Artikel - Artikel 0

13. december 2019 - 10:30

KTCs helte: Faggruppernes beretning for 2019

For KTC repræsenterer faggrupperne de allervigtigste byggesten i samarbejdet mellem KL, KTC og kommunerne. Deres arbejde er afgørende, da de med deres faglighed er med til at give kommunerne en stemme i forhold til den lovgivning, som er med til at påvirke kommunernes hverdag. De er drivkraften bag det store stykke arbejde, som i sidste ende er med til at give styrke og indflydelse på områder inden for det kommunaltekniske område

På KTC ÅRSMØDE 2019 talte KTCs formand, Lars Mørk, om KTCs helte, de kommunale medarbejdere og chefer, som sidder i KTCs faggrupper, og hvordan de spiller en aktiv rolle i forbindelse med den lovgivning som har indflydelse på kommunernes hverdag: ”De faggrupper leverer en massiv mængde høringsbidrag til den lovgivning, der sker på vores område. Vores høringsbidrag indgår som grundlag for de høringssvar, som KL sender på vegne af kommunerne. Jeg kan derfor ikke takke de folk nok, der sidder i vores faggrupper.”

I den forbindelse har vi spurgt faggruppeformændene om følgende:

"”Hvad har været den største indsats, din faggruppe har arbejdet med i 2019?”"

Et bæredygtigt energisystem

Faggruppen Klima, Energi og Ressourcer har arbejdet med, hvad regeringens ambitiøse klimamål kræver af kommunerne – og her er der primært fokus på to ting: det cirkulære ressourcesystem og det integrerede energisystem, som begge skal bane vejen frem til en mere bæredygtig og grøn omstilling i kommunerne (læs mere om dette i august-udgaven af Teknik & Miljø). I den forbindelse har faggruppen kigget på det nødvendige tætte samspil mellem de to systemer, som skal sammentænkes i de forestående statslige og kommunale strategier og indsatser. En del af faggruppens store indsats har været et indspil til KL om, hvordan kommunerne kan spille en stor og betydelig rolle i den kommende klimalov og efterfølgende klimahandlingsplan.

Mobilitetens betydning for den grønne omstilling

Faggruppen for Veje, Trafik og Trafiksikkerhed har været særdeles optaget af at sætte mobilitet i den brede forstand på dagsordenen, da kommunerne er yderst vigtige med deres mere end 70.000 km veje. Mobilitetsområdet udgør et væsentligt område i den grønne omstilling. Faggruppen har udarbejdet et notat i forbindelse med regeringens udspil til en klimalov. Heri fokuserer faggruppen på en mere grøn transport og de tiltag, som nødvendige for at reducere de negative konsekvenser, som transporten medfører uden at forringe borgernes mobilitet og mulighed for at få deres hverdag til at hænge sammen: afgift målrettet trængsel og luftforurening, overflytning af trafik fra bil til cykel og kollektiv trafik, anvendelse af samkørsel som et instrument til at reducere CO2-udledningen på transportområdet og incitamenter for valg af CO2 frie drivmidler.

Den digitale indsats

For faggruppen Digital Forvaltning (DFO) har essensen af deres arbejde lagt i strategien for dataforvaltningen på Teknik- og Miljøområdet (læs mere om dette i Teknik & Miljø til januar 2020). Grunden til, at datastrategien har været den vigtigste opgave for faggruppen i 2019, er fordi arbejdet med at sikre gode kvalitative, pålidelige og ajourførte data og metadata er vigtigt for kommunerne, og fordi effektiv dataforvaltning grundlæggende er en god forretning. ”Med datastrategien i hånden har DFO, i et forhåbentligt samarbejde med andre relevante aktører og interessenter, en vision om, at effektiv dataforvaltning i det offentlige både rummer et stort rationale og sikrer det bedst mulige grundlag for politiske og faglige beslutningsprocesser.” udtaler faggruppeformand Jakob Harding Kirkegaard.

Kommunernes udfordringer med fredningssager

I faggruppen for Natur og Overfladevand har der blandt andet været fokus på de kommende vandråd, den nye forsøgsordning med multifunktionel jordfordeling og kommunernes arbejde med fredningssager. Om sidstnævnte, udtaler faggruppeformand, Jakob Weber: ”Her er en af udfordringerne at få etableret en mere kontinuerlig dialog med fredningsnævnene, så nævnene får bedre ansøgninger og kommunerne får hurtigere svar på dispensationssager, der burde være ukomplicerede.” Hvis en kommune oplever et lokalt behov for dette, har faggruppen følgende opfordring: ”Gå sammen med de andre kommuner, som I deler fredningsnævn med, og invitér fredningsnævnet til et møde, om de emner, som I vurderer, at begge parter kan have udbytte af en tættere dialog omkring.”

Erfaringer og udfordringer med BR18

Den vigtigste indsats, som faggruppen Byggelov har beskæftiget sig med, er BR18 og den øgede arbejdsmængde, som denne har medført for kommunerne (læs mere om dette i november-udgaven af Teknik & Miljø). Heriblandt har faggruppens arbejde været præget af tilbagemeldinger til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen og KL med de erfaringer og udfordringer, som kommunerne oplever i det daglige arbejde. Dette for at sikre en forbedring af processen fremadrettet. ”Alt i alt må man konkludere at intentionerne med lovændringen har været hensigtsmæssige og også på nogle punkter imødekommer formålet, men vejen er fortsat lang og vi er meget afhængige af at de certificerede og byggeriets øvrige parter også har forståelse af den.” udtaler Hans Eghøj Hansen, faggruppeformand for Byggelov, som påpeger, at kommunerne også er underlagt en større kommunikationsopgave på området. Flere kommuner har tillid til at professionelle rådgivere har mulighed for at foretage fyldestgørende ansøgninger, men vejen dertil er stadigvæk lang og ikke alle rådgivere har sat sig 100% ind i den fremtidige opgave.

Evaluering af Planloven

I samarbejde med KL og Erhvervsstyrelsen har Planfaggruppen stort fokus på evalueringen af Planloven, og hvilke ønsker kommunerne har til loven i det fremadrettede arbejde. Heri er der også øje for klimaet, og der stilles relevante spørgsmål om hvordan kommunerne skal forebygge og tilpasse sig klimaforandringerne, og hvordan Planloven og planlægningen kan bidrage til dette. Et andet spørgsmål, faggruppen har haft fokus på, er rekrutteringen af kvalificerede planlæggere til kommunerne, hvilket har medført en dialog mellem planfaggruppen og uddannelsesinstitutioner om, hvordan uddannelserne kan målrettes bedre til fx et job i kommunerne. Kommunerne skal ligeledes blive bedre til at gøre sig attraktive som en spændende og udviklingsorienteret arbejdsplads for planlæggere.

Pesticidernes år

For faggruppen Miljø og Grundvand har pesticider spillet en afgørende rolle for arbejdet i 2019. Mere specifikt har der været tale om udarbejdelsen af et tillæg til aftalen om pesticid-strategien fra januar 2019, hvor der er kommet en ny vejledning, lovændring og bekendtgørelse, som følge af aftalen. Faggruppens fokus på pesticider har også udmøntet sig i form af deltagelse i arbejdsgrupper og etableringen af en gruppe, som skal lave den gode historie om grundvandet, baggrunden for fund af pesticider og hvorfor der fremover bliver fundet endnu flere. Faggruppen arbejder også på skabelsen af rammerne for, at kommunerne skal lave strategiske jordhåndteringsplaner til gavn for hele tre aspekter: affaldshåndtering, CO2-reduktion og økonomi.

Ledelse er vigtigere end styring

Tilbage i 2018 afholdte faggruppen for Ledelse møde med Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse, hvor faggruppen drøftede de offentlige lederes udfordringer i primært kommunerne. Dette vil også fungere som byggesten for faggruppens videre arbejde. Som emne har faggruppen været optaget af vigtigheden i ledelsesopgaven, hvor de har fremført følgende udsagn: Ledelse er vigtigere end styring! Dette er blandt andet for at huske, at ledelse ikke kun inkluderer managementopgaver – men også handler om at skabe samarbejder og udvikling, samt at kunne navigere i en ustabil verden. Der kaldes på en ny form for ledelse i takt med at store og anderledes krav stilles til leadership i de politisk ledede organisationer.

Implementering af kloge kvadratmeter og AB18

Faggruppen for Kommunale Ejendomme peger på to områder, som har optaget dem mest i 2019: KKM2 og AB18. Når det kommer til de KKM2 (kloge kommunale kvadratmeter), har faggruppen arbejdet med at gøre indsatsen så relevant for kommunernes hverdag som muligt, så der forekommer et match med kommunernes virkelighed. I arbejdet med AB18 har faggruppen blandt andet indsamlet erfaringer med brugen af aftalesystemet i lokalkredsene, og faggruppen anbefaler kommunerne at følge systemet, da det rummer mange gode muligheder og værktøjer, som vil styrke kommunernes bygherrerolle og samarbejdet med byggeprojektets øvrige parter.

Regulering af den kommunale boligforsyning

Faggruppen for almene boliger har fokuseret på, at mange af bykommunerne har en betydelig opgave med at implementere parallelsamfundslovgivningen. Opgaven betyder, at der er krav om, at kommunerne sammen med boligorganisationerne udarbejder udviklingsplaner for visse almene boligområder med minimum 1.000 beboere. Der følger et krav om, at andelen af almene familieboliger skal reduceres med 60 pct. Faggruppen drøfter lovgivningsmæssige redskaber til i byudviklingen at regulere den kommunale boligforsyning. Sammenhænget mellem socialt udsattes betalingsevne og boligpolitikken har bevæget sig væk fra hinanden, så det i dele af landet ikke er muligt at bygge almene boliger, som enlige på kontanthjælp kan betale. Derudover har faggruppen drøftet overudbud af boliger i egne med vigende befolkningstal.

Overdragelse af myndighedsansvaret til kommunerne

Faggruppen for Kyst har fungeret som en midlertidig ad-hoc faggruppe i en periode, hvor det har været vigtigt at varetage en væsentlig opgave. Faggruppen har arbejdet intensivt med at assistere KL ved overgangen af myndighedsansvaret fra Kystdirektoratet til kommunerne i 2019.

En tværgående KTC Klimagruppe

På årsmødet kom KTCs formand, Lars Mørk, med den nyhed, at der er en ny Klimagruppe undervejs: ”I forhold til Klimaloven er vi i gang med at danne en tværgående gruppe, der kan favne de mange forskellige fagligheder, der skal bringes i spil, når vi arbejdet med klimaet.”

Denne Klimagruppe skal lede og understøtte udarbejdelsen af KTCs samlede anbefalinger til den kommende klimahandlingsplan. Klimagruppen kommer til at bestå af en repræsentant fra hver af faggrupperne, samt en repræsentant fra KTCs bestyrelse. Formanden for Klimagruppen er Michael Damm, da han fungerer som faglig ankermand og faggruppeformand på Klima, energi og Ressourceområdet. Arbejdet er så småt ved at gå i gang, og der vil komme mere om denne Klimagruppe på et senere tidspunkt.

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Bragt i

Teknik & Miljø - December 2019

Faglige emner

Teknik & Miljø

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny