Kommuner i spidsen for vandplaner til halvanden milliard

Trekløverregeringen og KL har aftalt rammerne for den milliardstore indsats for vådområder fra 2017-2021 som opfølgning på landbrugspakken. Kommunerne skal holde fast i den tildelte hovedrolle, lyder opfordringen fra KTC.

-Der er afsat halvanden milliard kroner, og det er mange penge – faktisk uden for kategori sammenlignet med, hvad vi hidtil har set på området, siden vi i halvfemserne begyndte at arbejde med vådområder. Men de nemme projekter er allerede blevet gennemført.

Sådan siger KTC-formand Søren Gais Kjeldsen om de penge, Folketinget har bevilget til den såkaldte vådområdeindsats som udløber af landbrugspakken fra slutningen af 2015. I december 2016 blev KL og Miljø- og Fødevareministeriet enige om en model for, hvordan indsatsen kan forløbe – og hvordan forbruget af de afsatte 1.500 millioner kan styres.

Indsatsen for vådområder går blandt andet ud på at få lodsejere til at afgive arealer, der kan udlægges til vådområder og/eller tages ud af landbrugsproduktionen.

Drama på Borgen

Aftalen om styringsmodellen blev tiltrådt af KL’s Teknik- og Miljøudvalg og af KL’s bestyrelse kort før nytår.

Aftalen udspringer af langvarige, politiske forhandlinger med megen dramatik undervejs. De fire blå partier var før folketingsvalget enige om at lempe vilkårene for landbruget og blev efter valget enige om en ny landbrugspakke. Pakken åbner for, at landbruget kan producere mere og dermed udlede flere kvælstoffer og mere fosfor, hvilket vil belaste miljøet, især vådområder som åer, vandløb og søer. Det skulle kompenseres med en supplerende grøn pakke.

Under de teknisk komplicerede forhandlinger kritiserede Konservative minister Eva Kjer Hansen (V) for at underdrive miljørisiciene. Efter et par højspændte døgn i februar 2016 trak hun sig selv for ikke at udløse et valg og blev afløst af partifællen Esben Lunde Larsen. Især Berlingske havde en omfattende og kritisk dækning af forløbet og blev nomineret til Cavlingprisen, den højeste journalistiske udmærkelse herhjemme.

Hovedrolle til kommuner

Pakkerne er nu godkendt af EU, og parterne har nikket til en styringsmodel. Dén fastslår blandt andet, at kommunerne har hovedrollen – ”kommunerne er fremover fortsat projektejer for kvælstof- og fosforvådområder,” som det hedder i aftaleteksten om styringsmodellen.

Projekterne skal planlægges og koordineres i de 23 såkaldte styregrupper for vandoplande (VOS), som blev oprettet for få år siden efter svensk model. Her kan kommunerne fastlægge, hvem der skal deltage i arbejdet. Kommunerne kan inddrage den statslige Naturstyrelse, og dens lokale afdelinger, i styregrupperne og i arbejdet med de konkrete projekter, men det er på ingen måde obligatorisk.

-I KTC er vi glade for, at parterne bag styringsmodellen fastslår, at kommunerne har ansvaret for opgaven. I den foregående periode med indsats for vådområder løftede kommunerne fint opgaverne inden for tidsrammen, siger Søren Gais Kjeldsen, der også er direktør for Miljø- og Energiforvaltningen i Aalborg Kommune.

KTC-formanden opfordrer samtidig kommunerne til lokalt at vurdere og afgøre, hvor mange parter som skal involveres i projekterne. I styregrupperne for vandoplande sidder flere kommuner samt repræsentanter for blandt andet naturlivet – og når konkrete projekter skal søsættes og koordineres, bliver en række landmænd og andre lodsejere inddraget.

-Der er tale om komplicerede processer med mange involverede, og de berørte kommuner må nøje vurdere, om fx Naturstyrelsen med sine særlige kompetencer med fordel kan inddrages.

Sådan styres indsatsen for vådområder

Kommunerne er fortsat projektejere og ansvarlige for den lokale indsats for vådområder.
Arbejdet koordineres i landets 23 styregrupper for vandoplande (VOS).
Kommunerne kan vælge at inddrage Naturstyrelsen (NST) i styregrupperne og/eller i konkrete projekter.
NaturErhvervstyrelsen (NAER) behandler lokale projektansøgninger efter indstilling fra Styrelsen for Vand og Naturforvaltning (SVANA).
Den såkaldte Nationale Styregruppe følger fortsat arbejdet med vådområder. Gruppen har fem statslige repræsentanter og to fra KL.
Finansloven har afsat i alt 1.588,8 mio. kr. til arbejdet med vådområder fra 2017-2021.
De afsatte beløb er størst i slutningen af perioden, fordi en del projekter erfaringsmæssigt kræver længere tids forarbejde.

Foto øverst: Knud Erik Christensen

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Diplomjournalist, cand.merc. HD

Nils-Ole Heggland - P004766

Heggland Kommunikation - 6487

Bragt i

Teknik & Miljø - Januar 2017

Faglige emner

Natur og overfladevand

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny

Kommuner i spidsen for vandplaner til halvanden milliard

Drama på Borgen

Hovedrolle til kommuner

Sådan styres indsatsen for vådområder

Forfatter(e)

Bragt i

Faglige emner

KTC

KTC Kredse

Samarbejdspartnere

Faggrupper