Dataansvarsforordning - et nyt bureaukratisk tiltag?

I 2016 vedtog Europa-Parlamentet, efter fire års forhandlinger, databeskyttelsesforordningen med ikrafttræden til maj 2018.

Staten og KL har de seneste par år arbejdet på højtryk for at gøre kommunerne klar til implementering, men det er først nu, at vi reelt bliver ”konfronteret” med forordningen.

Groft sagt ligner den på mange måder de regler, vi kender i dag. Men den stiller også nye krav. Vi vil få et større ansvar for opbevaring og brug af persondata, herunder oplysninger om adresse, e-mail, telefon mv. Borgere vil få udvidede rettigheder til at vide, hvad der sker med deres data og Datatilsynet vil få bedre og skærpede håndhævelsesmuligheder, med langt højere bødestraf til følge.

I kommunerne er det tekniske område nok ikke det, der bliver hårdest ”ramt”. Men det ændrer ikke på det faktum, at vores medarbejdere og systemleverandører skal leve op til kravene i forordningen.

Selvom bl.a. KL har udarbejdet en lang række skabeloner til procedurer og aftaler, skal vi i kommunerne tænke os rigtig godt om, når vi registrerer og bruger data i det daglige arbejde.

For at effektivisere og øge servicen arbejder vi målrettet på, at borgerne, leverandører og kommuner aktivt og nemt kan registrere og få adgang til data. Teknologien udvikler sig hastigt, informationsmængden øges, og vi distribuer og bruger data på kryds og tværs af systemer og fagområder som aldrig før.

Data og sammenstilling af data kan med moderne teknologi anvendes til formål, som kun fantasien sætter grænser for. Heldigvis er der mest tale om sammenstillinger, der er til gavn og glæde for de fleste, men desværre ser vi også eksempler på det modsatte, hvor datasæt bliver brugt meget uheldigt, og måske endda direkte kriminelt

"Data og sammenstilling af data kan med moderne teknologi anvendes til formål, som kun fantasien sætter grænser for"

Hver eneste lille oplysning kan fortælle noget om, hvem du er. Oplysninger om hvor du bor, hvad du interesserer dig for, hvilken affaldsbeholder du har valgt, om du har en kolonihave eller sommerhus om du har klaget til kommunen osv. osv. Tilsyneladende uskyldige oplysninger, men som i de forkerte hænder kan bruges aktiv til noget som du måske ikke syntes, er i orden.

På den måde handler Databeskyttelsesforordningen om mere end blot personfølsomme oplysninger, som vi kender fra ”gamle dage”. Den handler også om retten til selv at bestemme, hvad viden om os selv skal bruges til.

Så selv om forordningen opleves som endnu et bureaukratisk tiltag, så handler det jo - når alt kommer til alt - også om at borgerne kan stole på og har tillid til, at vi kan håndtere informationer og data sikkert og korrekt.

Der er dog stadig mange spørgsmål om, hvordan vi reelt skal overholde og føre den meningsfuldt og smidigt ud i praksis. Der ligger et stort arbejde forude.

Jeg tror, vi skal bruge forordningen som en kærkommen lejlighed til at se på, hvordan vi registrerer og bruger data – både i dag og i fremtiden.

Kort sagt, få ryddet op i data og skabt klare retningslinjer for, hvordan vi arbejder med data fremover. Noget som vi altid skal have fokus på – forordning eller ej.

Det handler om aftaler, arbejdsgange, procedurer og kultur. Det handler kort sagt om digital ledelse.

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Centerchef

Flemming Kortsen - P001954

Slagelse Kommune - 5240

Bragt i

Teknik & Miljø - Marts 2018

Faglige emner

Digital forvaltning›Lovstof›EU lovgivning

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny

Dataansvarsforordning - et nyt bureaukratisk tiltag?

Forfatter(e)

Bragt i

Faglige emner

KTC

KTC Kredse

Samarbejdspartnere

Faggrupper