Gå til hovedindhold
Hjem

Dine genveje

Høringer der mangler dine svare

Du har ingen ubesvarede høringer.
Se flere

Mine høringer

Din rolle: Høringsindmelder

TEST høring som er ny

Høringens status: Godkendt og lukket

Afgiv/rediger svar
0 341407 Høring
Se flere

Dine netværk

Ingen netværk

Nye Kommentarer

24. marts 2020
Hej Frederik
Af Thomas Christen...
24. marts 2020
Vi har fuldstændig de samme
Af Magnus Hauch - ...
24. marts 2020
Vi har anskaffet os en tablet
Af Axel Frederik M... (ikke efterprøvet)
Se flere

Nyt indhold

Der findes ikke noget nyt
Se flere
  • KTC
    • Om KTC
    • Fundament og værdier
    • Mission og vision
    • Vedtægter
    • KTC Bestyrelse
    • KTC Kredse
    • KTC Sekretariatet
    • Medlemskab af KTC
    • KTC Arrangementer
    • Presse
    • Samarbejdspartnere
    • Virksomhedsoplysninger
    • About KTC (english)
    • Hjælp
  • Faggrupper
    • KTC Almene boliger - ALM
    • KTC Byggelov - BYG
    • KTC Digital forvaltning - DFO
    • KTC Klima, Energi og Ressourcer - KER
    • KTC Kommunale Ejendomme - EJD
    • KTC Ledelse - LED
    • KTC Miljø og Grundvand - MIG
    • KTC Natur og Overfladevand - NOV
    • KTC Planlægning - PLA
    • KTC Veje, Trafik og Trafiksikkerhed - VTT
    • KIMO - Kommunernes Internationale Miljøorganisation
    • Vejledning til KTC Faggrupper
  • Aktiviteter
    • KTC ÅRSMØDE
    • Magasinet Teknik & Miljø
    • Nyheder
    • Digitale netværk
    • Kalender
    • Natur & Miljø-konference
    • Nyhedsbreve
    • KTC Kredsaktiviteter
    • KTC Høringsbidrag
  • Netværk
  • Teknik & Miljø
Artikel - Artikel 0 0
Twitter LinkedIn
18. marts 2025 - 10:00

Omfattende ny viden om biobaserede byggematerialers potentialer er nu tilgængelig

En unik og omfattende vidensbase om biobaseret byggeri er nu frit tilgængelig for alle. Viden og ekspertise fra forskere, eksperter og aktører i hele værdikæden er samlet ét sted og markerer afslutningen på første fase af Realdanias indsats Veje til biobaseret byggeri.
 

Hvis vi i Danmark skal reducere byggebranchens CO2-udledning, må og skal vi gå nye veje. Klimaaftrykket fra velkendte materialer skal reduceres. Vi skal renovere vores eksisterende bygninger og genbruge flere byggematerialer. Og vi skal udvikle og understøtte brugen af byggematerialer som træ, halm og andre naturlige, fornybare ressourcer. 

Realdania undersøger i indsatsen Veje til biobaseret byggeri, om Danmark kan blive selvforsynende med biobaserede byggematerialer i Danmark, og hvordan disse materialer kan produceres og finde bredere anvendelse. Biobaserede byggematerialer har lavere produktionsudledninger, kan lagre CO2 og er biologisk nedbrydelige. Innovation, produktudvikling og afprøvning af konkrete materialer er centrale elementer i indsatsen, der på sigt - og i samarbejde med udvalgte bygherrer - skal munde ud i et antal biobaserede eksempelbyggerier som både nybyggeri og renovering af eksisterende bygninger.

 

Samler viden fra forskere, eksperter og aktører i værdikæden

Første fase af indsatsen er nu afsluttet. En indsats, der skal skabe og dele viden om arealer og afgrøder, bidrage til udvikling af nye løsninger, etablere nye værdikæder og forretningsmodeller samt afprøve de biobaserede materialer i konkrete eksempelbyggerier. 

I projektet er der nu skabt en omfattende og unik vidensbase, som samler viden og ekspertise fra forskere, eksperter og aktører i hele værdikæden - fra indsigter i skovog landbrug og arealpotentialer til materialegenskaber og konkrete konstruktioner. 

-En større udbredelse og anvendelse af de materialer, som vi historisk har brugt til at bygge med, kan blive et helt afgørende element i at nedbringe byggeriets klimaaftryk. Jeg håber, at den omfattende mængde af viden, vi nu lægger frem - og som alle kan bruge og finde inspiration i - kan være et afsæt for den nødvendige, brede dialog mellem produktionsvirksomheder og andre nøgleaktører, som sammen skal udvikle de biobaserede værdikæder i fremtiden, siger Stig Hessellund, projektchef i Realdania.

 

Stort potentiale til at blive selvforsynende

Grundlaget for arbejdet er helt nye, scenariebaserede analyser fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet, der bl.a. giver værdifuld indsigt i, hvilke afgrøder og materialer, der kan dyrkes på Danmarks arealer til biobaseret byggeri. Og hvilke mængder, der kan bruges i byggeriet. 

Mængderne af afgrøder fra landog skovbrug sammenholdes i en rapport fra Artelia med fremtidens behov for biobaserede byggematerialer, og det konkluderes, at Danmark har et langt større potentiale til at blive selvforsynende med byggematerialer end tidligere antaget. Artelia har arbejdet med scenarier for byggeriets materialebehov, hvor landbrugsafgrøder som hamp, græs og halm kan supplere træproduktion og samlet dække byggeriets behov, hvis forbruget af nye materialer bliver reduceret. Materialeforbrugets omfang er afhængigt af de konkrete scenarier, og Danmark kan spare op mod 1,4 mio. tons CO2 pr. år i 2050 og lagre op til 2,3 mio. tons. CO2 afhængigt af den fremtidige byggeaktivitet i scenarierne.

 

Hvor er fabrikkerne?

Smith Innovation peger i en analyse på, at der i dag endnu ikke er ret meget samarbejde mellem landbrug og produktionen af byggevarer i industriel skala. Der mangler også forskning og udvikling, der kobler byggeri og landbrug sammen gennem produktudvikling. Antallet af danske biobaserede producenter er småt, og de er vanskelige at finde. Analyser peger derfor på, at der skal skabes nye værdikæder, i form af netværk og samarbejde, som det første skridt i udviklingen af markedet for biobaserede byggevarer. Samtidig er der et behov for at hjælpe med produktudvikling og test, dokumentation og certificering, der kan understøtte implementering og markedsintroduktion af nye materialer og løsninger.

 

Hvor skal det ske?

I næste fase af Veje til Biobaseret byggeri vil der være fokus på værdikæderne for produktion af materialer. Men også på anvendelsen og den byggetekniske og arkitektoniske kvalitet af byggerier med biobaserede materialer. Sammen med udvalgte bygherrer er det ambitionen at realisere flere eksempelbyggerier - både nybyggeri og renovering - hvor også danske biobaserede byggematerialer bliver brugt i praksis. Målet er, at disse bygninger kan fungere som inspirerende eksempler for håndværkere, arkitekter, bygherrer og ingeniører, der kan opleve materialernes unikke kvaliteter og æstetik på nært hold.

 

Deltag og få støtte

I den videre indsats vil der være mulighed for at deltage og få støtte til at komme i gang, som enten producent eller bygherre. Interessetilkendegivelser kan sendes til Alexandra Wittchen fra Smith Innovation: aw@smithinnovation.dk 

 

 

Vil du vide mere:

Disse analyser af afgrøder og arealer, værdikæder og materialeegenskaber kan nu findes på Realdanias hjemmeside:

AFGRØDER OG AREALER
• Råvarepotentialer fra dansk skov- og landbrug (Aarhus Universitet og Københavns Universitet)
• Skove og træers klimapotentiale (Københavns Universitet)
• Scenarier for fremtidens behov for biobaserede byggematerialer (Artelia)
• Effekten af biobrændslers klimabelastning på el og fjernvarmesektorens emissionsfaktorer (Artelia)

VÆRDIKÆDER
• Jagten på det danske biobaserede produktionssystem
- At finde nålen i høstakken (Smith Innovation)
• Potentiale ved produktion af biobaserede byggematerialer i Danmark (Artelia)

MATERIALEEGENSKABER
• Inspirationskatalog for biobaserede konstruktioner (Artelia)
• Hvordan standarder og lovgivning påvirker brugen af biobaserede byggematerialer (BUILD, Institut for Byggeri, By og Miljø, Aalborg
Universitet)
• Biogene materialers tektoniske og arkitektoniske egenskaber (CINARK - Center for Industriel Arkitektur, Det Kongelige Akademi)
• Materialepyramide for biobaserede materialer til byggeriet (CINARK - Center for Industriel Arkitektur, Det Kongelige Akademi)

OPSAMLING
• En illustreret sammenfatning af alle delrapporterne (JAJA Architects)

 

Foto: Steffen Stamp

Indsatsen skal skabe og dele viden om arealer og afgrøder, nye løsninger, nye værdikæder, forretningsmodeller samt afprøve de biobaserede materialer i konkrete eksempelbyggerier.

 

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Presserådgiver
Christian Kehler
Realdania

Bragt i

Teknik & Miljø - Februar 2025

Relaterede sider

  • Teknik & Miljø - Maj 2025 LÆS ONLINE
  • Teknik & Miljø - Maj 2025
  • Hvordan får vi den lokale byggebranche klar til bæredygtigt og cirkulært byggeri?
  • EU's energikrav banker på døren
  • Teknik & Miljø - April 2025 LÆS ONLINE
  • Teknik & Miljø - April 2025
  • Teknik & Miljø - Februar 2025 LÆS ONLINE
  • Grænsekrydsende planlægning
  • Teknik & Miljø - Februar 2025

Faglige emner

Byg og Bolig

KTC

  • Om KTC
  • Fundament og værdier
  • Mission og vision
  • Vedtægter
  • KTC Bestyrelse
  • KTC Kredse
  • KTC Sekretariatet
  • Medlemskab af KTC
  • KTC Arrangementer
  • Presse
  • Samarbejdspartnere
  • Virksomhedsoplysninger
  • About KTC (english)
  • Hjælp

KTC Kredse

  • KTC Hovedstaden
  • KTC Sjælland
  • KTC Nordjylland
  • KTC Syddanmark
  • KTC Midtjylland

Samarbejdspartnere

  • Associerede foreninger
  • Nordisk samarbejde
  • Annoncører

Faggrupper

  • KTC Almene boliger - ALM
  • KTC Byggelov - BYG
  • KTC Digital forvaltning - DFO
  • KTC Klima, Energi og Ressourcer - KER
  • KTC Kommunale Ejendomme - EJD
  • KTC Ledelse - LED
  • KTC Miljø og Grundvand - MIG
  • KTC Natur og Overfladevand - NOV
  • KTC Planlægning - PLA
  • KTC Veje, Trafik og Trafiksikkerhed - VTT
  • KIMO - Kommunernes Internationale Miljøorganisation
  • Vejledning til KTC Faggrupper

Genveje

  • Nyheder
  • Om KTC
  • Kalender
  • Teknik & Miljø

KTC Bestyrelse

Henrik Seiding - P010314 - Aarhus Kommune - 5930s billede

Direktør

Henrik Seiding - P010314

Aarhus Kommune - 5930

Mads Young Christensen - P.. - Vordingborg Kommune - 5770s billede

Direktør

Mads Young Christensen - P009561

Vordingborg Kommune - 5770

Kristine Klæbel - P007912 - Albertslund Kommune - 2673s billede

Direktør

Kristine Klæbel - P007912

Albertslund Kommune - 2673

Christina Egsvang Føns - .. - Middelfart Kommune - 4525s billede

Teknik- og Miljødirektør

Christina Egsvang Føns - P001347

Middelfart Kommune - 4525

Michel van der Linden - P004249 - Kalundborg Kommune - 4108s billede

Direktør

Michel van der Linden - P004249

Kalundborg Kommune - 4108

Peter Albeck Laursen - P003793 - Jammerbugt Kommune - 4068s billede

Direktør for Vækst og Udviklingsforvaltningen

Peter Albeck Laursen - P003793

Jammerbugt Kommune - 4068

Maj Green - P003456 - Gladsaxe Kommune - 3460s billede

By og miljødirektør

Maj Green - P003456

Gladsaxe Kommune - 3460

KTC Medarbejdere

Nikolaj Ahlgreen - KTC Sekretariat - 4259s billede

Konferenceansvarlig

Nikolaj Ahlgreen

KTC Sekretariat - 4259

Anne Dyrholm - KTC Sekretariat - 4259s billede

Kommunikationskonsulent

Anne Dyrholm

KTC Sekretariat - 4259

Sine Norsahl - KTC Sekretariat - 4259s billede

Redaktør

Sine Norsahl

KTC Sekretariat - 4259

Jesper Villumsen - P009078 - KTC Sekretariat - 4259s billede

Sekretariatschef

Jesper Villumsen - P009078

KTC Sekretariat - 4259

Ann Steffensen - P008843 - KTC Sekretariat - 4259s billede

Sekretær

Ann Steffensen - P008843

KTC Sekretariat - 4259

KTC Sekretariatet

Godthåbsvej 83
8660 Skanderborg
E:
ktc@ktc.dk
T: +45 7228 2804
CVR: 1976 0014

Salg

Annoncebooking print:

Jesper Bækmark
Telefon: 43 24 26 77 ·
e-mail:
jb@techmedia.dk

 

Annoncebooking ktc.dk:

Sekretariatet · e-mail:
ktc@ktc.dk

 

 

 

 

 

 

KTC - Kommunalteknisk Chefforening | Sekretariatet | Godthåbsvej83 | 8660 Skanderborg | Tlf.: 7228 2804 | Kontakt