En vigtig detalje i moderniseringen af planloven

Der er en risiko for at overse, at det måske væsentligste ved den nye planlov er ændringen af planlovens formålsbestemmelse. En ændring, der kan få mærkbar indflydelse på fremtidig administration af de planretlige regler, skriver denne måneds forfatter af juraklummen.

I juni 2016 indgik regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti en politisk aftale om ”Et Danmark i bedre balance – bedre rammer for kommuner, borgere og virksomheder i hele landet”.

Som et resultat af den politiske aftale blev en af de væsentligste ændringer af planloven i nyere tid offentliggjort på Høringsportalen for nogen tid siden. Der synes at være et solidt politisk flertal i Folketinget bag lovforslaget. Ifølge foreliggende oplysninger forventes lovforslaget vedtaget i februar 2017 med en forholdsvis hurtig ikrafttræden 1. april 2017.

Der er en risiko for at overse, at det måske væsentligste ved den nye planlov er ændringen af planlovens formålsbestemmelse (§ 1, stk. 1), der fremover kommer til at lyde:

”Loven skal sikre en sammenlignende planlægning, der forener de samfundsmæssige interesser i arealer mellem sig, medvirker til at værne om landets natur og miljø og skaber gode rammer for vækst og udvikling i hele landet, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag med respekt for menneskets livsvilkår, bevarelse af dyre- og planteliv og øget økonomisk vækst” (de nye formuleringer ifølge lovforslaget).

De økonomiske og erhvervsmæssige formålsparametre præsenteres i forarbejderne med det forbehold, der ligger i formuleringen: ”… samtidigt med, at der fortsat skal værnes om landets natur og miljø”.

Det fremgår videre af forarbejderne, at hensynet til vækst og udvikling skal udmøntes til forskelligt, alt efter hvilken landsdel planlægningen angår. Her lægges der op til en væsentlig kommunal medbestemmelse.

I planlovens § 1, stk. 2, nr. 3, præciseres det ifølge lovforslaget, at loven særligt tilpligter, ”at skabe gode rammer for erhvervsudvikling og vækst”.

Mærkbar indflydelse

Disse ændringer, der står i den del af loven, der sædvanligvis ikke opholdes megen interesse, vil indebære, at myndigheder, rekursinstanser og domstole fremover vil skulle foretage en pligtig afvejning af på den ene side hensyn til natur, miljø og bevarelse af dyre- og planteliv og på den anden side mere erhvervsøkonomiske og vækstmæssige hensyn.

Det vil kunne få en mærkbar indflydelse på den fremtidige administration af de planretlige regler. Eksempelvis den oprindelige miljøbeskyttelseslov indeholdt i formålsbestemmelserne, en tilsvarende pligtig afregning. Hensynet til de erhvervsmæssige og erhvervsøkonomiske forhold, vækst mv. er i midlertid i miljøbeskyttelsesloven blevet udtaget for ganske mange år siden.

Afvejningsbestemmelser som denne ses i øjeblikket vel nærmest kun i råstofloven.

Det meget væsentlige forhold skal ses i sammenhæng med regeringens ændring af planlovens resorttilknytning fra Miljøministeriet til Erhvervs- og Vækstministeriet.

Planloven vil altså fremover også skulle anvendes til fremme af økonomisk vækst og til at vende en negativ udvikling i landdistrikterne.

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

advokat (H), partner

Håkun Djurhuus

Bech Bruun

Bragt i

Teknik & Miljø - December 2016

Faglige emner

Teknik & Miljø

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny

En vigtig detalje i moderniseringen af planloven

Mærkbar indflydelse

Forfatter(e)

Bragt i

Faglige emner

KTC

KTC Kredse

Samarbejdspartnere

Faggrupper