Gå til hovedindhold
Hjem

Dine genveje

Høringer der mangler dine svare

Du har ingen ubesvarede høringer.
Se flere

Mine høringer

Din rolle: Høringsindmelder

TEST høring som er ny

Høringens status: Godkendt og lukket

Afgiv/rediger svar
0 341409 Høring
Se flere

Dine netværk

Ingen netværk

Nye Kommentarer

24. marts 2020
Hej Frederik
Af Thomas Christen...
24. marts 2020
Vi har fuldstændig de samme
Af Magnus Hauch - ...
24. marts 2020
Vi har anskaffet os en tablet
Af Axel Frederik M... (ikke efterprøvet)
Se flere

Nyt indhold

Der findes ikke noget nyt
Se flere
  • KTC
    • Om KTC
    • Fundament og værdier
    • Mission og vision
    • Vedtægter
    • KTC Bestyrelse
    • KTC Kredse
    • KTC Sekretariatet
    • Medlemskab af KTC
    • KTC Arrangementer
    • Presse
    • Samarbejdspartnere
    • Virksomhedsoplysninger
    • About KTC (english)
    • Hjælp
  • Faggrupper
    • KTC Almene boliger - ALM
    • KTC Byggelov - BYG
    • KTC Digital forvaltning - DFO
    • KTC Klima, Energi og Ressourcer - KER
    • KTC Kommunale Ejendomme - EJD
    • KTC Ledelse - LED
    • KTC Miljø og Grundvand - MIG
    • KTC Natur og Overfladevand - NOV
    • KTC Planlægning - PLA
    • KTC Veje, Trafik og Trafiksikkerhed - VTT
    • KIMO - Kommunernes Internationale Miljøorganisation
    • Vejledning til KTC Faggrupper
  • Aktiviteter
    • KTC ÅRSMØDE
    • Magasinet Teknik & Miljø
    • Nyheder
    • Digitale netværk
    • Kalender
    • Natur & Miljø-konference
    • Nyhedsbreve
    • KTC Kredsaktiviteter
    • KTC Høringsbidrag
  • Netværk
  • Teknik & Miljø
Artikel - Artikel 0 0
Twitter LinkedIn
23. januar 2017 - 8:00
Arkitektur påvirker adfærd

Nybygget bosted giver færre konflikter blandt beboerne

Det nybyggerede og prisbelønnede bosted Grevenlund i Odense Kommune er opført i den ånd, at ingen skal påtvinges fællesskabet. Daglig leder er begejstret over de nye fysiske rammer, der har været stærkt medvirkende til et fald i både konflikter og magtanvendelser.

Egen indgang, egen terrasse, terapirum og begrænset mulighed for at kunne kigge ind til naboen er blot nogle af de bygningsmæssige ingredienser, der har været medvirkende til færre konflikter blandt beboerne på bostedet Grevenlund i Odense Kommune. Grevenlund er et botilbud til voksne med varig nedsat psykisk og/eller fysisk funktionsevne, og nogle af beboerne har dom til anbringelse samt udad reagerende adfærd. Derfor er færre konflikter også lig med færre magtanvendelser – noget personalet meget gerne vil undgå.

- Vi ved, at konflikter og magtanvendelser hænger tæt sammen. Så en del af vores opgave går naturligvis ud på at hjælpe med at undgå de daglige konflikter. Og her på Grevenlund er de nye fysiske rammer optimale i forhold til at undgå konflikter. Vores udgangspunkt er, at ingen skal påtvinges fællesskabet, og derfor er hele byggeriet opført i den ånd, fortæller Ulla Leth, der er rehabiliteringsleder og daglig leder på Grevenlund.

Når fysiske rammer gør en forskel

Udearealerne er også tilpasset idéen om, at ingen skal påtvinges fællesskabet. Stierne og de grønne områder er indrettet, så man ikke nødvendigvis behøver at møde nogen på sin vej. Der er næsten altid to mulige ruter rundt og mange kryds, så beboerne kan selv vælge, om de ønsker at gå for sig selv eller møde andre.

- Konflikterne blandt vores beboere kan opstå, fordi de pludselig møder en nabo på vejen, som de ikke ønsker kontakt med. Ved at give dem mulighed for at vælge en anden rute, kan vi undgå den slags konflikter. Det gælder også for deres egen terrasse, hvor de har deres egen indgang. Det er deres rum, der kommer ingen andre her, og her kan de selv bestemme. Det lyder måske simpelt, men vi har erfaret, at det er uhyre effektivt, lyder det fra Ulla Leth.

Og de simple, men effektive løsninger, er der flere eksempler på. Rækværk hele vejen rundt om beboernes haver er endnu en af de løsninger, som har gjort en stor forskel for beboernes trivsel. Rækværket er opført i en højde, som beboerne netop ikke kan kigge over, hvilket virker særdeles konfliktnedtrappende. Det viste sig i en periode, hvor dele af rækværkerne var sænket grundet en justering i terrænhøjden. Her gav cirka 20 centimeter lavere rækværk en del konflikter mellem beboere, der pludselig kunne observere hinanden. En forholdsvis lille bygningsmæssig detalje, der dog påvirker idéen om, at ingen skal påtvinges fællesskabet.

Yderligere et eksempel på, at de fysiske rammer gør en positiv forskel for både beboerne og de ansatte er, at beboerbygningen er indrettet med en personalegang bag alle lejlighederne, hvor hverken beboerne eller pårørende må befinde sig. Det giver personalet tryghed og mulighed for at bevæge sig uforstyrret mellem alle boligerne, mens beboerne samtidig kan bibeholde et privatliv bag døren.

Brugerinvolvering fra start til slut

Ulla Leth har som daglig leder været med fra begyndelsen af byggeriet, og det er hendes ønsker og pædagogiske tankegods, der ligger til grund for det arbejde, som Ejendom i Odense Kommune og arkitektfirmaet ISAGER har udført.

- Det har været vigtigt at inddrage Ulla, da hun har fagligheden om de beboere, der skal bo i byggeriet. Og det har tydeligvis givet pote, da mange af løsningerne tilsyneladende har givet både beboerne og personalet en bedre trivsel. Men som arkitekt har det også været spændende at skulle udfordre egne idéer om, hvordan man tegner et byggeri efter helt særlige pædagogiske mål og tanker, udtaler arkitekt Andreas Isager.

Oprindeligt stod der på matriklen et bevaringsværdigt bindingsværkshus, og det gør der sådan set stadigvæk. I dag fremstår huset renoveret udadtil – indvendigt er der etableret moderne kontorfaciliteter til administration samt fællesfaciliteter. Beboernes lejligheder og de grønne områder er nyopførte, kun adskilt fra administrationen af en parkeringsplads. Placeringen af byggeriet er dog ikke tilfældig, og også det har faglige aftryk fra både Ulla Leth og Ejendom.

- Omgivelserne og det oprindelige byggeri har indgået som en stor del af den samlede løsning – det hører jo alt sammen med til de fysiske rammer. Herude er der fred og ro, så beboerne ikke forstyrres unødigt, og alligevel er der kun ti minutter ind til Odense centrum, siger Ulla Leth.

Fokus på kerneopgaven

I Odense Kommune/Ejendom, der har fungeret som bygherrerådgiver, er man også glad for det færdige resultat. Grevenlund-projektet er et godt eksempel på, hvordan en kerneopgave kan omsættes til virkelighed.

- Vores kerneopgave går ud på at skabe rammer for borgernes gode liv og udvikling. Det betyder i praksis, at vi her har været i tæt dialog med Ulla, der har den faglighed, som vi i samarbejde med entreprenører og arkitekter skal hjælpe med at oversætte til virkeligt byggeri. Hvis vi efterfølgende kan konstatere, at byggeriet faktisk har været med til at skabe gode rammer for netop de personer, der skal bruge det, ja, så er vi nået rigtigt langt, lyder det fra Birthe Papsø, der er chef for Ejendom.

Udover at komme i mål med byggeriet på en sådan måde, at brugerne er tilfredse, har både Odense Kommune og ISAGER modtaget et Miljødiplom fra MiljøForum Fyn. Diplomet er tildelt på baggrund af opnåede miljøgevinster som for eksempel at bygge energimæssigt bedre end 2015-krav og anvendelse af solceller og jordvarmeanlæg.

- At bygge miljø- og energivenligt er noget, vi har fokus på af flere årsager. Det giver lavere driftsomkostninger, og som kommune vil vi også gerne gå forrest med et miljøvenligt eksempel. Når vi så oven i købet kan kombinere et vellykket byggeri og høj brugertilfredshed med energibesparelser, så er vi yderst tilfredse, afslutter Birthe Papsø.

Fotos: © ISAGER 2016.

 

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Kommunikationskonsulent
Peter Lagoni Garbøl
Ejendom, Odense Kommune

Bragt i

Teknik & Miljø - Januar 2017

Relaterede sider

  • Teknik & Miljø - Maj 2025 LÆS ONLINE
  • Teknik & Miljø - Maj 2025
  • Hvordan får vi den lokale byggebranche klar til bæredygtigt og cirkulært byggeri?
  • EU's energikrav banker på døren
  • Teknik & Miljø - April 2025 LÆS ONLINE
  • Teknik & Miljø - April 2025
  • Omfattende ny viden om biobaserede byggematerialers potentialer er nu tilgængelig
  • Teknik & Miljø - Februar 2025 LÆS ONLINE
  • Grænsekrydsende planlægning
  • Teknik & Miljø - Februar 2025

Faglige emner

Byg og Bolig

KTC

  • Om KTC
  • Fundament og værdier
  • Mission og vision
  • Vedtægter
  • KTC Bestyrelse
  • KTC Kredse
  • KTC Sekretariatet
  • Medlemskab af KTC
  • KTC Arrangementer
  • Presse
  • Samarbejdspartnere
  • Virksomhedsoplysninger
  • About KTC (english)
  • Hjælp

KTC Kredse

  • KTC Hovedstaden
  • KTC Sjælland
  • KTC Nordjylland
  • KTC Syddanmark
  • KTC Midtjylland

Samarbejdspartnere

  • Associerede foreninger
  • Nordisk samarbejde
  • Annoncører

Faggrupper

  • KTC Almene boliger - ALM
  • KTC Byggelov - BYG
  • KTC Digital forvaltning - DFO
  • KTC Klima, Energi og Ressourcer - KER
  • KTC Kommunale Ejendomme - EJD
  • KTC Ledelse - LED
  • KTC Miljø og Grundvand - MIG
  • KTC Natur og Overfladevand - NOV
  • KTC Planlægning - PLA
  • KTC Veje, Trafik og Trafiksikkerhed - VTT
  • KIMO - Kommunernes Internationale Miljøorganisation
  • Vejledning til KTC Faggrupper

Genveje

  • Nyheder
  • Om KTC
  • Kalender
  • Teknik & Miljø

KTC Bestyrelse

Henrik Seiding - P010314 - Aarhus Kommune - 5930s billede

Direktør

Henrik Seiding - P010314

Aarhus Kommune - 5930

Mads Young Christensen - P.. - Vordingborg Kommune - 5770s billede

Direktør

Mads Young Christensen - P009561

Vordingborg Kommune - 5770

Kristine Klæbel - P007912 - Albertslund Kommune - 2673s billede

Direktør

Kristine Klæbel - P007912

Albertslund Kommune - 2673

Christina Egsvang Føns - .. - Middelfart Kommune - 4525s billede

Teknik- og Miljødirektør

Christina Egsvang Føns - P001347

Middelfart Kommune - 4525

Michel van der Linden - P004249 - Kalundborg Kommune - 4108s billede

Direktør

Michel van der Linden - P004249

Kalundborg Kommune - 4108

Peter Albeck Laursen - P003793 - Jammerbugt Kommune - 4068s billede

Direktør for Vækst og Udviklingsforvaltningen

Peter Albeck Laursen - P003793

Jammerbugt Kommune - 4068

Maj Green - P003456 - Gladsaxe Kommune - 3460s billede

By og miljødirektør

Maj Green - P003456

Gladsaxe Kommune - 3460

KTC Medarbejdere

Nikolaj Ahlgreen - KTC Sekretariat - 4259s billede

Konferenceansvarlig

Nikolaj Ahlgreen

KTC Sekretariat - 4259

Anne Dyrholm - KTC Sekretariat - 4259s billede

Kommunikationskonsulent

Anne Dyrholm

KTC Sekretariat - 4259

Sine Norsahl - KTC Sekretariat - 4259s billede

Redaktør

Sine Norsahl

KTC Sekretariat - 4259

Jesper Villumsen - P009078 - KTC Sekretariat - 4259s billede

Sekretariatschef

Jesper Villumsen - P009078

KTC Sekretariat - 4259

Ann Steffensen - P008843 - KTC Sekretariat - 4259s billede

Sekretær

Ann Steffensen - P008843

KTC Sekretariat - 4259

KTC Sekretariatet

Godthåbsvej 83
8660 Skanderborg
E:
ktc@ktc.dk
T: +45 7228 2804
CVR: 1976 0014

Salg

Annoncebooking print:

Jesper Bækmark
Telefon: 43 24 26 77 ·
e-mail:
jb@techmedia.dk

 

Annoncebooking ktc.dk:

Sekretariatet · e-mail:
ktc@ktc.dk

 

 

 

 

 

 

KTC - Kommunalteknisk Chefforening | Sekretariatet | Godthåbsvej83 | 8660 Skanderborg | Tlf.: 7228 2804 | Kontakt