Artikel - Artikel 0

21. august 2017 - 8:00

Let’s Rethink, Danske Parkdage 2017:

Natur i byen skaber fællesskab

Grønne områder og træer i vores byer er langt fra tilfældigheder. De er bevidste politiske tilvalg. Fællesskab og sanseoplevelser er blot nogle af argumenterne for, hvorfor det grønne skal spire og gro i vores byer.

Hvordan udvikler og gentænker vi de grønne områder og naturen i byerne, når vi fortætter, bygger i stor stil, og pladsen derfor bliver mindre og mindre?

Danske Parkdage 2017 i Aarhus tager dette spørgsmål op til debat. Som en forsmag på dagene forklarer Susanne Grunkin og Kirsten Lund Andersen her, hvorfor naturen egentlig er vigtig at have i byen. Susanne Grunkin er formand for Danske Landskabsarkitekter, og Kirsten Lund Andersen besidder hververne stadsgartner i Aalborg og formand for Park- og Naturforvalterne.

Naturen kan ikke tages for givet

Naturen i vores byer er ikke permanent eller selvfølgelig. Planlægningen af grønne områder eller noget så simpelt som plantningen af et træ i byen blev først introduceret, da industrialiseringen for alvor fik et fast greb om de store, vestlige byer i 1800-tallet.

Paris’ opgør med både middelalder- og industriby står som et af de første eksempler på en bevidst grøn byplanlægning. I løbet af det 19. århundrede transformerede det uoverskuelige middelalderlige og industrialiserede Paris sig til træbeklædte boulevarder og store offentlige parker.

Den historiske udvikling af grønne områder i de moderne byer fortæller, at en grøn by er en politisk prioritet. Den skal konstant begrundes og argumenteres. Fordi vi fortsætter med at søge mod byerne, kan det være svært for beslutningstagerne at prioritere grønne områder, fordi der skal gives fortrinsret til beboelse. Susanne Grunkin og Kirsten Lund Andersen kommer her med argumenterne, til hvorfor grønne områder og træer alligevel skal prioriteres.

Livskvalitet og sanseoplevelser

Både Susanne Grunkin og Kirsten Lund Andersen betoner naturens indflydelse på følelseslivet, når de skal argumentere for natur i vores byer. Livskvalitet og fællesskaber er nemlig nogle af de primære begrundelser for naturens tilstedeværelse i byen.

Kirsten Lund Andersen fremhæver først og fremmest, at naturen stimulerer vores sanser:

-Sanseoplevelser er livsgivende. Naturen har en egenværdi for os mennesker. Det er en konstant, der aldrig går af mode. Susanne Grunkin uddyber det lidt abstrakte med naturens sanselighed:

-Det grønne modspil bidrager til sanselighed i byens rum. Det mildner slagskygger fra bygninger. Det bryder kastevinde fra høje huse. Det renser luften. Det afleder opmærksomheden fra støj og hektiske omgivelser. Det samler dug, giver dufte, lyde og farver. Det ændrer sig over årstiden. Det skaber rum og steder, og det skaber identitet og karakter.

Fællesskaber

Fællesskaber og natur hænger tilmed sammen, hvis du spørger Andersen og Grunkin om naturens essentielle funktioner for bymennesket.

Vores fællesskaber nyder nemlig godt af naturen i byerne. Faktisk betyder det stadige befolkningspres, at de grønne rum blot skal prioriteres endnu højere. Grunkin forklarer, at ”vi bliver flere og flere, der bor i byerne. Det medfører øget behov for neutrale steder for fællesskaber og for alle, der blot savner at tage ophold og gøre en pause. Her har demokratiet plads. De grønne områder er byens offentlige rum for alle.”

Kirsten Lund Andersen bifalder ligeledes, at den urbane natur er et af samfundets fundamentale mødesteder:

-Fællesarealer og de grønne områder har normalt været der, hvor vi mødes i byerne. Demokratiets fællesskaber er afhængige af byens grønne områder, men de grønne områder er tilmed bundne til fællesskaberne. Andersen påpeger derfor i en nærmest dystopisk tone, at ”hvis vi fortsætter med at lukke os inde i vores lejligheder og ikke gå uden for døren, mister vi grundlaget for naturen i vores byer.”

Økonomi og klimasikring

Det er dog ikke bare de abstrakte og knapt så målbare effekter, som landskabsarkitekten og stadsgartneren vælger at hive frem i deres argumentation for natur i byen. Desuden fremdrages økonomiske og klimatiske rationaler af Grunkin og Andersen.

I en økonomisk rationel verden er det altid en god idé at argumentere i kroner og øre, og det giver faktisk økonomisk mening med grønne områder i vores byer, som Susanne Grunkin påpeger:

-Der er penge i det grønne. Eksempelvis har ejendomspriserne det godt i de områder af byerne, hvor der tilbydes omgivelser som udsigt til en park fra vinduerne eller et smukt gaderum med flotte træer. Ifølge Grunkin er der altså en håndgribelig monetær værdi i byens natur.

Et sidste, men ikke mindre vigtigt, argument for natur i byerne handler om klimasikring. Kirsten Lund Andersen understreger, at grønne områder giver mulighed for en dynamisk og omstillingsparat by, når vi skal klimasikre vores byer i forhold til skybrud og vandstandsstigninger. De grønne områder kan tage imod meget vand. Det uddyber hun ved at pointere, at en permanent by med mange belagte arealer er svær at udvikle med henblik på klimasikring. Den er statisk og derfor sårbar over for klimaforandringerne.

I Paris i 1800-tallet havde man ligeledes en urbaniseringsudfordring, som det er tilfældet i dag. I datiden fandt man dog alligevel plads til store boulevarder og offentlige parker.

Spørgsmålet er, om argumenterne er lige så stærke i dag, som de var i Paris. Det er nemlig nødvendigt at argumentere for natur i byerne, da det ikke er en selvfølge, at den er der. Grunkin og Andersen peger livskvalitet, sanseoplevelser, fællesskaber, økonomi og klimasikring som primære begrundelser for at have naturen lige ved siden af os i byerne. Det er således ikke helt ubetydelige forhold, som naturen kan bidrage med i vores byer.

Let’s Rethink, Danske Parkdage i Aarhus 2017

Danske Parkdage i Aarhus 2017 sætter med temaet Let’s Rethink fokus på, hvordan vi gentænker de grønne områder og natur i byerne. Kort sagt er byens natur på programmet i Botanisk Have i Aarhus.

Danske Parkdage 2017 foregår den 6.-7.-8. september. Læs mere om program og tilmelding på www.parkognatur.dk.

Tekst til øverste billede:

Parisisk boulevard beklædt med træer. Paris var et af de første eksempler på en bevidst grøn byplanlægning, da byen i løbet af 1800-tallet forvandlede sig fra middelalderlig uoverskuelighed til store boulevarder beklædt med træer og offentlige parker. Dengang var det nødvendigt at have skarpe argumenter for etablering og vedligeholdelse af grønne områder og træer inde i byen, og det er det fortsat i dag. Grønne områder og træer er ikke en selvfølge.

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Fagskribent, cand.mag.

Martin Kristensen

Faglige emner

Natur og overfladevand

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny