Artikel - Artikel 0

20. februar 2017 - 8:00

KTCs formand ved faggruppekonferencen 2017:

Rekruttering til faggrupperne er vigtigere end nogensinde

Hvordan sikrer vi den fremtidige rekruttering til faggruppearbejdet, når tendensen går stærkt i retningen af ”what´s in it for me”? Og hvordan skal faggruppeformændene motivere medlemmer til at yde en indsats, når den ikke anerkendes umiddelbart, men først bliver synlig mange år ud i fremtiden? Et udpluk af de vigtige emner, som blev vendt på årets faggruppekonference.

Trods blygrå januarhimmel og gustne grader udenfor, var der varme smil og glade stemmer at spore på KTCs faggruppekonferencen, som i år blev afholdt på Hotel Kolding Fjord. Over 100 faggruppemedlemmer fra hele landet var mødt frem til to dages intens læring og networking.

What´s in it for me? – solidaritetsfølelsen på retur

Søren Gais Kjeldsen, formand for KTC, centrerede sin velkomsttale omkring det paradigmeskift vi befinder os midt i, hvor solidaritetsfølelsen og det at arbejde for almenvældet ikke står først på dagsordenen.

- Hvordan sikrer vi fremtidig rekruttering til det vigtige faggruppearbejde? Førhen så man det som en slags værnepligt at levere til fællesskabet. Nu handler det mere om ”what´s in it for me” – og har jeg overhovedet tid til det? Det er lige præcis derfor, det er så vigtigt at udbrede budskabet om at deltage aktivt i faggruppesamarbejde, sagde han.

Formanden fremhævede også, at der er forandringer at spore andre steder i samfundet.

- Fagligheden findes i kommunerne, men det er som om fagligheden i staten er på retur. Det er som om, politikerne ikke altid hører på fagligheden, hvis ikke den passer ind i den politiske agenda. Det skyldes måske, at fagområder rykker rundt i statens forskellige styrelser. Fx er planområdet flyttet til Erhvervs- og Vækstministeriet, men det er fagligheden ikke. Det er her, vi i KTC skal holde fast i fagligheden blandt andet via høringssvar til KL, forklarede Søren Gais Kjeldsen.

Ytringsfrihed – gælder også for offentligt ansatte

Hvordan skal man agere som offentlig ansat i forhold til ytringsfriheden? Søren Gais Kjeldsen fremhævede Justitsministeriets nyligt udsendte, og opdaterede, ’Vejledning om offentlig ansattes ytringsfrihed´, og opfordrede deltagerne til at udtale sig offentligt om faglige emner.

-Vi skal ikke, som embedsmænd ansat i det offentlige, lade os skræmme af store interesseorganisationer, som mener vi politiserer, når vi udtaler os om for eksempel vandløbenes tilstand. Vi skal blive ved med at køre den linje vi har gjort hidtil. For vi har faktisk PLIGT til, som embedsmænd, at udtale os, hvis vi mener det er nødvendigt.

KTC gør en forskel - That's how the light gets in

Troels Garde Rasmussen, vicekontorchef i KLs Teknik & Miljø, gik på podiet i stedet for kontorchef Marie Louise Madsen, som havde meldt sig syg. Troels Garde Rasmussens vigtigste budskab fra KL til KTC-deltagerne var, at KTC-medlemmernes bidrag til høringssvarene gør en kæmpe forskel. Det illustrerede han med planloven:

- Planloven har i mange år været et ønske om at modernisere. Først da de 32 forslag kom frem fra KL og KTC, bakkede alle partierne op, og det blev så til et bredt planlovsforlig i sommer.

Han fremhævede at bekendtgørelserne og vejledningerne også spiller en stor rolle:

- Bekendtgørelserne har en afgørende betydning for, hvad der kan udføres inden for mange områder. Det er i den sprække KL arbejder. Der er en sprække i alle ting - med Leonard Cohens ord: ”There is a crack in everything/ That's how the light gets in”. Og det kan vi kun med jeres hjælp, betonede Troels Garde Rasmussen.

Han pointerede også, at de store aktuelle sager fremover i KLs samspil med faggrupperne vil blive afbureaukratisering, innovation, styring, modernisering og effektivisering plus ejendomsområdet og vejområdet.

Ledelsesstile

For at illustrere budskabet om, hvordan faggruppeformænd kan lede på forskellige måder, beskrev Rie Frilund Skaarhøj tre vidt forskellige ledelsesstile.

Den instruerende ledelsesstil: Uddelegerende, top-down orienteret, med høj grad af kontrol og lille mulighed for medejerskab.

Den passive/sensible ledelsesstil: Passiv, afventende, høj tillid til de frivillige, lav kontrol, mulighed for medejerskab.

Den faciliterende: Igangsættende, motiverende, anerkendende tilgang, medejerskab skabes. Man skal som leder kende sine faggruppemedlemmer og vide, hvad de er gode til og involvere dem.

Derefter bad hun tilhørerne reflektere over, hvilken ledelsesstil de bruger ”per automatik” – og anbefalede, ikke overraskende, den faciliterende tilgang.

Frivillighed – ledelse og motivation

Rie Frilund Skaarhøj, sociolog og foredragsholder, rundede dagens plenumoplæg af med at sætte gang i work-shops om ledelse af frivillige. Tre hovedområder var på agendaen: 1. Frivillighed og ledelse, 2. Motivation og 3. Kompetencer.

Som icebreaker til gruppedrøftelserne fortalte Peter Munch fra faggruppen Kommunal Ejendomsdrift og Michael Damm fra Klima, Energi og Ressourcer om, hvordan de har oplevet arbejdet med bestemte faglige forløb i deres faggrupper.

Rie Frilund Skaarhøj satte herefter skub i gruppedrøftelserne ved at fremsætte spørgsmål, som deltagerne skulle summe over og brainstorme på. Blandt andet bad hun tilhørerne om at tage stilling til, ’hvad er det vigtigste ved arbejdet i faggrupperne?’ Fra salen lød nogle af svarene: ”Tværfagligheden”, ”Den tid vi stiller til rådighed – vi arbejder for fællesskabet” og ”Det kendskab det giver til andre fagfolk fra andre kommuner”.

Motivationsfaktoren

Som en afgørende faktor for at få frivillige til at blomstre og blive produktive fremhævede Rie Frilund Skaarhøj motivationen, som hun bl.a. beskrev som en faktor, der aktiverer, retningsbestemmer og opretholder adfærd i forhold til at nå et mål.

- Motivationsfaktorerne kan både være biologiske, psykiske og socialt betingede. At fremme motivationen må aldrig blive blot en ”smart metode” – motivation er IKKE manipulation, understregede hun og spurgte retorisk: hvad gør frivillige engagerede, skuffede eller vrede?

- Motivationsdræbere er helt klart manglende kommunikation, travle ledere, dårlig stemning og oplevelsen af ikke at kunne ændre noget alligevel, forklarede hun.

Derefter satte hun grupper i salen til at reflektere over, hvad de synes er motivationsdræbere i KTC faggruppesammenhæng. Et spørgsmål der blev besvaret bl.a. med: manglende indflydelse, urimelige deadline og ingen resultater. Deltagerne skulle efterfølgende finde ud i nye grupper og forsøge at løse en anden gruppes ”motivationsdræbere” med konkrete tiltag. En øvelse, som satte mange relevante debatter i gang.

En af konferencedeltagerne, Jane Petersen, teamleder, BYG, Kultur, Miljø & Erhverv i Aabenraa Kommune, havde følgende kommentar til dagens oplæg:

- Rie havde mange gode opmærksomhedspunkter til ledelse af frivillige – meget relevant for faggruppeformændene. Det var lidt en øjenåbner at høre, hvad de andre faggrupper har af udfordringer - fx diskussioner, der kører i ring. Det bedste var, at vi som faggruppe fik rum til at få øje på, hvad vi kan gøre anderledes og bedre - og hvad vi vil have fokus på det næste år.

Rie Frilund Skaarhøjs bud på fem forskellige motivationstyper:

Arbejdshesten: Yde en præstation. Gøre noget særligt. Nå et ambitiøst mål.

Idealisten: Kæmpe for en sag. Giver mening i en større sammenhæng. Gøre noget for andre.

Forhandleren: Status. Indflydelse. Netværk. CV.

Relationisten: Fællesskab og den dynamik, der opstår i relationen.

Udviklingssøgeren: Udvikle sig selv personligt.

Faglig, saglig og synlig

KTC er blevet en synlig interesseorganisation i mediebilledet skabt af en målrettet kommunikationsstrategi.

På KTCs agenda har i flere år været fokus på kommunikationsstrategien – at få understreget ’synlig’ i KTCs slogan: ”Faglig, saglig og synlig”. Det er, ifølge Søren Gais Kjeldsen, lykkedes i det forløbne år. KTC bliver citeret og hørt i mange medier, bl.a. Altinget.dk, og KTC en blevet den forening, journalister ringer til, hvis de skal have en faglig og saglig vurdering i tekniske og miljømæssige sager.

I sin velkomsttale på faggruppekonferencen udtalte Søren Gais Kjeldsen det på følgende måde:

- Det er bestyrelsens opfattelse, at vi er lykkedes rigtig godt med vores kommunikationsstrategi. Ministerierne ringer direkte til os for at få interview – og hvorfor? Fordi vores fagblad bliver læst på Borgen og i kommunerne. Og Berlingske ringer til os, fordi de mener, vi er fagligt tunge og vigtige.

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Bragt i

Teknik & Miljø - Marts 2017

Faglige emner

KTC Foreningen

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny