Hvis vi skal løse problemet, skal vi gå ind på virksomhedens præmis – sagsbehandlingstiden er for lang. Miljøstyrelsens svar på dette er at flytte sagsbehandlingen til regionerne! Jeg tror næppe, de her har lyttet til problemet, før end de har fundet løsningen.
Det er KTCs helt klare opfattelse, at vi ikke løser virksomhedernes oplevede problemer på denne måde. Ikke fordi de ansatte i regionerne ikke ville kunne løfte opgaven, for de er bestemt kompetente sagsbehandlere. Men fordi en § 8-tilladelse ikke kan gives isoleret, uden at den bliver koordineret med kommunernes sagsbehandling.
Kommunerne koordinerer i dag med byggesagsbehandling – hvor er det muligt at bygge, hvor meget må der bygges, hvor kan der nedsives og så videre. Det er også kommunerne, der træffer afgørelse om, hvad der skal ske med den forurenede jord, der skal flyttes som led i byggeriet.
Til brug for dette er det vigtigt, at der foretages nogle forureningsundersøgelser. Hvis det skal give mening for bygherrerne, skal undersøgelserne helst koordineres med de undersøgelser, der skal foregå som led i § 8-tilladelsen.
