Artikel - Artikel 0

12. juni 2017 - 8:15

Natur & Miljø 2017

Naturen i faste rammer

De nye planlovsændringer var det helt central omdrejningspunkt for mange diskurser på årets store Natur & Miljøkonference.

-Vi har brug for jeres hjælp. Vi har brug for jeres data. Det er det, vi lever af i Danmarks Miljøportal. Vi stiller værktøj til rådighed, men det er jer, der skal fylde indhold i, lød sekretariatsleder hos Miljøportalen, Niels Høgsteds opfordring fra scenen på året store Natur & Miljøkonference, som blev afholdt på Comwell i Kolding. Niels Høgsted understregede også, at vi i Danmark faktisk allerede er et hestehoved foran mange andre lande, når det gælder om at samle og systematisere miljødata

-I Holland og tyskland er de ikke nær så langt som vi er i DK. Vi er milevidt foran, sagde Nils Høgsted foran de 525 natur- og miljøinteresserede mennesker, fra kommuner, regioner, styrelser og ministerier som i år var mødt frem til konferencen, som fandt sted den 7. og 8. juni.

Investeringssikkerhed

Sigmund Lubanski, vicedirektør i Erhvervsstyrelsen, havde moderniseringen af planloven i fokus:

-Programmet her i dag viser jo tydeligt, hvor mange problemstillinger kommunerne skal tage højde for i dag. Det er fint vi kan kompetenceudvikle hinanden, for at nå de mange samfundsmæssige mål, som er vigtige for vores inverstingssikkerhed, forklarede Sigmund Lubanski, og fortsatte:

- Fra regeringens side har der jo været fokus på vækst. Det har vi arbejdet på i lovgrundlaget, som blev vedtaget med et bredt flertal i folketinget i torsdags. Moderniseringen af planloven skal skabe vækst og udvikling i hele landet - samtidig med at vi skal passe på naturen.

Godt for turismen og pensionisterne

Sigmund Lubanski fremhævede at moderniseringen af planloven, som nu giver mulighed for at udvikle i kystområderne, kommer til at betyde rigtig meget for turismeerhvervet.

-Vi kan bruge vores sommerhuse flere uger om året, og pensionisterne kan flytte ud i deres sommerhuse efter kun et år. Kommunerne kan planlægge for omdannelseslandsbyer, og der er også åbnet op for en række muligheder indenfor detailhandlen, metodefrihed og andre muligheder der skal fremme vækst, forklarede han og var positivt stemt overfor de nye, meget friere rammer for planlægningen.

Fra beskyttelse til benyttelse

-Vi får også friere rammer for lokalplanerne, og mulighed for at bruge havneområder eller industribygninger til noget andet, sagde Sigmund Lubanski og understregede, at kommunerne skal tage større ansvar i planlægningen, og staten blande sig mindre – og så skal vi have fokus på økonomisk vækst:

-Vi skal går fra beskyttelse til benyttelse. Planloven skal skabe vækst ikke begrænsning - på et bæredygtigt grundlag, selvfølgelig, men vi skal have fokus på økonomisk vækst.

Planlægning og nytænkning

Direktør Thorkil Ærø, Aalborg Universitet, Statens byggeforskningsinstitut, pegede på, at der er mange penge på spil i planlægning:

-Derfor er det vigtig, hvordan vi planlægger. Planlægning kan skabe en større sammenhæng, en demokratisk sammenhæng, og skabe vækst, forklarede han og fremhævede, at planlægning sagtens kan være nytænkning og viden, synergi og visioner, stedets historie og investeringssikkerhed. Som eksempel nævnte Thorkild Ærø, hvordan den vellykkede og gennemtænkte byfornyelse af Halmtorvet på Vesterbro, har ændret stedet fra at være et skummelt torv til et fredeligt område, med plads til børn. På samme måde med Papirfabrikken i Silkeborg, som før byfornyelsen var et typisk industriområde, men som i dag er omskabt til et spændende og dynamisk område, midt i Silkeborg, med plads til både kontorbygninger, restauranter og kulturinstitutioner – i fuld respekt for byens ånd.

Vigtig med offentlige investeringer

Thorkild Ærø understregede, hvor vigtigt det er at investere i områdefornyelser.

-De store offentlige investeringer genererer store investeringer fra det private. Vi kan se, at når stat og kommuner investerer 1 kr., så investerer bygningsejere 3,50 kr. Det giver kvalitet i byerne, sagde han, men pegede samtidig på nogle fremtidige jokere, som myndighederne også skal have in mente:

-Vi flytter rigtig meget i Danmark, i sammenligning med andre lande, men vi bor ikke urbant - vi bor spredt. Derfor skal vi også have øje for at udvikle de mindre byer og det åbne land, og tænke på tværs af kommueskel, så der kommer sammenhæng i transport, detailhandel, energi, turisme, råstoffer og grundvand.

Download slides

Der er nu indsamlet slides fra de omtrent 120 oplæg fra konferencen, som er gjort tilgængelige for download på konferencens hjemmeside:

http://naturogmiljo2017.dk/downloads/

En hvidbog

Sorøs kommunaldirektør, Søren S. Kjær, var i det opfordrende hjørne og ønskede mere disruption, flere relationelle kompetencer og samskabelse i miljøpolitikken.

-Vi skal et skridt videre nu. Vi skal have en lovgivning der har friere rammer – med plads til mere disruption. Der skal være noget kant og konflikt, men det må ikke blive fremherskende.

Søren S. Kjærs ønskeliste til politikerne lød: Giv de kommunal embedsmænd handlerummet til at interagere med virksomheder og borgere. Og til staten var hans råd: vend blikket mod kommunerne og til kommunerne sagde han:

-I er, med jeres faglighed, afgørende for kommune 3.0. Til sidst kom en direkte opfordring til KTC, om at påtage sig rollen som grøn tænketank:

-Skriv det hele ned i en hvidbog. Det har vi brug for, udtalte han.

Udfordringer på miljøområdet

I den efterfølgende, livlige debat, lagde Søren Gais Kjeldsen, direktør i Aalborg Kommune og formand for KTC, ud med at fremhæve, at den allerstørste udfordring for miljøområdet ligger i de barrierer, vi har i hovedet, i den måde vi tænker og agerer på:

- Så er der også en udfordring i, hvordan lovgivningen er indrettet. Det er svært, når kommunerne kommer ind så sent i processen.

-I modsætningen hertil vil jeg fremhæve Miljøportalen som et lysende godt eksempel. Her arbejder kommuner, stat og regioner rigtig godt sammen.

Lars Hindkjær, direktør i Miljøstyrelsen, havde fokus på de økonomiske aspekter:

-Vi skal samskabe mere, netop fordi vi skal have mere for mindre. Vi er nødt til at køre længere på literen. Ressourcerne er ikke blevet flere, men færre, så vi må arbejde tæt og intelligent med hinanden, på tværs.

Der er mange udfordringer, specielt omkring planloven, påpegede Sigmund Lubanski fra Erhvervsstyrelsen:

- Sammen med KL og kommunerne skal vi skabe vækst og udvikling. Det er også vigtigt at pege på, hvordan vi skaffer pengene til det. Vi har en striks miljøregulering, men vil også gerne have vækst.

På spørgsmålet, ’Er der kommet noget godt ud af det på miljøområdet efter kommunalreformen?’ Lød Søren Gais Kjeldsens klare svar:

- Ja, det er der. Der er foretaget benchmarking på området, som viser, at hele teknik og miljøområdet har klaret sig rigtig godt. Borgerne oplever en fremgang. Naturen respekterer dog ikke administrative grænser. DET er en opgave, der er fokus på - og det skal vi holde, det fokus.

Fakta:

Den nye planlov træder i kraft 15. juni 2017 og skal evalueres 1. juli 2020

Foto: Jonas Kjærsgaard

Voxpop interviews

Traditionen tro, har vi undervejs på konferencen trukket deltagere til side - og hørt om deres umiddelbare indtryk af konferencen. Ligeledes har oplægsholderne fra plenum fået chancen for at ytre sig om de væsentligste udfordringer ift. konferencens hovedtema.

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Faglige emner

KTC Foreningen

Natur og overfladevand

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny