Gå til hovedindhold
Hjem

Dine genveje

Høringer der mangler dine svare

Du har ingen ubesvarede høringer.
Se flere

Mine høringer

Din rolle: Høringsindmelder

TEST høring som er ny

Høringens status: Godkendt og lukket

Afgiv/rediger svar
0 341418 Høring
Se flere

Dine netværk

Ingen netværk

Nye Kommentarer

24. marts 2020
Hej Frederik
Af Thomas Christen...
24. marts 2020
Vi har fuldstændig de samme
Af Magnus Hauch - ...
24. marts 2020
Vi har anskaffet os en tablet
Af Axel Frederik M... (ikke efterprøvet)
Se flere

Nyt indhold

Der findes ikke noget nyt
Se flere
  • KTC
    • Om KTC
    • Fundament og værdier
    • Mission og vision
    • Vedtægter
    • KTC Bestyrelse
    • KTC Kredse
    • KTC Sekretariatet
    • Medlemskab af KTC
    • KTC Arrangementer
    • Presse
    • Samarbejdspartnere
    • Virksomhedsoplysninger
    • About KTC (english)
    • Hjælp
  • Faggrupper
    • KTC Almene boliger - ALM
    • KTC Byggelov - BYG
    • KTC Digital forvaltning - DFO
    • KTC Klima, Energi og Ressourcer - KER
    • KTC Kommunale Ejendomme - EJD
    • KTC Ledelse - LED
    • KTC Miljø og Grundvand - MIG
    • KTC Natur og Overfladevand - NOV
    • KTC Planlægning - PLA
    • KTC Veje, Trafik og Trafiksikkerhed - VTT
    • KIMO - Kommunernes Internationale Miljøorganisation
    • Vejledning til KTC Faggrupper
  • Aktiviteter
    • KTC ÅRSMØDE
    • Magasinet Teknik & Miljø
    • Nyheder
    • Digitale netværk
    • Kalender
    • Natur & Miljø-konference
    • Nyhedsbreve
    • KTC Kredsaktiviteter
    • KTC Høringsbidrag
  • Netværk
  • Teknik & Miljø
Artikel - Artikel 0 0
Twitter LinkedIn
20. september 2015 - 9:00
KTC Innovationspris 2015:

Hvor er Danmarks bedste klimatilpasningsprojekt?

Det er femte år i træk, KTC uddeler den kommunaltekniske innovationspris. I år med særlig fokus på klimatilpasningsprojekter. Formålet med prisuddelingen er at påskønne nyskabende løsninger i den kommunaltekniske sektor, til gavn for alle. KTCs medlemmer afgør, hvilket projekt der er Danmarks bedste, og prisen overrækkes på KTCs årsmøde 22. oktober.

KTC har modtaget 29 indstillinger til årets innovationspris og feltet har været bredt. Priskomiteen kom på en meget svær opgave, for alle indsendte projekter er yderst interessante, og meget forskellige.

Nomineringen har valgt at lægge vægt på at:

• Projektet er realiseret.

• Projektet er et samarbejdsprojekt: Der er arbejdet på tværs af kommune og vandselskab – og gerne flere kommuner og vandselskaber.

• Projektet tænker vand, natur, anvendelse og klimasikring ind i en helt ny sammenhæng.

Tilsammen løfter disse aspekter klimatilpasningen til helt nye højder, som kan inspirere andre kommuner, vandselskaber og lodsejere til at tænke anderledes og større, end blot at løse et konkret problem med oversvømmelser på en traditionel måde.

Og kandidaterne er…

 

Høje Gladsaxe: Samarbejde på tværs skaber banebrydende løsninger

’Klimakvarteret’ i Høje Gladsaxe er et godt eksempel på et skelsættende samarbejde mellem kommune, vandselskab, boligselskaber og private grundejere.

Leg, natur, kunst, ophold og regnvand. Det er nogle af de vigtige ingredienser i ’klimakvarteret’ ved Høje Gladsaxe. Helhedstænkning og sammenhængende planlægning er nogle af de overordnede kendetegn ved Gladsaxe Kommunes og Nordvands klimatilpasningsprojekt. ’Klimakvarteret’ er et af Danmarks største klimatilpasningsprojekter og omfatter et areal på 142 ha i et etableret byområde. Projektet er etableret i 2014-2015

Klimatilpasningsprojektet håndterer klimaudfordringen i et helt vandopland og er skabt som en sammentænkning af 5 sammenhængende delprojekter. 
Klimatilpasningsprojektet omfatter Høje Gladsaxe bebyggelsen, Gladsaxe Sportscenter, Vandledningsstien, Marielyst almennyttige boligforening, Grønnemose kvarteret og Høje Gladsaxe Park i 
Gladsaxe Kommune. 

Det er banebrydende med en sammenhængende klimatilpasning i så stort et område, hvor tekniske løsninger og rekreative muligheder er samtænkt med natur og miljø. 

-De nytænkende projekter har været søsat af ildsjæle fra både kommune og forsyning, men er blevet forankret og båret igennem i kommunen, fordi der er et stærkt tværgående ejerskab til klimatilpasningsarbejdet i den kommunale organisation. Der er vilje og engagement til at gå nye veje, 
tænke innovativt og afprøve nye teknologier og samarbejder uanset fagområde, fortæller Philip Hartmann, direktør i By- og Miljøforvaltningen, Gladsaxe Kommune. 

Effekten af Gladsaxe Kommunes og Nordvands klimatilpasningsprojekt er, at risikoen for oversvømmelser i hele oplandet er reduceret, naturområderne i Høje Gladsaxe Park og Gyngemosen får tilført mere rent vand, hvilket er gavnligt for plante- og dyrelivet, og antallet af overløb med opblandet spildevand til Fæstningskanalen i Københavns Kommune er blevet mindsket væsentligt.

 

Kendetegn:

• Banebrydende klimatilpasning i meget stort område

• Tekniske løsninger og rekreative muligheder er samtænkt

• Skelsættende samarbejde mellem kommune, vandselskab, boligsel-skaber og grundejere 

Involverede parter: 
Gladsaxe Kommune og Nordvand a/s. Rådgivere: Grontmij, Bisgaard Landskab & Hans Henrik Øhlers.

Finansiering:

Det samlede projekt finansieres i samarbejde mellem Gladsaxe Kommune, Nordvand og Real Dania. Budget: 78 mio. kr. (72 mio. kr. fra Nordvand, 6 mio. kr. fra Gladsaxe Kommune, heraf 3 mio. kr. fra VANDPLUS).

Viborg: Fra problemområde til rekreativ bypark

Viborg Kommune har i fællesskab med Energi Viborg Vand A/S været bygherre på klimaprojektet sØnæs, som har omdannet et vådt og vandlidende område til en spændende bypark i hjertet af Viborg. Her er regnvand et af elementerne, som de besøgende kan opleve og lære om.
 

sØnæs er en bypark med en rensedam, der kan betegnes som et miljømæssigt ”kinder-æg”, der består af: En rekreativ bypark + En rensedam med klimasikring + En bedre vandkvalitet i Søndersø.

 

Tre i en

 

Udbyttet af ”kinder-ægget” har været: 

1) En rekreativ bypark: Viborg Kommune har fået en flot og velbesøgt bypark med nogle spændende byrumselementer i og omkring (regn-)vandet. 

2) En rensedam med klimasikring: Energi Viborg Vand A/S har fået en miljømæssig og klimasikret løsning til håndtering af separat regnvand - i form af en rensedam med kapacitet til en 100-års hændelse. 

3) En forbedring af vandkvaliteten i Søndersø, som hidtil har modtaget urenset regnvand. 

Ved at samarbejde på tværs af kommune og forsyningsselskab, og ved inddragelse af dygtige partnere, har projektet sØnæs givet merværdi for alle parter, også for de besøgende, der kommer til sØnæs. 

-Vi glæder os over at opleve merværdien, som især er synlig på den måde som brugerne har indtaget området. Uanset vejret er der mennesker i området omkring sØnæs. Det arkitektoniske indtryk, som parken byder på, nye indtryk og nye aktive muligheder for de besøgende, virker tiltrækkende. Det er bl.a. tanken at parken skal udgøre en ramme for selvorganiserede aktiviteter, som vi hjælper i gang med en aktivitetskalender for det første år, udtaler Jørgen Jørgensen, Chef for Chef for Natur og Vand, Viborg Kommune.

Kendetegn:

• Rekreativ bypark

• Rensedam med klimasikring

• Bedre vandkvalitet

Involverede parter: 

Ingeniører og rådgiver for Energi Viborg Vand A/S: Orbicon, Viborg.

Landskabsarkitekt og rådgiver for Viborg Kommune: Møller & Grønborg.

 

Finansiering:

I 2013 søgte Viborg Kommune og Energi Viborg Vand 
A/S i fællesskab støtte til projektet i VANDPLUS, som er et partnerskab mellem Realdania, Lokale og Anlægsfonden og Naturstyrelsen.

 

Fredensborg, Hørsholm og Rudersdal: Revolutionerende samarbejdsplatform om Usserød å

EU-LIFE projektet ’Usserød Å’ er et vidtrækkende samarbejdsprojekt på tværs af tre kommuner, som traditionelt har været gamle konkurrenter. Tre kommuner med forskelligt politisk bystyre, vidt forskellige interesser og helt forskellige tilgang til løsning af den truende klimaforandringsproblematik.

Projektet viser helhedstænkning og giver borgerne et spændende rekreativt område. Resultatet er et unikt ådalsforløb, som etableres i tidsrummet 2012-2016, hvor en naturlig overløbsmulighed danner reservoir for oversvømmelser og på sigt regulerer vandstanden i Sjælsø med god effekt for vandmiljøet. 

Projektet er helt nyskabende i sin måde at ændre, hvordan der arbejdes kommunalt med projektudvikling, og ved at få skabt en revolutionerende formaliseret samarbejdsplatform mellem tre forskellige kommuner og tre vandselskaber. 

Projektet har overvundet de lovmæssige begrænsninger for vandselskabernes 
deltagelse, uden at den kommunale myndighedsrolle er bragt i spil rent juridisk, og der er udviklet en state-of-the-art art fælles hydrodynamisk vandløbsmodel

-Projektet er ’født’ på baggrund af oversvømmelserne i Rudersdal, Hørsholm og Fredensborg Kommuner i august 2010 og af det postyr som oversvømmelserne skabte blandt borgere, politikere og forvaltninger. Men en anden lige så vigtig fødselshjælper var et stort - og på det tidspunkt udefineret - ønske hos os miljøchefer i Fredensborg, Hørsholm og Rudersdal kommuner om at håndtere samarbejdet om åen på en anderledes og mere givende måde for både å, borgere, medarbejdere i forvaltningerne osv. Vi ville trodse forvaltningsskel og dogmer om, hvad kunne lade sig gøre, fortæller Frank Steen Miljøchef, Hørsholm Kommune. 

Helt specifikt har projektet formået: 

• at skabe et bæredygtigt nyt samarbejde på tværs af selskabs- og kommunegrænser, som har overvundet historiske kontroverser og organisatoriske barrierer. 

• at finde en løsning som overvinder de lovmæssige begrænsninger for vandselskabernes deltagelse. 

• at udvikle en state-of-the-art art fælles vandløbsmodel, som kan bruges ved design af løsninger på tværs af kommune- og selskabsgrænser. 

• at udvikle en resultatskabende projektbaseret arbejdsform, som også understøtter den faglige udvikling i de mindre kommunale enheder. 

• at skabe en radikal og innovativ løsning for styring af vandmængderne, som udnytter et ”naturligt” oversvømmelsesbassin i ådalen. 

• at skabe en fælles ny og bredere strategi for styring af vandspejlet i Sjælsø, som får stor betydning for vandmiljøet i søen fremover.

 

Kendetegn:

• Stærkt samarbejde på tværs 

• Innovativ løsning for styring af vandmængderne

• Fælles strategi for styring af vandspejlet i Sjælsø til gavn for vandmiljøet

Involverede parter:

Fredensborg Kommune, som har rollen som ”koordinerende støttemodtager”. 
Hørsholm Kommune og Rudersdal Kommune. Desuden støttes af de tre kommuners respektive forsyningsselskaber Fredensborg Forsyning A/S, Hørsholm Vand ApS og Forsyningen Allerød Rudersdal A/S. 

Finansiering: 

Projektet har et budget på ca. 18,5 mio. DKK, hvoraf finansieringen fra EU LIFE program udgør ca. 7 mio. DKK

 

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Relaterede sider

  • KTC nyhedsbrev marts 2025
  • Kystbeskyttelse eller havneareal
  • Niras webinar om PFAS
  • Velkommen til Svendborg
  • Ledige vandløbs- og kyststillinger i Vordingborg Kommune
  • Krav til oplysninger ved anmodninger om kommunale fællesprojekter
  • Definition af "enighed" i forhold til en kystbeskyttelsesansøgning
  • KTC ÅRSMØDE 2024 - TILMELDINGEN ER ÅBEN
  • Blå flag havne - Søger inspiration
  • Erosion/skade på kyst - Akut risiko for personsikkerhed og bygninger

Faglige emner

Teknik & Miljø

KTC

  • Om KTC
  • Fundament og værdier
  • Mission og vision
  • Vedtægter
  • KTC Bestyrelse
  • KTC Kredse
  • KTC Sekretariatet
  • Medlemskab af KTC
  • KTC Arrangementer
  • Presse
  • Samarbejdspartnere
  • Virksomhedsoplysninger
  • About KTC (english)
  • Hjælp

KTC Kredse

  • KTC Hovedstaden
  • KTC Sjælland
  • KTC Nordjylland
  • KTC Syddanmark
  • KTC Midtjylland

Samarbejdspartnere

  • Associerede foreninger
  • Nordisk samarbejde
  • Annoncører

Faggrupper

  • KTC Almene boliger - ALM
  • KTC Byggelov - BYG
  • KTC Digital forvaltning - DFO
  • KTC Klima, Energi og Ressourcer - KER
  • KTC Kommunale Ejendomme - EJD
  • KTC Ledelse - LED
  • KTC Miljø og Grundvand - MIG
  • KTC Natur og Overfladevand - NOV
  • KTC Planlægning - PLA
  • KTC Veje, Trafik og Trafiksikkerhed - VTT
  • KIMO - Kommunernes Internationale Miljøorganisation
  • Vejledning til KTC Faggrupper

Genveje

  • Nyheder
  • Om KTC
  • Kalender
  • Teknik & Miljø

KTC Bestyrelse

Henrik Seiding - P010314 - Aarhus Kommune - 5930s billede

Direktør

Henrik Seiding - P010314

Aarhus Kommune - 5930

Mads Young Christensen - P.. - Vordingborg Kommune - 5770s billede

Direktør

Mads Young Christensen - P009561

Vordingborg Kommune - 5770

Kristine Klæbel - P007912 - Albertslund Kommune - 2673s billede

Direktør

Kristine Klæbel - P007912

Albertslund Kommune - 2673

Christina Egsvang Føns - .. - Middelfart Kommune - 4525s billede

Teknik- og Miljødirektør

Christina Egsvang Føns - P001347

Middelfart Kommune - 4525

Maj Green - P003456 - Gladsaxe Kommune - 3460s billede

By og miljødirektør

Maj Green - P003456

Gladsaxe Kommune - 3460

Michel van der Linden - P004249 - Kalundborg Kommune - 4108s billede

Direktør

Michel van der Linden - P004249

Kalundborg Kommune - 4108

Peter Albeck Laursen - P003793 - Jammerbugt Kommune - 4068s billede

Direktør for Vækst og Udviklingsforvaltningen

Peter Albeck Laursen - P003793

Jammerbugt Kommune - 4068

KTC Medarbejdere

Nikolaj Ahlgreen - KTC Sekretariat - 4259s billede

Konferenceansvarlig

Nikolaj Ahlgreen

KTC Sekretariat - 4259

Anne Dyrholm - KTC Sekretariat - 4259s billede

Kommunikationskonsulent

Anne Dyrholm

KTC Sekretariat - 4259

Sine Norsahl - KTC Sekretariat - 4259s billede

Redaktør

Sine Norsahl

KTC Sekretariat - 4259

Jesper Villumsen - P009078 - KTC Sekretariat - 4259s billede

Sekretariatschef

Jesper Villumsen - P009078

KTC Sekretariat - 4259

Ann Steffensen - P008843 - KTC Sekretariat - 4259s billede

Sekretær

Ann Steffensen - P008843

KTC Sekretariat - 4259

KTC Sekretariatet

Godthåbsvej 83
8660 Skanderborg
E:
ktc@ktc.dk
T: +45 7228 2804
CVR: 1976 0014

Salg

Annoncebooking print:

Jesper Bækmark
Telefon: 43 24 26 77 ·
e-mail:
jb@techmedia.dk

 

Annoncebooking ktc.dk:

Sekretariatet · e-mail:
ktc@ktc.dk

 

 

 

 

 

 

KTC - Kommunalteknisk Chefforening | Sekretariatet | Godthåbsvej83 | 8660 Skanderborg | Tlf.: 7228 2804 | Kontakt