Artikel - Artikel 0

20. februar 2017 - 8:00

Oplæg fra samarbejdspartnere:

Fremtiden sat på spidsen hos KTC Sjælland

Skarpe oplæg fra nære samarbejdspartnere satte udviklingstendenser i den kommunaltekniske verden på spidsen, da KTC Kreds Sjælland mødtes i oktober. Det gav både debat og stof til eftertanke om fremtiden.

Store spørgsmål var i spil på KTC Kreds Sjællands seneste møde i oktober. Er kommunerne for små til at løse opgaverne? Eller måske for store? Hvad kan vi med fordel privatisere? Hvad skal vi beholde i kommunalt regi? Kan vi acceptere forskelle i serviceniveau? Hvor er lokal indflydelse vigtig? Hvornår er den ligegyldig? Hvordan tackler vi klimaudfordringer? Miljøkrav? Deleøkonomi?

KTC Kreds Sjælland har påtaget sig opgaven at forsøge at kortlægge udviklingstendenser i fremtiden for KTC-området, og derfor var repræsentanter for beredskab, forsyning, affaldshåndtering og en ekspert i offentlige samarbejder bedt om at komme med indlæg.

- Jeg håber, at indlægsholderne har fulgt vores opfordring om at være spidse og skarpe, så vi får en god debat, sagde formanden for KTC Kreds Sjælland, teknisk direktør i Ringsted Kommune Johnny Hauskjold Christensen, da han bød velkommen.

Tænk stort …

Det var partner i rådgivningsvirksomheden Struensee & Co, Claus Juhl, der først tog dén handske op. Han løftede sig op i helikopteren og fløj ned i Europa, hvorfra Danmark tager sig noget anderledes ud:

- Det er ikke særligt interessant for en virksomhed i Stuttgart at byde på rengøringen af en skole i Helsinge. Men måske kunne man få en virkelig favorabel pris, hvis det drejede sig om Facility Management for alle skolebygninger i Nordsjælland, sagde han for at sætte billede på de skalaer, man nogle gange skal op i, før stordrift bliver en god forretning.

Claus Juhl, der har ni år som kommunaldirektør i Københavns Kommune plus en lang karriere i statslige departementer som erfaringsgrundlag, hentede flere billeder fra skolernes verden:

- Det er absurd, at en virksomhed, der har bygget en velfungerende skole i Holbæk, ikke bare kan opføre en tilsvarende skole i Slagelse. Der 98 forskellige standarder for skolebyggerier i Danmark. 98 forskellige markeder at operere i, sagde han.

Han præsenterede Danmarkskort over tværkommunale samarbejder, der allerede er i gang inden for fx vejvedligehold, businessregioner, borgerservice og optageområder for hospitaler.

… eller småt

Det sidstnævnte kort viste et Danmark inddelt i godt en snes områder. Det fik en kommentar med på vejen: ”Dette kunne meget vel være de danske kommuner efter næste kommunalreform…”

Det affødte naturligt nok en del kommentarer om lokal indflydelse og forankring, og Claus Juhl mente bestemt ikke, at stordrift var løsningen på alle problemer.

- Småt er ofte godt. For store enheder bliver vanskelige at styre, og der spildes ressourcer, fordi mange medarbejdere bruger alt for meget tid på administration, sagde Claus Juhl.

Han mente, at ”den bedste måde at komme bureaukrati til livs, er at have færre bureaukrater.”

- Der er dog kun grund til at opretholde små enheder, hvis der reelt er forskelle mellem dem, og de befinder sig i en reel konkurrencesituation. Der giver energi at være forskellige og at være i konkurrence, påpegede han.

Standby er ineffektivt

Stor eller lille? Valget er nogle gange givet på forhånd. De danske beredskaber fik for tre år siden besked på at reducere antallet af brandenheder fra 87 til 20. Baggrunden var en ’strukturanalyse’, der pegede på, at kommunegrænsen nogle gange virkede som en barriere, at spildtiden var stor og effektiviteten lav.

- Nu har vi faktisk leveret varen og etableret samarbejder, så der nu kun er 24 enheder, fortalte Flemming Nygaard-Jørgensen, der er beredskabsdirektør i Midt- og Sydsjællands Brand & Redning, hvor der er syv kommunale brandstationer og to Falck-stationer.

- Det er svært at måle effektivitet i en organisation, der er på standby og faktisk helst skal bruges så lidt som muligt. Vi kan spare på vagtcentraler, telefonpasning, autoværksteder mv., og vi skal naturligvis placere stationerne, så de ligger fornuftigt. Men jeg tror, at det er sværere at lukke skoler end brandstationer, mente Flemming Nygaard-Jørgensen.

- Allerede nu er der forskel på servicen. Vi skal være fremme senest efter 10, 15 eller 20 minutter for henholdsvis bymæssig, spredt og tynd bebyggelse. Længere udrykningstid kan koste liv og værdier, men vi kan ikke bare placere stationerne, så vi får kortest mulig afstand. Der skal fx også være arbejdspladser i nærheden, så deltidsbrandmænd kan rykke ud i dagtimerne. Det er svært at finde arbejdspladser, der vil eller kan undvære medarbejdere, påpegede Flemming Nygaard-Jørgensen.

Service koster

Fælles for de nære samarbejdspartnere, som KTC Sjælland havde bedt om indlæg fra, er, at borgere direkte mærker den service, de yder. Kommunerne stiller derfor krav, men det koster i den anden ende. Ydelserne skal betales – enten direkte via kommunekassen eller via takster og afgifter til det enkelte selskab.

- Det er jer, der stiller kravene, og vi i forsyningssektoren vil naturligvis gøre alt, hvad vi kan for at efterkomme disse krav. Men det kan vi kun, hvis vi kan få arbejdet finansieret. Taksterne skal svare til den service, I forventer, påpegede forsyningsdirektør i HOFOR, Ole Fritz Adeler.

HOFOR står for forsyningerne i Hovedstadsområdet, og varetager vand- og spildevandsopgaver for Albertslund, Brøndby, Dragør, Herlev, Hvidovre, København, Rødovre og Vallensbæk. Selskabet har således allerede taget den samarbejdsmedicin, som mange forsyningsselskaber vægrer sig ved.

HOFORs resultater peger på, at størrelse har betydning. Rent og blødt drikkevand, spildevand, der renses i en grad, så man kan bade i havnen, grønne områder til opsamling af vand fra skybrud, samgravning med andre ledningsejere, et minimalt vandtab og et brugervenligt informationssystem er noget af dét, som får forsyningsselskaber fra hele verden til at valfarte til Hovedstaden og besøge det danske forbillede.

- Vi efterkommer gerne ønskerne fra kommunerne. Men det får taksterne til at stige – stik mod de signaler om billigere forsyning, som politikerne sender, pointerede Ole Fritz Adeler.

Nytår den 8. august

Den fjerde indlægsholder på KTC-mødet i Roskilde var direktør i DAKOFA, Ole Morten Petersen. Miljøkrav, CO2-udledning og bæredygtighed er nogle af de forhold, som en teknisk afdeling i en kommune må forholde sig til dagligt. Og miljøets rolle bliver bestemt ikke mindre i fremtiden.

- Den 8.8. Læg mærke til dén dato. Det var den dag, hvor vi tog hul på at bruge af de ressourcer, vi først skulle starte med at bruge af i 2017. Man behøver ikke mange regneark for at finde ud af, at det ikke kan blive ved med at gå, indledte Ole Morten Petersen.

DAKOFA er et apolitisk kompetencecenter for affald og ressourcer, og de 262 medlemsorganisationer mødes til seminarer og konferencer for at dele viden. Og som direktøren for DAKOFA påpegede er det faktisk det manglende ’R’ i navnet, der er det vigtigste.

- Ressourcer…. Vi kan naturligvis ikke blive ved med at bruge flere og flere af de ressourcer, vi ikke har. Derfor må vi skaffe nye, og det at gøre affald til en ressource er en af de vigtigste opgaver, vi står over for som samfund, sagde Ole Morten Petersen, inden han som lovet satte tingene på spidsen.

Det dyrebare affald

- Vores hvile-i-sig-selv-princip skal nødig få den kommunale sektor til at falde i søvn. Danmark er faldet fra en topplacering til en plads som nummer 12 i EU, når det gælder indsamling af affald til genanvendelse. Det skyldes måske, at vi peakede for nogle år siden ved at lave et af verdens bedst fungerende affaldssystemer med en fin balance mellem forbrænding, deponering og genanvendelse og en fin balance mellem offentlige og private entreprenører. Men fokus på de manglende ressourcer har ændret forudsætningerne, og andre har været bedre til at implementere tankegangen i deres systemer. Derfor ser vi nu EU-lande tordne forbi og hele tiden blive bedre til at sortere affaldet og skabe nye ressourcer af det.

I fremtiden vil virksomheder og private kigge sig om i markedet og se, hvor de kan få flest penge for deres affald. Det, der ikke kan recirkuleres, vil blive brændt, hvor det er billigst – eller hvor man måske kan få penge for det.

- Den monopollignende status, som kommunerne har i dag på affaldsområdet, vil forsvinde. Det fremgår blandt andet af regeringens nye udkast til forsyningsstrategi, hvor både det forbrændingsegnede og det genanvendelige affald foreslås liberaliseret. Dertil kommer muligheden for nationale sorteringsregler. Den kommunale anvisningsret elimineres, og det tegner en fremtid uden kommunale eksklusivrettigheder på affaldsområdet!

DAKOFA-direktøren lod tanken hænge i luften, og hverken Ole Morten Petersen eller de tre andre indlægsholdere lod tilhørerne være i tvivl om, at det kommunaltekniske område er under voldsom forandring.

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Journalist

Gordon Vahle - P002146

Sciencejournalistik.dk - 5137

Bragt i

Teknik & Miljø - November 2016

Faglige emner

KTC Foreningen

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny