Gå til hovedindhold
Hjem

Dine genveje

Høringer der mangler dine svare

Du har ingen ubesvarede høringer.
Se flere

Mine høringer

Din rolle: Høringsindmelder

TEST høring som er ny

Høringens status: Godkendt og lukket

Afgiv/rediger svar
0 231259 Høring
Se flere

Dine netværk

Ingen netværk

Nye Kommentarer

04. februar 2014
http://www.landbrugsavisen.dk/Landbrugsavisen/2013/10/25/Vandbor
Af bva@aarhusvand....
04. februar 2014
http://www.landbrugsavisen.dk/Landbrugsavisen/2013/10/25/Vandbor
Af Anonym (ikke efterprøvet)
24. januar 2014
Råstofindvidingens afstand til vandindvindingsboringer
Af Anonym (ikke efterprøvet)
Se flere

Nyt indhold

Der findes ikke noget nyt
Se flere
  • KTC
    • Om KTC
    • Fundament og værdier
    • Mission og vision
    • Vedtægter
    • Bestyrelse
    • KTC Kredse
    • KTC Sekretariatet
    • Medlemskab af KTC
    • Presse
    • Samarbejdspartnere
    • Virksomhedsoplysninger
    • About KTC (english)
    • Hjælp
  • Faggrupper
    • KTC Almene boliger - ALM
    • KTC Byggelov - BYG
    • KTC Digital forvaltning - DFO
    • KTC Forsyning - FER
    • KTC Kommunale Ejendomme - EJD
    • KTC KLIMA - KLI
    • KTC Ledelse - LED
    • KTC Miljø og grundvand - MIG
    • KTC Natur og overfladevand - NOV
    • KTC Planlægning - PLA
    • KTC Veje, trafik og trafiksikkerhed - VTT
    • KIMO - Kommunernes Internationale Miljøorganisation
    • Vejledning til KTC faggrupper
  • Aktiviteter
    • KTC Årsmøde
    • Magasinet Teknik & Miljø
    • Nyheder
    • Digitale netværk
    • Kalender
    • Natur & Miljø- konference
    • Nyhedsbreve
    • KTC Kredsaktiviteter
    • KTC Høringsbidrag
  • Netværk
  • Teknik & Miljø
Artikel - Artikel 0 0
Twitter LinkedIn
14. oktober 2020 - 8:00

Hvordan passer cirkulær økonomi ind i klimadagsordenen?

Ny undersøgelse af BUILD (tidl. SBi) vurderer klimapåvirkning af en række cirkulære byggematerialer
 

I dag er cirkulær økonomi ved at etablere sig som en selvstændig politisk målsætning ved siden af bæredygtighed og klima. En indsats for øget genbrug af byggematerialer findes allerede i den byggepolitiske strategi fra 2014, og i dag er kommuner begyndt at stille krav om mere genbrug i eget byggeri. Cirkularitet og genbrug kan imidlertid ikke være slutmålet, men snarere et virkemiddel, hvis den grønne omstilling af byggesektoren skal bidrage målrettet til løsningen af samfundets klima- og ressourcekrise.

I Danmark er der en historisk høj genanvendelsesgrad af byggeaffald, men i det er inkluderet, at 52% af byggeaffaldet bliver nedgraderet til f.eks. at ende i vejbyggeri (Affaldsstatistik 2018, Miljøstyrelsen). Det er problematisk, fordi behovet for produktion af nye produkter og indvinding af jomfruelige ressourcer stadig vil være højt.

Enkelte bygherrer og kommuner er begyndt at efterspørge cirkulære byggeløsninger og har banet vejen for enkelte demonstrationsprojekter. Det er dog langt fra nemt at komme med i kampen om en cirkulær økonomi, da viden om, hvordan de cirkulære løsninger skal udformes, så de har en reel positiv effekt på klima og miljø, er meget begrænset. Derudover mangler der en konkret strategi for omstillingen fra en lineær til en cirkulær byggesektor.

 

Figur 1 – Procentvis besparelse for cirkulær løsning sammenlignet med en tilsvarende konventionel løsning

 

Viden om det miljømæssige potentiale mangler

I BUILD har vi set nærmere på cirkulære byggeløsninger og vurderet deres potentielle klimapåvirkning. Denne viden er nødvendig for at kunne lave livscyklusvurderinger for bygninger, men mangler for de fleste cirkulære løsninger i dag. De 15 udvalgte løsninger (se figur 1) spænder bredt fra gennemprøvede produkter med en genbrugsandel, såsom spånplader og tagpap, til ukonventionelle løsninger på forsøgsbasis.

Formålet er at motivere bygherre til at holde de miljømæssige konsekvenser for øje, når der bestilles cirkulære løsninger. Undersøgelsen giver kun et øjebliksbillede, da genbrug og genanvendelse i byggeriet fortsat er under udvikling. Samtidig er løsningerne underlagt forskellige forudsætninger, så resultaterne kan ikke generaliseres uden at tilpasse dem. Den anvendte metode er fremlagt i baggrundsrapporten.

Undersøgelsen medtager produktion og affaldsbehandling af byggematerialerne, mens holdbarheden og de dertilhørende udskiftninger i løbet af en bygnings livscyklus er udeladt. I resultaterne nøjes vi med at betragte klimapåvirkningen i henhold til den dominerende politiske dagsorden. Det skal dog understreges, at der også er andre relevante miljøaspekter, som bør tages i betragtning i en eventuel strategiudvikling.

 

Direkte genbrug med størst potentiale

Resultaterne viser, at genbrug uden større bearbejdning ofte har det største besparelsespotentiale i forhold til en konventionel pendant. Derimod har løsninger, som genanvender sekundære materialer typisk en lavere besparelse. Mursten er nok det mest kendte eksempel for genbrug. Genbrugte mursten har et stort klimamæssigt besparelsespotentiale, men den stigende efterspørgsel forklares typisk ved deres æstetiske kvalitet og en høj standardiseringsgrad, som giver fleksibilitet i anvendelsen.

Selvom besparelsespotentialet er større for genbrugte tagtegl end for genbrugte mursten, pga. at rensningsprocessen kan undværes, findes der ikke samme interesse for dette produkt. Genbrug af bærende konstruktioner, såsom søjler og bjælker af beton eller stål, har et stort besparelsespotentiale i forhold til den meget energitunge produktion af nye elementer. Det samme gælder andre bygningsdele med potentiale for en længere restlevetid ved nedrivningstidspunktet, herunder betonelementer, facadebeklædninger eller døre. Fælles for de mest lovende løsninger er, at de kvalitetskrav, som er rettet mod nye produkter, er vanskelige at opfylde for sekundære materialer.

 

Skalaeffekter ved forbedring af standardsprodukter

I industriprodukter som gipsplader, spånplader og tagpap kan en forøgelse af genbrugsandelen nedbringe klimapåvirkningen i et vist omfang. Den absolutte effekt kan dog være større, hvor disse produkter indgår i store mængder i byggeriet. Dette gælder især tagpap, hvis ofte store andel af bygningers klimapåvirkning kan nedbringes selv ved bare lidt mindre jomfruelig råolie i blandingen. En forøget andel af nedknust tilslagsmateriale i beton viser dog ingen markant gevinst, da brugen af cement, som bidrager mest til betonens klimapåvirkning, er uændret. Men løsningen kan stadig være med til at reducere behov for sand- og grus, som er under pres i dele af landet.

 

Konklusioner

Vi kan konstatere, at flere cirkulære løsninger både kan reducere udtømningen af ressourcer og har et stort klimamæssigt potentiale. En del af potentialet kan umiddelbart indfries i enkelte byggeprojekter, mens andre først kommer til sin ret ved opskalering i industriproduktion. Det er derfor vigtigt både at efterspørge de lavt hængende frugter og samtidig skubbe til innovation inden for de større og mere krævende omstillinger.

Hvis man som bygherre vil støtte cirkularitet, som ikke bliver på bekostning af klimapåvirkningen, er anbefalingen at støtte målrettet på to fronter; Udviklingen af cirkulære industriprodukter kan fremmes forholdsvis simpelt ved direkte at stille krav om en større andel af sekundære råstoffer, hvor vi regner med en umiddelbar positiv klimaeffekt. Unikaløsninger som f.eks. direkte genbrug af betonelementer er mere komplekse og kræver en erfaringsopbygning, før vi ved, hvordan konkrete mål og kriterier f.eks. til udbud kan se ud.

Resultaterne tyder på, at vi kan forvente en reduktion af klimapåvirkning og ressourcetræk, hvis vi udvikler bedre måder at udnytte vores sekundære ressourcer fra nedrivninger. Samtidig bør vi undgå, at vi bliver ved med at ende med de samme praktiske barrierer for genbrug, som vi slås med i dag, ved at forberede vores nye bygninger til genbrug i fremtiden.

 

Foto: Colourbox.

 

BUILD publikationer - inspiration for alle, som interesserer sig for cirkulær økonomi indenfor byggeriet:

Dialogværktøj: Cirkulær værdiskabelse i den eksisterende bygningsmasse, 2019

Baggrundsrapport om metode og forudsætninger til rådgivere, der udfører livscyklusvurderinger: SBi 2019:09 Livscyklusvurdering for cirkulære løsninger med fokus på klimapåvirkning: Forundersøgelse

Kontakt: Kai Kanafani, forsker Ph.d., kak@build.aau.dk og Camilla Ernst Andersen, videnskabelig assistent, caa@build.aau.dk

Institut: www.build.aau.dk

 

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Forsker Ph.d.
Kai Kanafani
BUILD, AAU
Videnskabelig assistent
Camilla Ernst Andersen
BUILD, AAU

Bragt i

Teknik & Miljø - September 2020

Relaterede sider

  • Del de gode eksempler på nye krav og løsninger i byggeriet efter Corona
  • Hør om ejendomme og klima på KTC ÅRSMØDE
  • Ejendomme er HOT på KTC årsmødet
  • Møde om håndtering af overskudsjord i Region Sjælland den 17. januar 2017, kl. 15-17 i Sorø
  • Materiale fra SKAT's orienteringsmøder om BBR og bygningsgeokodning
  •  Tænk tyverisikring ind i renovering
  • Online Regnvandskonsulent
  • Er du vores nye kollega i Herlev?
  • Terrænregulering af en ejendom
  • Webinar om tilbagekoblinger fra oversvømmelsessikring til samfund og byudvikling

Faglige emner

Byg og Boligݯvrige
Teknik & Miljø

KTC

  • Om KTC
  • Fundament og værdier
  • Mission og vision
  • Vedtægter
  • Bestyrelse
  • KTC Kredse
  • KTC Sekretariatet
  • Medlemskab af KTC
  • Presse
  • Samarbejdspartnere
  • Virksomhedsoplysninger
  • About KTC (english)
  • Hjælp

Leverandører

Se vore leverandører her

KTC Kredse

  • KTC Hovedstaden
  • KTC Sjælland
  • KTC Nordjylland
  • KTC Syddanmark
  • KTC Midtjylland

Samarbejdspartnere

  • Associerede foreninger
  • Annoncører

Faggrupper

  • KTC Almene boliger - ALM
  • KTC Byggelov - BYG
  • KTC Digital forvaltning - DFO
  • KTC Forsyning - FER
  • KTC Kommunale Ejendomme - EJD
  • KTC KLIMA - KLI
  • KTC Ledelse - LED
  • KTC Miljø og grundvand - MIG
  • KTC Natur og overfladevand - NOV
  • KTC Planlægning - PLA
  • KTC Veje, trafik og trafiksikkerhed - VTT
  • KIMO - Kommunernes Internationale Miljøorganisation
  • Vejledning til KTC faggrupper

Nyeste netværk

KTC kredsnetværk

KTC Nordjylland medlemsnetværk

Nordjylland
Kommunalt samarbejde

NMS - UG Kampagne "Nye regler for miljøtilsyn"

Kommunalt samarbejde

NMS - UG Myndighed spildevand

Hovedstaden
KTC kredsnetværk

KTC Hovedstaden - kredsbestyrelse

Hovedstaden
Sagsbehandlernetværk

Netværk for kystbeskyttelse, Region Sjælland

Sjælland

KTC mener

18. maj 2020 - 12:55

Vi har brug for din hjælp - send dette til IT afdelingen.

Forfatter:

14. november 2019 - 10:41

KTC opdaterer layoutet på ktc.dk

Forfatter:

21. maj 2014 - 0:00

Mere natur i råstofgrave

Forfatter:

8. januar 2018 - 13:17

KTC: Én indgang til det offentlige, når private skal bygge

Forfatter:

Nyeste Ledelsesnetværk

KTC kredsnetværk

KTC Midtjylland medlemsnetværk

Midtjylland
KTC kredsnetværk

KTC Sjælland medlemsnetværk

Sjælland
Ledernetværk

Natur- og Miljø chefnetværk - KTC Sjælland

Sjælland
KTC faggruppe

KTC Faggruppe for Ledelse - LED

Landsdækkende
Sagsbehandlernetværk

Netværk for vandindvinding i Region Sjælland

Sjælland

KTC ER SPONSORERET AF:

Genveje

  • Nyheder
  • Om KTC
  • Kalender
  • Teknik & Miljø

KTC Bestyrelse

Erik Jespersen - Esbjerg Kommunes billede

Direktør

Erik Jespersen

Esbjerg Kommune

Thomas Krarup - Jammerbugt Kommunes billede

Direktør Vækst- og Udviklingsforvaltningen

Thomas Krarup

Jammerbugt Kommune

Lars Mørk - Hillerød Kommunes billede

Direktør for Økonomi & Teknik

Lars Mørk

Hillerød Kommune

Thomas Barfoed - Fredensborg Kommunes billede

Direktør

Thomas Barfoed

Fredensborg Kommune

Agnete Thomsen - Allerød Kommunes billede

Direktør

Agnete Thomsen

Allerød Kommune

Eva Kanstrup - Herning Kommunes billede

Teknisk direktør

Eva Kanstrup

Herning Kommune

Michel van der Linden - Kalundborg Kommunes billede

Direktør

Michel van der Linden

Kalundborg Kommune

KTC Sekretariatet

Amalie Vonge Jensen - KTC Sekretariats billede

Kommunikationskonsulent

Amalie Vonge Jensen

KTC Sekretariat

Sine Norsahl - KTC Sekretariats billede

Redaktør

Sine Norsahl

KTC Sekretariat

Jesper Villumsen - KTC Sekretariats billede

Sekretariatschef

Jesper Villumsen

KTC Sekretariat

Ann Steffensen - KTC Sekretariats billede

Sekretær

Ann Steffensen

KTC Sekretariat

Jesper Hedegaard - KTC Sekretariats billede

IT & Specialkonsulent

Jesper Hedegaard

KTC Sekretariat

KTC Sekretariatet

Godthåbsvej 83
8660 Skanderborg
E:
ktc@ktc.dk
T: +45 7228 2804
CVR: 1976 0014
 
Find os

Salg

Salg af annoncer på print, bannere på ktc.dk, samt deltagelse i konferencer og events.

Kontakt Vendemus aps

27 50 70 80
72 22 70 80

kontakt@vendemus.dk

KTC - Kommunalteknisk Chefforening | Sekretariatet | Godthåbsvej83 | 8660 Skanderborg | Tlf.: 7228 2804 | Kontakt