Artikel - Artikel 0

11. marts 2021 - 16:35

Digitale kanaler inddrager flere borgere mere overfladisk

Nye grupper deltager på digitale platforme og møder, men den demokratiske deltagelse risikerer at blive tyndere. Ekspert i borgerinddragelse, Anne Tortzen, gennemgår faldgruber og fordele.

Kommunale chefer og udvalgsformænd betræder nyt land, når de live svarer på borgeres spørgsmål fra chats, e-mails eller facebook-kommentarer. Digitale borgermøder er blevet kommunernes svar på borgerinddragelse under pandemien, men hvad gør de ved demokratiet?

Ekspert i borgerinddragelse og ph.d. Anne Tortzen peger på fordele og ulemper, som hun har fundet ved at studere digital inddragelse i byerne Reykjavik og Barcelona, der har lang erfaring med digital inddragelse. Overordnet forklarer hun, at kommunerne når bredere ud, men den demokratiske dialog risikerer at blive tyndbenet.

-Det lader sig gøre at inddrage borgerne digitalt, og kommunerne har mulighed for at nå ud til flere. For eksempel med borgerbudgetter via en digital platform, hvor borgerne kommer med forslag til, hvilke projekter byen skal bruge penge på, siger Anne Tortzen, der driver Center for Borgerdialog. Hun har også skrevet bogen Demokratisk fornyelse, hvor hun undersøger nye former for inddragelse i fire europæiske storbyer.

Den brede, men tynde deltagelse

Anne Tortzen forklarer, at det digitale format sænker gennemsnitsalderen.

-Man får fat i de travle børnefamilier, der er vant til at kommunikere digitalt og kan deltage, mens børnene er hjemme. Og det hægter ikke de ældre af. Danskere op til 70 år er f.eks. trygge ved Facebook. De engagerede finder ud af at kommunikere på de kanaler, der er til rådighed.

Alligevel advarer hun om at gå for meget op i tal. For demokratisk deltagelse handler ikke kun om, hvor mange der lytter – måske sporadisk - til et digitalt borgermøde eller skriver i en chat.

-Pas på med kun at tænke i, hvor mange der deltog, frem for hvad der kom ud af den digitale dialog. Forskning viser, at den demokratiske deltagelse ofte bliver tynd. Hvor mange borgere fik nye indsigter, og hvor mange forbandt sig med hinanden?

Anne Tortzen kalder det en balance mellem kvantitet og kvalitet.

-Du får en større bredde, men ofte ikke så dybe, forpligtende dialoger på selve mødet. Til gengæld er det nemt for deltagerne at fortsætte digitalt efter møderne. Derfor kan det godt betale sig at tænke i en blanding af fysiske og digitale møder, når der er tale om længere processer.

"Følelser, empati og forståelse for hinanden kan være svært at aktivere digitalt"

Anne Tortzen

Teknik og miljø egner sig til digitale møder

Nogle emner egner sig bedre end andre til digitale borgermøder, men Anne Tortzen peger på teknik-, plan- og miljøområdet som oplagt. Her giver det god mening at vise kort og fotografier af steder og veje.

-Det virker godt at bede folk vise på kort, hvor de føler sig utrygge, eller hvor de ønsker en bedre overgang på en vej.

Omvendt kan ømtålelige emner være bedre at mødes ansigt til ansigt om. Som hvordan kommunen afgør sociale sager eller passer på ældre.

-Der er det en god idé at have føling med hinanden. Følelser, empati og forståelse for hinanden kan være svært at aktivere digitalt, siger Anne Tortzen.

Styr debatten stramt

Digitale borgermøder gør det nemmere at styre debatten, men stiller også store krav til ordstyreren.

-På fysiske borgermøder dominerer enkeltpersoner ofte. De sætter sig så dybt ind i sagerne, at de kan afholde andre borgere fra at sige noget. Men det er nemmere at styre debatten digitalt, hvor facilitatoren vælger spørgsmål fra chatten eller mails. Man kan se bort fra uvedkommende spørgsmål.

Til gengæld kan tonen spidse til, når deltagerne ikke sidder over for hinanden. Eller nogen kan tabe interessen.

-Facilitatoren skal styre bevidst og sikre en god tone. Alt det, der ligger i kropssproget, misser man, og facilitatoren kan ikke bevæge sig rundt i rummet og mærke stemningen. Desuden er det sværere at aktivere deltagerne digitalt og få dem til at holde ved. Så risikerer man den tynde deltagelse.

Endelig peger Anne Tortzen på, at digitale møder giver borgerne mere indblik i den politiske proces.

- Det er let at optage mødet og lægge det ud på nettet, så borgerne kan orientere sig i mødet. Og det er nemt at vise, hvor forslagene befinder sig i den politiske proces.

Digital inddragelse skulle modvirke mistillid

Byerne Reykjavik og Barcelona er langt fremme med at inddrage borgere via digitale kanaler. Det bunder i mistillid efter finanskrisen og korruptionssager
Siden 2010 har borgerne i Reykjavik haft mulighed for digitalt at fremsætte og stemme om forslag til byens udvikling. I 2012 lancerede byen desuden digitale borgerbudgetter, som i 2019 havde 12 procent af borgerne som aktive deltager

Kilde: Anne Tortzen, forfatter til bogen Demokratisk Fornyelse

Islandsk erfaring: kvalificér forslagene

Digitale platforme giver kommunen en nem adgang til at ’crowdsurfe’ borgernes idéer og forslag – og det kan være fristende. Reykjavik har arbejdet med digitale platforme siden 2010 og har erfaret, at det kræver ressourcer i organisationen at få kvalificeret borgernes forslag. I Reykjavik blev teknik- og miljøudvalget overbebyrdet, da man fra starten lovede, at politikerne ville behandle hver måneds mest populære forslag.

-De skabte høje forventninger, men havde ikke nok kapacitet i det politiske og administrative system. Man skal kunne tage de input, der kommer, men det skal ikke være en brainstorming på nettet. Så bliver der overload, siger Anne Tortzen og forklarer, at Reykjaviks teknik- og miljøudvalg ikke kunne overskue processen, da det havde 80 idéer i kø.

Hun advarer mod at skabe en illusion om, at borgerne får alle input behandlet.

-Det nytter ikke at sige ’kom med idéen, så behandler vi den. Ofte vil der være modstridende interesser og regler, hvis nogen vil skabe en legeplads eller en park. Derfor bør man supplere med yderligere dialog med borgerne.

Fem råd om digital inddragelse

Gør formålet klart: Vil I involvere flere borgere eller udvikle relationen mellem politikere, borgere og administration?
Overvej, om I vil lægge eksisterende borgerinddragelse over på nye kanaler eller bruge dem til nye former for samskabelse. Vil I give borgere mulighed for at være mere aktive?
Lad være at falde for teknologi. Digitale inddragelseskanaler er ikke et tryllemiddel, der ændrer alt.
Politikere og administration skal være klar til at samarbejde med borgerne
Digital inddragelse kan sjældent stå alene, men bør ofte suppleres med traditionel inddragelse

Kilde: Ph.d. Anne Tortzen, leder af Center for Borgerdialog

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Freelancejournalist

Thomas Bjerg

redaktionen.dk

Bragt i

Teknik & Miljø - Marts 2021

Faglige emner

KTC Foreningen›Magasinet TEKNIK & MILJØ

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny