man på vandstandshøjden opstrøms et væltet træ, vil der ofte ikke kunne konstateres en forskel før og efter, det er fjernet. Man bør derfor vurdere, om det har en effekt at fjerne det og være i dialog med lodsejeren om dette.

Rådgivere og gode kolleger i andre kommuner har undertiden en skeptisk tilgang til mere træ i vandløbene. Her ligger dog et billigt og effektiv middel til at få bedre DVFI og flere fisk.

Der er et behov for information til ovennævnte grupper, derfor opstod tanken om at lave en digital vejledning. I første omgang blev der søgt støtte ved fonde, samt forespurgt ved forskellige institutioner. Det lykkes dog ikke at finde penge til udarbejdelse af en vejledning her. Herefter blev en række ”trækommuner” , DTU Aqua, Ferskvandscentret og Naturstyrelsen Søhøjlandet kontaktet. Her var der god opbakning til at støtte en vejledning. ENVIDAN ved Esben Astrup Kristensen har stået for udarbejdelsen.

Den digitale vejledning: Restaurering af vandløb med træ – en praktisk vejledning

Vejledningen er tænkt som en beskrivelse af forskellige metoder til restaurering af vandløb med træ, således at beskrivelserne af metoderne kan anvendes direkte til nye projekter. Vejledningen henvender sig til vandløbsmyndigheder, rådgivere, åmænd, lystfiskere, lodsejere og andre med interesse for vandløb. Håbet er, at anvendelse af træ til forbedring af de fysiske forhold i vandløb, vil blive mere udbredt.

Vejledningen kan ses på bl.a. fiskepleje.dk og på flere af de deltagende kommuners hjemmeside bl.a. Silkeborg Kommune: http://silkeborgkommune.dk/~/media/Borger/Natur/Soeer%20vandloeb%20og%20vandhuller/Vejledning%20til%20restaurering%20af%20vandløb%20med%20træ%202017.pdf

Passive metoder

Lad de store træer ligge. Når træer vælter ned i vandløb, er det med til at skabe ændringer i de fysiske forhold samt nye levesteder for fisk og smådyr. Er disse ændringer til gavn for vandløbet og ikke udgør et afstrømningsproblem, kan man lade det væltede træ ligge.

Væltede træer skæres til i forhold til regulativet. Denne metode anvendes i vandløb, hvor det vurderes, at de væltede træer udgør en forhindring for vandløbets afstrømning, og hvor det derfor ikke er muligt at lade hele træet ligge. Der er typisk tale om mindre vandløb, hvor et stort væltet træ vil fylde for meget. Det væltede træ skæres, så det stykke, der fjernes, passer med den regulativmæssige bredde af vandløbet. Dermed kan der ofte efterlades noget af det væltede træ langs begge brinker af vandløbet, og det efterladte træ vil have positive effekter på vandløbet fysiske forhold. Metoden forudsætter at vandløbets regulativmæssige bredde levner plads til træ langs brinkerne, men erfaringen viser, at det ofte er tilfældet. Der er få omkostninger forbundet med metoden, da den kan udføres som et led i vedligeholdelsen.

Flere grene og kviste. Mange af de grene og småkviste, der falder i vandløbene, er til gavn for vandløbet, da de både er levesteder og føde for henholdsvis fisk og smådyr. Samler grene og småkviste sig i større bunker, kan de også skabe variation i vandhastigheden og vanddybden og dermed påvirke de fysiske forhold i en positiv retning. Mange steder fjernes grene og kviste ved vandløbsvedligeholdelsen, men de steder hvor det ikke er til gene for afstrømningen, kan man lade det ligge. Processen med at skabe lidt større bunker af grene og kviste kan hjælpes på vej ved strategisk udlægning af sten eller større grene, der kan virke som opsamlingspunkt for drivende grene og kviste. Metoden koster som udgangspunkt ikke meget, da den kan udføres som et led i vedligeholdelsen.

Aktive metoder

Bævermetoden. Løse træstammer i vandløb kan skabe en række problemer, hvis de driver nedstrøms og fx sætter sig fast ved broer. For at undgå det kan ”Bæver-metoden” anvendes, hvor træer langs vandløbet aktivt væltes ned i vandløbet, men hvor stammen kun saves halvt igennem. Derved er det væltede træ stadig fæstnet på roden, vokser i nogle tilfælde videre, og man undgår, at det flyder væk. Metoden efterligner således en naturlig proces langs vandløb – en proces som bæveren er en vigtig del af.

Udlægning i vandløb. Når vandløb restaureres sker det ofte i kombination med udlægning af materiale. Ofte anvendes sten og grus bl.a. for at skabe gydesteder for fisk, skabe fysisk variation i det nye vandløb samt ved nyanlagte vandløbsstrækninger at sikre brinker eller tekniske anlæg mod erosion. Løber vandløbet gennem områder, hvor der naturligt er få sten i jorden, eller hvor der vokser træer langs vandløbet, kan der med fordel også anvendes træ som et led i restaureringen. Der kan både anvendes hele stammer eller større grene. Til udlægningen bør der anvendes de træarter, der naturligt vokser i området, og mængden bør ligeledes tilpasses de specifikke forhold. I områder, hvor der vokser mange træer, kan der fx udlægges én stamme i gennemsnit for hver 10-20 meter af det nye vandløb. Det er vigtigt, at udlægningen foretages tilfældigt, så det ikke ser for anlagt ud, og der må fx gerne være korte strækninger, hvor træerne ligger tættere og måske i mindre bunker.

Udlægning af rodklumper. Et generelt problem med træ i vandløb er, at materialet er forgængeligt. Der kan derfor over tid være behov for at følge op på restaureringen og evt. supplere udlægningen efterhånden, som det udlagte træ rådner. Udlægning af trærødder kan gøre behovet for opfølgning mindre, da rødder er mindre forgængelige end resten af træet. Derudover er røddernes densitet anderledes end træstammer og grene, og rødderne flyder derfor ikke så let.

Lovgivning og myndighedsbehandling

Aktiv vandløbsrestaurering i både offentlige og private vandløb kræver altid en tilladelse efter vandløbslovens § 37 samt § 3 i bekendtgørelse om Vandløbsregulering og Restaurering. Tilladelsen gives af vandløbsmyndigheden, som er kommunen. Vandløbsrestaurering og regulering er ligeledes en anlægstype, der er opført på bilag 2 i VVM-bekendtgørelsen. Det betyder, der skal laves en screening af risikoen for, at projektet vil påvirke miljøet væsentligt. Viser screeningen, at der kan være væsentligt påvirkninger, skal der laves en fuld VVM-redegørelse. Aktiv restaurering af vandløb med træ kan også i visse tilfælde kræve en dispensation efter Naturbeskyttelseslovens § 3. Er vandløbet § 3 beskyttet, må vandløbet tilstand herunder dets form, ikke ændres uden dispensation fra § 3 i Naturbeskyttelsesloven. Visse former for udlægning af træ i vandløb vil kunne medføre en ændring i vandløbets form, og derudover skal det vurderes, om der findes og vil kunne ske tilstandsændringer af § 3 beskyttet natur langs vandløbet. Det er særligt relevant ved den beskrevne ”Bævermetode”, hvor det skal sikres, at der ikke fældes træer i en beskyttet naturtype. Der kræves kun tilladelse efter Vandløbsloven, evt. dispensation fra Naturbeskyttelsesloven samt VVM-screening ved en aktiv restaurering med træ. Anvendes de passive metoder, hvor fx et væltet træ efterlades i vandløbet, kræves det ikke, da væltede træer er en naturlig proces. Det skal dog vurderes, om vandløbets regulativmæssige bestemmelser er overholdt, samt om det væltede træ giver anledning til afstrømningsmæssige problemer. Der er ofte stor fokus på, hvordan forskellige restaureringstiltag påvirker vandstanden i vandløbet og dermed afvandingsforholdene for de ånære arealer. Som et led i restaurering med træ kan det derfor være nødvendigt at beregne og dokumentere de vandstandsmæssige ændringer.

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Natur og Miljø

Åge Ebbesen

Silkeborg kommune

Bragt i

Teknik & Miljø - August 2017

Faglige emner

Natur og overfladevand

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny