Affaldets genanvendelsesmål bør erstattes med ressourcemål

Artikel - Artikel 0

20. september 2015 - 9:00

Kronik

Affaldets genanvendelsesmål bør erstattes med ressourcemål

Ressourcestrategiens genanvendelsesmål måler ton affald, der er samlet ind, men siger intet om, hvor meget der erstatter nye råvarer, og hvilke ressourcer der er mest værdi i at genanvende. Det bør inddrages i næste generations målemetode.

I dag måler vi genanvendelse i ton affald, der samles ind. Men målingen siger intet, om hvor meget af det indsamlede affald, der rent faktisk genanvendes – og vi vurderer heller ikke, hvilke affaldstyper der giver mest mening at genanvende.

I den nuværende ressourcestrategi ”Danmark uden Affald” opgøres genanvendelsesprocenten på 7 fraktioner: papir, pap, plast, metal, glas, træ og organisk affald. Men indsamling af plast og metal fra husstande, som mange kommuner er begyndt på, vægtes kun med 1-2 procent i den samlede genanvendelsesprocent, mens madaffald kan tælle 12-14 procentpoint og genanvendelse af træ kan flytte genanvendelsesprocenten med 10-11 procentpoint. Desuden medregnes frasorteret affald fra forbehandling – f.eks de ca. 20 procent af indsamlet madaffald, der typisk frasorteres igen til forbrænding.

Dette er kun et eksempel på, hvordan nuværende målemetode ikke lever fuldt op til den indsats, teknologi og viden, vi har på området i dag.

Derfor mener vi, at vi i branchen er nødt til at gå i gang med at formulere den næste generation af genanvendelsesmål. Mål der understøtter den mest effektive udnyttelse af de ressourcer, der findes i affaldet, og som tager højde for den værdi de enkelte ressourcer
har. Mål, som vi foreslår, fremover skal hedde ressourcemål.

Udviklingen frem til ressourcemål

I 1970’erne og 80’erne var hovedproblemerne mangel på behandlingskapacitet
og forurening fra affaldsbortskaffelse, og den første generations primære genanvendelsesmål var at få flyttet affald væk fra deponering og forbrænding til
genanvendelse.

Målet lagde op til flest mulig ton til genanvendelse, og det fik vi med genanvendelse af de tunge fraktioner: beton og tegl til anlægsarbejder og haveaffald og organisk affald til kompostering. I dag er målet jo faktisk mindre genanvendelse af bygge- og anlægsaffald for at få de miljøproblematiske stoffer ud, og mindre genanvendelse af haveaffald, da det miljømæssigt giver mere mening at brænde den tørre del.

Med EU emballagedirektivet i 1995 kom anden generation af genanvendelsesmål, der prioriterer bestemte fraktioner for at sætte gang i indsamling af lige præcis dem, og det gør kommunerne så også nu. Men der er ikke fokus på, hvad der sker med det indsamlede affald, og hvad med udvikling af nye genanvendelsesmetoder?

Det synes vi, at vi skal begynde at tænke med ind i tredje generation af
genanvendelsesmål, der bør erstattes med ressourcemål. Et mål for ressourceudnyttelse af affaldet bør omfatte en vurdering af, hvor meget af det indsamlede affald, der faktisk erstatter ”virgine” råvarer og dermed sparer forbrug af nye ressourcer. Målene bør også omfatte en miljømæssig prioritering af, hvilke ressourcer i affaldet, der
er vigtigst at genanvende.

Mål output fremfor input

Vi vil gerne flytte målingen af genanvendelsen over på den del af affaldet, der rent faktisk genanvendes, og EU har banet vejen med det forslag til affaldsdirektiv, som var i høring sidste år. Her lagde EU op til, at genanvendelsen skal måles som output fra forbehandlingsanlæggene – ikke som input.

Det stiller nye krav – til affaldsregistreringen, men giver et klarere billede af, hvad der rent faktisk genanvendes. Når vi fx kigger på de nye sorteringsanlæg for papir, plast og metal, så
frasorteres der allerede en andel til forbrænding, som ikke bør tælles med som genanvendelse. Det gør det alt andet end lige sværere at nå målet, kan man sige, men det er jo bare fordi målene er indrettet til den gamle målemetode. Med en ny metode bør målene indrettes derefter.

