Artikel - Artikel 0

20. juni 2015 - 8:00

Natur & Miljø 2015

Grøn omstilling kræver stærk kommunikation

Grøn omstilling i de danske kommuner kræver både kvalificeret formidling, helhedstænkning og tværfagligt samarbejde, før vi for alvor kan se resultatet. Det var et af hovedbudskaberne på årets Natur- og Miljøkonference.

KTC og EnviNa var, for fjerde år i træk, værter for Danmarks største natur- og miljøkonference, som i år fandt sted i Kolding. Over 500 embedsmænd og ansatte i stat, regioner, kommuner, og eksterne rådgivere og interesseorganisationer var samlet for at lytte og debattere det højaktuelle emne: ”Grøn omstilling og helhed i forvaltningen”. Første konferencedag bød på både skybrud, tordenvej – og gode, debatskabende indlæg.

Grøn omstilling – højt på dagordenen

Søren Gais Kjeldsen, formand for KTC, indledte konferencen med at fremhæve, at den grønne omstilling allerede står højt på den politiske dagsorden:

-Det er glædeligt, at den grønne omstilling, og kommunernes rolle i omstillingen, fylder så meget som den gør i den politiske kontekst. Og netop fordi den grønne omstilling er så aktuel, er det vigtigt at den offentlige forvaltning støtter op. Men hvordan gør den det bedst? Og er det også forvaltningens opgave at medvirke til at skabe grøn vækst? Det er nogle af de helt centrale spørgsmål, som I alle skal være med til at debattere på konferencen, i de næste to dage, lød opfordring fra Sørens Gais Kjeldsens til konferencedeltagerne.

En nødvendighed med grøn omstilling

Katherine Richardson fra Københavns Universitet, tidligere formand for Klimakommissionen, tog hul på formiddagens plenumprogram med en markant udmelding om, at det er bydende nødvenligt, at vi alle tænker på miljøet, NU.

-Alt for ofte taler vi om, at ”nu vil vi tjene penge på miljøet”. Men miljøet og naturen er ikke noget der er ’nice to have’. Nej det er i den grad ’need to have’, for alle mennesker på kloden. Miljøet er ikke noget vi kan vælge til. Det er noget vi SKAL, understregede Katherine Richardson, som henviste til, at videnskaben dokumenterer, at vi har brug for en global forvaltning af miljøet.

- Vi har ikke brug for en global myndighedsinstans til at forvalte miljøet, men for global enighed om at gøre en fælles indsats for miljøet! Jeg synes det er spændende at vi fik en Montrealprotokol som sætter mål på globalt niveau, men med bottom-up demokratiske processer, forklarede Katherine Richardson og kom med helt konkrete bud på, hvordan den offentlige sektor kan være ’driver’ for grøn omstilling:

-Det er vigtig med dialog og italesættelse af udfordringer. Og så skal der rammer og reguleringer til. En vigtig ’driver’ bliver også at øge markedets efterspørgsel. Her kan offentlige indkøbsaftaler komme til at spille en vigtig rolle, understregede Katherine Richardson.

God økonomi i grøn omstilling

Direktør for Miljøstyrelsen, Lars Hindkjær, pegede, i modsætningen til Katherine Richardson, på, at der skal fokus på det økonomiske aspekt ved grøn omstilling.

- Virksomhederne skaber grøn omstilling fordi det er en god forretning. Mærsk vil reducere brændstofforbruget med 60 procent inden 2020, og pensionskasserne investerer i vedvarende energi. Der er rigtig mange, der allerede nu kan se, at der er penge i den grønne omstilling, forklarede Lars Hindkjær, som også nævnte andre veje frem mod den grønne omstilling, bl.a. de statslige puljer og programmer, der kan anvendes for at øge den grønne omstilling og som Miljøstyrelsen gerne hjælpe kommunerne med.

Samsø runger ude i verden

Den grønne omstilling i lokalt perspektiv, var udgangspunktet for Søren Hermansen, direktør for Samsø Energiakademi. Han lagde vægt på, at det for alvor er lykkedes Samsø at skabe bred folkelig opbakning ved at tage udgangspunkt i de lokale problemer og behov. Med en tydelig vision om at blive 100 procent selvforsynende og fælles indsats kan Samsø nu placere sig på verdenskortet som ”vedvarende energi-ø”, med stor bevågenhed fra udlandet.

-Vi leverer noget til verden, der betyder noget. Og delegationer, senest fra Japan, besøger os for at se os over skuldrene. De vil gerne lære mere, om den måde vi har grebet den grønne omstilling succesfuldt an på. Lige nu eksporterer vi fx cirka 80 procent af vores totale vindenergi.

Kommunen som fødselshjælper

Den netop tiltrådte formand for KTC faggruppen Klima, energi og ressourcer, Søren Krøigaard, direktør i Ballerup Kommune, kom i sit oplæg ind på kommunernes centrale rolle i den grønne omstilling og den nye myndighedsrolle.

-Vi skal som kommune indtage en ny rolle og ikke kun som myndighed, men også som samarbejdspartner for virksomheder, som rådgivere og vejledere, for at få projekter tilpasset og gjort spiselige, pointerede Søren Krøigaard.

- Ikke at vi skal gå på kompromis med lovgivningen og myndighedsrollen, men vi skal være fødselshjælpere og kunne hjælpe virksomhederne med at tilpasse sig lovgivningen, så myndighedskrav indtænkes tidligt, og projekter ikke strander.

Fællesprojekter nødvendige

Søren Krøigaard sluttede sit indlæg af med at fremhæve en af sine kæpheste:

-Der er mange kommunale opgaver, som egner sig bedst til at blive løst i fællesskab. Enten med nabokommunen, fx lokal klimatilpasning. Og så er der opgaver, som bedst løses i en større kreds af kommuner, fx energiplanlægning, forklarede Søren Krøigaard, der dog også pegede på barriererne.

-Vandsektorloven gør det besværligt at lave de gode løsninger, da kompetencer og økonomi er i forsyningsselskaberne, mens kommunerne skal stå for projekterne. Her kunne vi godt bruge lidt mere statslig opbakning og medspil. Og så er der selvfølgelig forskellige reguleringsmæssige barrierer, som vi i kommunerne skal arbejde på at få ændret, bl.a. nye afgiftsstrukturer, som passer bedre til nye teknologier og strategier. Desuden er der forsyningsselskabernes energispareindsats, der ikke når ud til de små virksomheder, da de enkelte besparelser er for små til at kunne være rentable.

Bæredygtighed og vækst kan forenes

Lektor Finn Arler fra Institut for planlægning, Aalborg Universitet, var sidste taler på dagens plenumprogram og valgte at forholde sig til begrebet ’bæredygtighed’, som også er tema for den bog, han netop har været med til at redigere.

Bæredygtighed har skiftet betydning over årene, så det ikke er så entydigt at tale om bæredygtighed, som vi ofte gør.

-Der er forskellige opfattelser af bæredygtighed; fra begrebet blev udbredt i 1970’erne med bøger som ”Grænser for vækst”, over Brundtland-rapporten, der satte bæredygtighed ind i en global lighed- og udviklingssammenhæng, til nutidens bæredygtighedsbegreb, hvor man som oftest knytter bæredygtighed sammen med økonomisk vækst. Det er vigtigt at erkende disse forskellige opfattelser, så vi bliver bedre i stand til at forstå hinanden og drøfte, hvad der skal til for at fremme en bæredygtig udvikling. Det gælder eksempelvis når man forsøger at sætte klare mål, som stater, regioner, kommuner eller medarbejdere kan forholde sig til. Finn Arler roste de 20 kommunale bæredygtighedsstrategier, han har kigget på, og som alle giver gode eksempler på, hvad mange kommuner har taget fat på. Han fremhævede især Hjørrings bæredygtighedsstrategi som meget grundig og fokuseret.

-Ud fra den bæredygtighedsopfattelse, som den enkelte kommune formulerer, kan medarbejdere så tage ejerskab til målene og arbejde på at fremme den omstilling mod bæredygtighed, som vi alle har brug for, fremhævede Finn Arler.

-Vi er lige nu syv milliarder mennesker på jorden, i midten af århundredet vil vi være ni - og i slutningen af århundredet kan vi ende med at være 11! Endnu hurtigere er det gået med den økonomiske vækst og energiforbruget er også gået voldsom i vejret siden 1960´erne. Vi er simpelthen i gang med en kolossal vækst, som vi er nødt til at gøre noget ved, understregede Finn Arler, som samtidig forklarede, at økonomisk vækst og teknologisk udvikling på den ene side kan betragtes som en forudsætning for at sikre bæredygtighed til alle, men at den voldsomme vækst på den anden side dårligt kan undgå at give problemer på længere sigt, hvis vi bliver ved at forbinde velstand med rigelighed af produkter.

Trojanske mus i grønne trøjer

Under den afsluttende debat bad konferencier, Anja Philip, til dagligt er formand for Forbrugerrådet, paneldeltagerne om at give et godt råd til en af de andre. Søren Krøigaard opfordrede Miljøstyrelsen til flere initiativer som ”Miljø-udrykningsteamet”. Lars Hindkjær opfordrede Søren Krøigaard til stærkere dialog med kommunerne. Søren Hermansen forklarede Katherine Richardson, at det ville være oplagt at skabe en hær af ”Trojanske mus”, en folkelig trop, der kan åbne døren til grøn vækst, nedefra. Finn Arler opfordrede Katherine Richardson til at blive ved med at være forsker, så hun kan holde øje med den globale udvikling og dagsorden.

Hans Peter Birch Hansen, EnVinas formand, sluttede debatten af et ønske på miljøets vegne:

-Vi skal arbejde med det, der er nødvendigt, ikke det vi har råd til!

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Redaktør

Line Helena Bak Unold

KTC Sekretariat

Faglige emner

KTC Foreningen›KTC Aktiviteter

Klima, energi og ressourcer

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny