Bevar smukke murværk ved efterisolering

Udvendig isolering er ofte løsningen, når efterkrigstidens murede boligbebyggelser skal renoveres. Men løsningen kan forringe arkitekturen og skjule bygningernes vigtigste kendetegn: Murværket. Renoveringsguide viser andre veje til helhedsrenovering af vores kulturarv.

Ydervægge er én af de vigtigste årsager til kuldebroer i murede boligbebyggelser fra 1940’erne og 1950’erne. Og en akilleshæl, når bebyggelserne fra det, mange betragter som en guldalder i dansk arkitektur- og samfundshistorie, skal bringes ind i fremtiden.

Det kan man læse mere om i ’Renoveringsguide – kvaliteter, udfordringer og anbefalinger’, som er stilet til fagfolk, skrevet af eksperter og beskriver en række udfordringer og muligheder, når murede bebyggelser fra 1940’erne og 1950’erne skal renoveres. Renoveringsguiden er blevet til som en del af Realdania, Grundejernes Investeringsfond og Landsbyggefondens kampagne for 1940’erne og 1950’ernes murede boligbebyggelser.

NYT FORSØG MED EFTERISOLERING

Som en del af kampagnen for 1940’erne og 1950’ernes murede boligbebyggelser er der i Højstrupparken i Odense gennemført et forsøg med efterisolering. For ikke at skjule bebyggelsens murværk med udvendig isolering blev en prøvegavl udvalgt, hvor den yderste sten blev nedtaget og renset. Derefter blev gavlen efterisoleret med højtisolerende materiale. Formuren er genopbygget med en blanding af de oprindelige og supplerende gamle sten.

Se filmen ’Gavlisolering’ på YouTube på kanalen ’Byggeteknisk viden’.

Den oplagte løsning

Generelt giver udvendig efterisolering det bedste resultat, både når det gælder indeklimaforbedringer og reduktion i energiregnskab. Efterisolering med skalmur vil elimere kuldebroer i konstruktionen, og erfaringer viser, at der opnås en
besparelse på mellem 65 pct. og op til 82 pct., hvis man samtidig udskifter de gamle vinduer med energivinduer. En anden fordel ved udvendig efterisolering er, at løsningen kan gennemføres uden gene for bygningens beboere, og at boligarealet bibeholdes.

Der dog flere faktorer, man bør være opmærksom på: For det første forsvinder det mest fremtrædende kendetegn ved periodens bebyggelser: Den murede facade. Selv om efterkrigstidens bygninger kan synes anonyme, er de udført med gode håndværkteknikker og materialer. Og de repræsenterer en unik periode i danske arkitektur- og samfundshistorie: Opbygningen af velfærdssamfundet.

Naturligvis vil kvaliteterne i murværket svinge fra bebyggelse til bebyggelse. Men for langt de fleste bebyggelser er murværket den bærende bevaringsværdi, og man vil derfor være bedre tjent med at finde alternativer.

For det andet betyder udvendig efterisolering, at væggene bliver betydeligt tykkere end ved andre isoleringsløsninger, og ofte vil der derfor være behov for en ny tagløsning. Konsekvensen af tykkere vægge er også dybere vindueshuller og dermed reduceret dagslys i den enkelte bolig.

Alternative muligheder

Men der findes andre måder at gribe efterisoleringen an på.

Den første og mest gængse alternativ til ydre efterisolering er hulmursisolering, som foregår ved at indblæse isoleringsgranulat i hulrummet mellem for- og bagmur. Metoden er både nem og billig at udføre, den ændrer ikke på bygningens udseende eller boligareal og kan udføres uden at genere beboerne nævneværdigt. Omvendt sætter den korte afstand mellem bebyggelsernes mure en naturlig begrænsning for, hvor meget der kan hulmursisoleres, og dermed er der grænser for effekten.

For den del af periodens byggeri, som har mange hule mure med faste bindere, er hulmursisolering dog decideret ineffektiv. Det skyldes kuldebroer de steder, hvor for- og bagmur er hæftet sammen.

I stedet kan man foretage en indvendig efterisolering, som enten udføres ved hjælp af forsatsvægge med træ- eller stålskellet, der bygges op på stedet eller ved hjælp af forsatsvægge af præfabrikerede elementer. En tredje mulighed er at montere
kapillaraktive isoleringsplader direkte på ydervæggen.

I situationer, hvor formuren er i for dårlig stand eller indvendig isolering ikke er acceptabelt, kan man foretage en udvendig efterisolering med en skalmur yderst. Det svarer stort set til at bygge en ny ydervæg, hvor den eksisterende ydervæg eller bagmur bliver til bagmur i en ny, isoleret hulmur. Efterisolering og skalmuring
kan foregå uden på den eksisterende mur, men kræver enten et nyt
fundament, eller at den eksisterende mur kan bære skalmuren. En tredje mulighed er at fjerne formuren, isolere hulrummet og opføre skalmuren på det eksisterende fundament.

Selv om efterkrigstidens bygninger kan synes anonyme, er de udført med gode håndværkteknikker og materialer. Og de repræsenterer en unik periode i danske arkitektur- og samfundshistorie: Opbygningen af velfærdssamfundet.

MERE INFORMATION

Læs mere i bøgerne ’Renoveringsguide – kvaliteter, udfordringer og anbefalinger’ og ’Bygningskultur og bevaringsværdier’ mod betaling af fragt. Bestil dem ved at skrive til info@bygningsarv.dk.

Læs også mere på realdania.dk/renoveringsguide og download pixibogen ’Kom godt i gang med at renovere’

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Professor

Per Heiselberg

Aalborg Universitet

Faglige emner

Byg og Bolig

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny

Bevar smukke murværk ved efterisolering

NYT FORSØG MED EFTERISOLERING

Den oplagte løsning

Alternative muligheder

MERE INFORMATION

Forfatter(e)

Faglige emner

KTC

KTC Kredse

Samarbejdspartnere

Faggrupper