Forslaget til affaldsdirektivet blev trukket tilbage, da der kom ny EU-Kommission, og nu venter vi på, om den nye kommission fastholder, at der skal måles på output fremfor input. Vi synes, at Danmark skal støtte op om det tiltag og gå i gang med at undersøge, om vi kan registrere og sætte mål på den nye måde, vi kalder Ressourcemål.

Fra indsamlet vægt til miljømæssig footprint

De første skridt til en miljømæssig prioritering blev taget allerede i Affald 21, som var regeringens affaldsplan fra 1998 til 2004. Affald 21 lagde op til et skift i fokus fra vægt til miljømæssig påvirkning, der står:

”Det tidligere fokus på mængderne – det kvantitative – suppleres nu af kvalitative elementer, hvor udnyttelse af affaldets ressourcer, kvalitet i behandlingen og begrænsning af problemerne med de miljøbelastende stoffer kommer i fokus.”

Affaldsplanen rummede stadig mængdemål for den samlede genanvendelse, men planen påbegyndte også et arbejde med at fastlægge miljøindikatorer for hver fraktion. Det kom dog aldrig videre, hvilket måske skyldes, at miljøvurderinger altid kan diskuteres, og det derfor har svært ved at opnå legitimitet som ”objektive” mål.

Vi synes ikke, det behøver forhindre os i at prøve igen. For vi mener, at viden
om miljøpåvirkningen af genanvendelsen, fra de specifikke fraktioner, fører til de bedste politiske beslutninger om sammensætningen af genanvendelsesmålet. Vi bør derfor give fraktionerne et slags miljømæssig footprint – en faktor for hver fraktion, som angiver forureningsbesparelsen per ton, der udsorteres til genanvendelse. På den måde kan man tælle alle fraktioner med i det samlede genanvendelsesmål i stedet for blot at fokusere
på vægten af udvalgte fraktioner. Således kan man fx tage stilling til, hvor meget betoning man vil lægge på genanvendelsen af tekstiler i forhold til fraktionerne plast, papir, metal osv.

Lad os tage debatten

Vi påstår ikke, at udviklingen af nye genanvendelsesmål er nemt, da alle mål har givet udfordringer og kan diskuteres. Det gælder også de seneste genanvendelsesmål fra regeringens ressourceplanen, og det må de næste også gøre.

Det handler overordnet om prioriteringer. Prioriteringer om både hvad vi vil opnå, og hvad vi kan måle, da alle mål er en kombination af politiske ambitioner og objektive målbare kriterier, og det bør den næste målemetode også være.

Da vi oplever, at mange i branchen efterspørger bedre genanvendelsesmål, håber vi derfor, at ideen om ressourcemål kan sætte gang i debatten om en fremtidig målemetode for genanvendelse, der afspejler den faktiske ressourceudnyttelse af affaldet til gavn for miljøet.

UDVIKLINGEN

1974- Første generation af mål lagde op til flest ton til genanvendelse. Det skete med knusning af beton og tegl til anlægsarbejder og kompostering af haveaffald og organisk affald. Nu er målet jo faktisk mindre genanvendelse af bygge- og anlægsaffald og få de
miljøproblematiske stoffer ud og mindre genanvendelse af haveaffald, fordi miljømæssigt giver mere mening at brænde den tørre del.

1995- Anden generation af genanvendelsesmål prioriterer bestemte fraktioner for at sætte gang i indsamling af lige præcis dem, og det gør kommunerne så nu.

2015- Tredje generation af genanvendelsesmål bør have fokus på, hvad der sker med det indsamlede affald, og hvad der sker med udvikling af nye genanvendelsesmetoder.

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Mads Elmquist

Affaldskontoret Aps.

Hanne Johnsen

Affaldskontoret Aps.

Henning Jørgensen

Affaldskontoret

Faglige emner

Klima, energi og ressourcer

Miljø og grundvand›Affaldsmyndighed

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny