Gå til hovedindhold
Hjem

Dine genveje

Høringer der mangler dine svare

Du har ingen ubesvarede høringer.
Se flere

Mine høringer

Din rolle: Høringsindmelder

TEST høring som er ny

Høringens status: Godkendt og lukket

Afgiv/rediger svar
0 341409 Høring
Se flere

Dine netværk

Ingen netværk

Nye Kommentarer

24. marts 2020
Hej Frederik
Af Thomas Christen...
24. marts 2020
Vi har fuldstændig de samme
Af Magnus Hauch - ...
24. marts 2020
Vi har anskaffet os en tablet
Af Axel Frederik M... (ikke efterprøvet)
Se flere

Nyt indhold

Der findes ikke noget nyt
Se flere
  • KTC
    • Om KTC
    • Fundament og værdier
    • Mission og vision
    • Vedtægter
    • KTC Bestyrelse
    • KTC Kredse
    • KTC Sekretariatet
    • Medlemskab af KTC
    • KTC Arrangementer
    • Presse
    • Samarbejdspartnere
    • Virksomhedsoplysninger
    • About KTC (english)
    • Hjælp
  • Faggrupper
    • KTC Almene boliger - ALM
    • KTC Byggelov - BYG
    • KTC Digital forvaltning - DFO
    • KTC Klima, Energi og Ressourcer - KER
    • KTC Kommunale Ejendomme - EJD
    • KTC Ledelse - LED
    • KTC Miljø og Grundvand - MIG
    • KTC Natur og Overfladevand - NOV
    • KTC Planlægning - PLA
    • KTC Veje, Trafik og Trafiksikkerhed - VTT
    • KIMO - Kommunernes Internationale Miljøorganisation
    • Vejledning til KTC Faggrupper
  • Aktiviteter
    • KTC ÅRSMØDE
    • Magasinet Teknik & Miljø
    • Nyheder
    • Digitale netværk
    • Kalender
    • Natur & Miljø-konference
    • Nyhedsbreve
    • KTC Kredsaktiviteter
    • KTC Høringsbidrag
  • Netværk
  • Teknik & Miljø
Artikel - Artikel 0 0
Twitter LinkedIn
23. januar 2017 - 8:00
Dansk Byggeri til kommunerne:

Tænk totaløkonomisk!

Med central ejendomsadministration kan en kommune træffe langsigtede og effektive beslutninger. Og virksomhederne skal bruge mindre energi på at omstille sig til decentrale systemer, mener Dansk Byggeri.

Den kommunale ejendomsmasse er på cirka 45.000 ejendomme og i alt cirka 30 mio. kvm. Det er derfor en stor post i de kommunale budgetter, ligesom beslutninger om drift og vedligeholdelse påvirker det omkringliggende erhvervsliv.

- Grundlæggende vælger kommunerne mellem, om ejendomsbeslutninger træffes i den enkelte institution, i den enkelte forvaltning eller af en central enhed.  Et andet valg handler om, hvorvidt man skal forsøge at tilgodese mindre, ofte lokale virksomheder, eller om skal man udbyde opgaver i store klumper, siger erhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri, Torben Liborius og tilføjer:

- I Dansk Byggeri samler vi på de erfaringer, som vores medlemsvirksomheder får ved at prøve kræfter med forskellige administrationsmetoder. Nogle virker godt andre mindre godt, og den viden vil vi gerne dele med kommunerne.

Virksomheder, der har kapaciteten til det, omstiller sig fra kommune til kommune eller fra forvaltning til forvaltning, mens mindre virksomheder ofte har det sværere og skal bruge mange kræfter på at gennemskue kommunernes individuelle systemer

Et gennemgående billeder er, at kommunerne løser opgaverne forbavsende forskelligt og med varierende resultater på pris og kvalitet.

- Forskellene er i sig selv en udfordring, som bør adresseres. Virksomheder, der har kapaciteten til det, omstiller sig fra kommune til kommune eller fra forvaltning til forvaltning, mens mindre virksomheder ofte har det sværere og skal bruge mange kræfter på at gennemskue kommunernes individuelle systemer, siger Torben Liborius.

Én samlet ejendomsadministration

Konsulenthuset BDO slog i 2015 fast, at den kommunale ejendomsdrift har et effektiviseringspotentiale på mellem 7 og 14 mia. kr. Både KORA, FOA og BDO peger på, at det bedste og billigste resultat fås ved at samle ejendomsadministrationen i én enhed, som kan opbygge bygherrekompetencer, opnå stordriftsfordele og indsigt i hele kommunens ejendomsmasse.

Også virksomhederne ser fordele i en central enhed. Martin Skou, direktør for Skou Gruppen, arbejder i flere kommuner med forskellige modeller for ejendomsadministration. Han peger også på en central administrationsenhed som bedst for såvel virksomhed som kommune:

- Det centrale indkøb sikrer, at det kun er de rigtige opgaver, der igangsættes, og at arbejdet afregnes efter aftalte priser. Ved de decentrale indkøb kan der ske hvad som helst, siger Martin Skou.

Den centrale model giver mulighed for tage langsigtede og effektive beslutninger. Og det er vigtigt, at vedligeholdelses- og driftsopgaver ikke blandes sammen med andre beslutninger, eksempelvis om en skole skal vedligeholde taget eller købe nye bøger.

- De beslutninger skal skilles ad, så skolelederen fokuserer på det undervisningsfaglige, mens beslut­ningerne omkring bygningerne træffes af bygningsfagfolk, siger Torben Liborius. 

Porteføljestyring og totaløkonomi

Dansk Byggeri tilskynder kommunerne til at tænke totaløkonomisk. I vurderingen af hvor midler til vedligeholdelse anvendes bedst, kan det bedste totaløkonomiske valg være at bygge nyt frem for at renovere. Samtidig vil det være muligt at opnå bedre indretning, bedre indeklima og tidssvarende funktionalitet ud over bedre driftsøkonomi.  

Dansk Byggeri har udgivet en hvidbog om emnet, som kan hentes her

http://www.danskbeton.dk/files/Filbibliotek/Nyheder%20og%20presse/Presse%20og%20Politik/Diverse/Renovering_eller_nybyg_rapport_2013.pdf

Dansk Byggeri peger på yderligere en gevinst ved at samle ejendomsporteføljen, nemlig mulighed for at skabe en digital platform, hvor ejendomsporteføljens stand og brug kan samles, og hvor vedligeholdelsesopgaver kan indrapporteres af de enkelte institutioner, kommunen selv eller borgerne.

Martin Skou er med i en aftale med Dragør Kommune, hvor dette system fungerer til perfektion.

- Ideen er, at lederen på den enkelte ejendom kan melde sine opgaver ind her. Det foregår meget let, og der kan vedhæftes foto, kontaktinformationer mv. Herefter kan vi sammen med kommunens folk udvælge, hvilke opgaver der skal udføres med det samme, og hvilke der skal vente, siger Martin Skou.

Med en digital platform kan man vælge en rammeaftale ligesom i Dragør Kommune, men kommunen kan også vælge at knytte en håndværkerliste til platformen for i højere grad at inddrage de små og mellemstore virksomheder.

Plads til de mindre virksomheder

Kommunen er en lokal storkunde for byggeriet, og derfor er det vigtigt, at kommunen tager højde for de forskellige måder at inddrage virksomhederne på. Brug af underhåndsudbud, rammeaftaler eller store entrepriser bør bruges i den kombination, der gør mest gavn prismæssigt, men også i forhold til det lokale erhvervsliv.

Michael Ancher fra tømrervirksomheden E. Anker & Søn peger på ”Aarhusmodellen”, som en måde at fremme det lokale erhvervsliv, samtidigt med man får den bedste pris.  Modellen består af en rammeaftale omkring håndværkerydelser i en fireårig periode i hele kommunen. Udbuddet er tilrettelagt i geografiske delområder, så både mindre og større håndværksvirksomheder kan byde på opgaverne. Resultatet af udbuddet er 438 aftaler med 101 virksomheder, hvoraf 86 er lokale. Hvad angår pris, har Aarhus Kommune fået en årlig besparelse på omkring 5-10 mio. kr., og i institutioner, hvor arbejdet ikke tidligere er blevet konkurrenceudsat, har man sparet 30 pct.

Michael Ancher advarer dog om, at brugen af EU-udbud ved rammeaftaler er problematisk, da den europæiske standardskabelon, ESPD, er meget kompliceret at udfylde og i praksis afholder mange virksomheder fra at melde sig i konkurrencen.

Se ud over kommunegrænsen

Dansk Byggeri opfordrer på den baggrund kommunerne til at træffe aktive bygningsvalg baseret på et samlet overblik og en samlet porteføljetilgang. Herefter kan der udbydes på forskellige måder afhængig af opgavernes karakter.

- Og kommunerne bør søge inspiration hos hinanden, så det bliver mere ensartet kommunerne imellem. Selvom det for nogle kan være en fristelse at være meget lokalt orienteret, er det på længere sigt ikke klogt, hverken for kommunen eller virksomhederne, slutter erhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri, Torben Liborius.

 

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Juniorkonsulent
Lily Michelle Molsbergen Jacobsen
Dansk Byggeri

Bragt i

Teknik & Miljø - Januar 2017

Relaterede sider

  • Teknik & Miljø - Maj 2025 LÆS ONLINE
  • Teknik & Miljø - Maj 2025
  • Hvordan får vi den lokale byggebranche klar til bæredygtigt og cirkulært byggeri?
  • EU's energikrav banker på døren
  • Teknik & Miljø - April 2025 LÆS ONLINE
  • Teknik & Miljø - April 2025
  • Omfattende ny viden om biobaserede byggematerialers potentialer er nu tilgængelig
  • Teknik & Miljø - Februar 2025 LÆS ONLINE
  • Grænsekrydsende planlægning
  • Teknik & Miljø - Februar 2025

Faglige emner

Byg og Bolig

KTC

  • Om KTC
  • Fundament og værdier
  • Mission og vision
  • Vedtægter
  • KTC Bestyrelse
  • KTC Kredse
  • KTC Sekretariatet
  • Medlemskab af KTC
  • KTC Arrangementer
  • Presse
  • Samarbejdspartnere
  • Virksomhedsoplysninger
  • About KTC (english)
  • Hjælp

KTC Kredse

  • KTC Hovedstaden
  • KTC Sjælland
  • KTC Nordjylland
  • KTC Syddanmark
  • KTC Midtjylland

Samarbejdspartnere

  • Associerede foreninger
  • Nordisk samarbejde
  • Annoncører

Faggrupper

  • KTC Almene boliger - ALM
  • KTC Byggelov - BYG
  • KTC Digital forvaltning - DFO
  • KTC Klima, Energi og Ressourcer - KER
  • KTC Kommunale Ejendomme - EJD
  • KTC Ledelse - LED
  • KTC Miljø og Grundvand - MIG
  • KTC Natur og Overfladevand - NOV
  • KTC Planlægning - PLA
  • KTC Veje, Trafik og Trafiksikkerhed - VTT
  • KIMO - Kommunernes Internationale Miljøorganisation
  • Vejledning til KTC Faggrupper

Genveje

  • Nyheder
  • Om KTC
  • Kalender
  • Teknik & Miljø

KTC Bestyrelse

Henrik Seiding - P010314 - Aarhus Kommune - 5930s billede

Direktør

Henrik Seiding - P010314

Aarhus Kommune - 5930

Mads Young Christensen - P.. - Vordingborg Kommune - 5770s billede

Direktør

Mads Young Christensen - P009561

Vordingborg Kommune - 5770

Kristine Klæbel - P007912 - Albertslund Kommune - 2673s billede

Direktør

Kristine Klæbel - P007912

Albertslund Kommune - 2673

Christina Egsvang Føns - .. - Middelfart Kommune - 4525s billede

Teknik- og Miljødirektør

Christina Egsvang Føns - P001347

Middelfart Kommune - 4525

Michel van der Linden - P004249 - Kalundborg Kommune - 4108s billede

Direktør

Michel van der Linden - P004249

Kalundborg Kommune - 4108

Peter Albeck Laursen - P003793 - Jammerbugt Kommune - 4068s billede

Direktør for Vækst og Udviklingsforvaltningen

Peter Albeck Laursen - P003793

Jammerbugt Kommune - 4068

Maj Green - P003456 - Gladsaxe Kommune - 3460s billede

By og miljødirektør

Maj Green - P003456

Gladsaxe Kommune - 3460

KTC Medarbejdere

Nikolaj Ahlgreen - KTC Sekretariat - 4259s billede

Konferenceansvarlig

Nikolaj Ahlgreen

KTC Sekretariat - 4259

Anne Dyrholm - KTC Sekretariat - 4259s billede

Kommunikationskonsulent

Anne Dyrholm

KTC Sekretariat - 4259

Sine Norsahl - KTC Sekretariat - 4259s billede

Redaktør

Sine Norsahl

KTC Sekretariat - 4259

Jesper Villumsen - P009078 - KTC Sekretariat - 4259s billede

Sekretariatschef

Jesper Villumsen - P009078

KTC Sekretariat - 4259

Ann Steffensen - P008843 - KTC Sekretariat - 4259s billede

Sekretær

Ann Steffensen - P008843

KTC Sekretariat - 4259

KTC Sekretariatet

Godthåbsvej 83
8660 Skanderborg
E:
ktc@ktc.dk
T: +45 7228 2804
CVR: 1976 0014

Salg

Annoncebooking print:

Jesper Bækmark
Telefon: 43 24 26 77 ·
e-mail:
jb@techmedia.dk

 

Annoncebooking ktc.dk:

Sekretariatet · e-mail:
ktc@ktc.dk

 

 

 

 

 

 

KTC - Kommunalteknisk Chefforening | Sekretariatet | Godthåbsvej83 | 8660 Skanderborg | Tlf.: 7228 2804 | Kontakt