Artikel - Artikel 0

20. december 2016 - 8:00

Vandmiljø

Målrettet regulering kræver stærk dialog

Paradigmeskift er et stort og dyrt ord, men når vi taler om den nye måde at regulere landbrugets miljøforhold, så er det faktisk det eneste, som rigtigt dækker.

Overgangen fra generel regulering til målrettet indsats fordrer således en helt ny måde at tænke på i forhold til at beskytte vandmiljøet mod konsekvenserne af udledning af kvælstof fra gødskning.

Det gælder de berørte landmænd med marker i vandoplandet. Det gælder deres rådgivere. Og det gælder i udpræget grad også kommunerne, der under det nye paradigme får en ny og mere aktiv rolle i planlægning og eksekvering af miljøindsatsen på området.

Set fra landbrugets side er, det åbenlyst af stor interesse at få løst så stor en del af opgaven gennem kollektive indsatser, væk fra de dyrkede marker. Jo længere man kan nå ad den vej, desto mindre skal den enkelte landmand løfte i form af individuelle indsatser. Og for kommunerne giver de kollektive løsninger også stor mening, da de er det bedste middel til at sikre vandmiljøet, - også på sigt, samtidig med at kommunens landmænd har mulighed for at producere lønsomt og effektivt.

Kollektive, varige virkemidler

Der er imidlertid ingen tvivl om, at udfordringen er stor. Der skal således ske en meget stor etablering af kollektive, varige virkemidler, som for eksempel minivådområder, vådområder og skovrejsning for at have mulighed for at nå de fastsatte indsatsbehov.

Det store spørgsmål er så: Hvor, hvordan og med hvilke kollektive virkemidler, der skal sættes ind for at nå det bedste resultater i de enkelte vandoplande?

Problemet er blandt andet, at man i mange kommuner begynder fra scratch, med en ringe viden om muligheder og udfordringer i området. Der eksisterer typisk begrænsede mængder data for, hvordan og i hvilket omfang de kollektive indsatser kan bidrage til at nå målsætningen. Årsagen er dels, at det ikke har været data, man havde brug for under den gamle regulering, dels at de kollektive virkemidler, der kan sættes i værk, er relativt nyopfundne. Ja, en del af dem er endnu ikke endeligt godkendt af forskningen og det politiske system.

Indsats i Haderslev Fjord

Haderslev Fjord er et af de vandområder, hvor der er særdeles stort behov for en kvælstofindsats. Særligt i sådanne vandoplande er det selvfølgeligt afgørende at få maksimal effekt af de kollektive indsatser.

SEGES er af Haderslev Kommune og Sønderjysk Landboforening blevet bedt om en analyse af, hvilke indsatser der skal til, for at nå længst muligt med de kollektive indsatser.

Det, vi i SEGES bidrager med, er en analyse der, med udgangspunkt i indsatskravene og de lokale forhold, kvantificerer potentialet i de forskellige virkemidler. Det vil sige, at der analyseres på, hvor stort potentialet i eksempelvis drænvirkemidler er i oplandet til Haderslev Fjord i forhold til at erstatte den målrettede regulering på markerne.

Dermed har beslutningstagerne et kvalificeret fagligt grundlag at træffe beslutninger på, når de forskellige indsatsmuligheder skal prioriteres.

Minivådområder skal optimeres

Det er en opgave, som vi også samarbejder med andre kommuner om. Vi har for nyligt afleveret en tilsvarende rapport om mulighederne omkring Norsminde Fjord, i Odder Kommune.

Her viste analysen for eksempel, at det ikke er muligt at reducere kvælstofudledningen så meget med drænvirkemidler, at det helt kan erstatte den målrettede regulering på dyrkningsfladen med allerede godkendte drænvirkemidler. Men inkluderes brugen af drænvirkemidler, der pt. ikke er endeligt godkendte, ser det ud til, at man vil kunne erstatte den målrettede regulering med sådanne varige indsatser.

Det vil dog være en meget stor opgave at nå så langt, og det vil kræve at anvendelsen af minivådområder og andre drænvirkemidler optimeres maksimalt.

Vi ser rapporten om et vandområde som et dialogværktøj. Ambitionen er, at den skal oversætte vandområdeplanernes meget teknisk tunge termer til noget langt mere virkelighedsnært, der kan danne basis for en kvalificeret dialog mellem de forskellige aktører.

Arbejdet med Norsminde Fjord har i hvert fald for os understreget den kendsgerning, at arbejdet med målrettet regulering kun kan bringes succesfuldt i mål gennem et nært og tillidsfuldt samarbejde mellem de enkelte landmænd i området, deres organisationer og rådgivere, og kommunerne. Til det formål kræves en fælles referenceramme og et fælles sprog.

Vi skal have et godt beslutningsgrundlag

Af Esge Homilius, chef for Teknik og Miljø, Haderslev Kommune

Set fra min stol er indførsel af målrettet regulering en interessant, men også ganske stor udfordring for vores kommune. Blandt andet er Haderslev Fjord jo et område, der notorisk er problematisk og sårbart i forhold til kvælstofudledning, og hvor der er skitseret et stort behov for indsats.

Ambitionen for os er naturligvis at implementere reguleringen på en måde, der er effektiv i forhold til miljøet, samtidig med at vi i videst muligt omfang tilgodeser landbrugets ønske om at opsamle kvælstoffet uden for de dyrkede marker. Landmændene, med jord i vandoplandet, skal selvfølgelig kunne producere så effektivt som muligt. Det er en vanskelig balancegang, og vi begynder jo lidt på bar bund, når det handler om at sætte de nye miljøvirkemidler i spil.

Derfor ser jeg samarbejdet med et konsulenthus som SEGES, der har sit afsæt i landbruget og dermed kender landmændenes behov, særdeles godt, og som en spændende mulighed for at få tilvejebringe kvalificeret viden og et godt beslutningsgrundlag for, hvor og hvordan vi skal sætte ind med virkemidlerne.

Jeg ser frem til at vi får nogle konkrete resultater og forslag til, hvordan vi kan sætte målrettet regulering i værk på den bedst mulige måde, til gavn for såvel miljø som erhvervsliv.

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

projektchef

Irene Wiborg

SEGES Planter & Miljø

Bragt i

Teknik & Miljø - December 2016

Faglige emner

Natur og overfladevand

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny