En særlig udfordring knytter sig til, at vi ikke længere bygger i karréer eller lignende strukturer, hvor bygningerne danner naturlige lukkede gårdmiljøer. I ældre byområder er disse gårdmiljøer et afgørende element for oplevelsen af grønne omgivelser med plads til legeredskaber, affaldssortering, grillpladser cykler og lign. Kort sagt dagligdagens små oaser.
Byens liv flytter fra gården til gaden og går hånd i hånd med et stigende udendørsliv omkring cafeer o. lign. - og her skal vi udfolde det grønne element, gerne med brug af regnvand fra klimaprojekter. Ofte skal der ikke så meget til før effekten er stor. Veje med plads til plataner, roser i vejheller og rundkørsler, valmuer på gadehjørnet, ekstra brede fortove med plads til blomster, leg og ophold kan skabe nye grønne byrum.
Den danske parkkultur er i rivende udvikling på dette område, og i alle landets byer ses nye spændende tiltag på at gøre byerne grønne og mere blomstrende. Man kan kun glædes ved dette syn. Rigtig natur er det ikke, men det virker!
Afgørende for denne udvikling er selvfølgelig, at vi kan håndtere en effektiv drift – og derfor er vi nødt til at dele erfaringerne med hinanden, så vi lærer, hvordan vi kan sikre en robust og effektiv drift.
Den faglige udvikling, og især en tæt kobling mellem planlægning og drift, betyder alt for et godt resultat. Vi skal ikke blot kunne se og forstå, hvordan det grønne element kan understøtte det gode liv i byen på nye vilkår. Vi skal samtidig sikre en drift, der skal være mindst lige så effektiv, som hvis fortsatte med asfalt-løsninger.
Grønt er godt for øjet, for miljøet og for livet.
