Ældre holder liv i vandkantsdanmark

Flere seniorer vælger at bo hele året i sommerhus til gavn for både omsætning og aktiviteter i lokalområdet. Nye analyser afdækker, hvor seniorerne helst slår sig ned og hvorfor – og om de er en god forretning for kommunerne.

Antallet af helårsbeboere i sommerhuse er i perioden 2010-2014 steget med ni procent fra 30.982 til 33.739 personer, hvilket er noget mere end den generelle befolkningsudvikling på knap to procent i samme periode. Så selvom helårsbeboere i sommerhuse udgør under en procent af befolkningen, er der en tendens til, at flere vælger at bosætte sig i sommerhusområderne.

På landsplan er ca. otte procent af sommerhusene helårsbeboede, men tallet dækker over store regionale forskelle. I Region Hovedstaden er hele 13 procent af sommerhusene helårsbeboede, mens det i Region Syddanmark kun er fire procent. Gribskov er den kommune, der har suverænt det største antal helårsbeboede sommerhuse: 2.731 svarende til knap hver femte sommerhus i kommunen.

Region Nordjylland har siden 2010 oplevet den største stigning i helårsbeboede sommerhuse. Mens det samlede indbyggertal i Region Nordjylland siden 2010 blot er steget med 0,3 procent (+1.871 personer) er antallet af helårsbeboere i sommerhuse steget med hele 32 procent (+765 personer).

Kommer fra det nære opland

Cowi har i en foranalyse af sommerhusbosætning i Nordjylland set nærmere på, hvad der kendertegner personer, der er flyttet til sommerhuse i Frederikshavn, Jammerbugt, Hjørring og Aalborg - de nordjyske kommuner med størst helårsbeboelse i sommerhuse.

Blandt de fire kommuner er Aalborg (måske lidt overraskende) den, der har den største bosætning i sommerhuse. Aalborg skiller sig også ud med relativt unge sommerhusbeboere sammenlignet med de tre øvrige kommuner. For alle kommuner gælder det dog, at seniorsegmentet udgør klart den største del.

De, der er flyttet i sommerhus, er i stor udstrækning flyttet til fra egen kommune. I Aalborg er det godt tre ud af fire sommerhusbeboere, som tidligere boede i samme kommune, mens det i Frederikshavn og Hjørring er ca. 60 procent. Jammerbugt skiller sig ud som den kommune, der har været i stand til at tiltrække flest tilflyttere fra andre regioner og/eller udlandet, idet under en tredjedel af sommerhusbeboerne havde bopæl i kommunen, før de flyttede i sommerhus. En relativ stor andel af tilflytterne til Jammerbugt kommer fra Aalborg Kommune.

For mange af helårs-beboerne har det haft stor betydning at komme tættere på naturen og de oplevelser, der følger med.

Natur og økonomi afgør valg

Sideløbende med Cowis statistiske analyser har Nanna Birk Larsen fra Aalborg Universitet gennemført en række interview med beboere i sommerhuse for bl.a. at afdække, hvad der ligger til grund for deres valg af sommerhuset som helårsbolig.

Ifølge de interviewede personer er der flere årsager til, at helårslivet i sommerhuset er attraktivt. Hver beboer har sin egen historie, men der er særligt tre parametre, der går igen: Naturen, økonomien og det praktiske ved kun at have én bolig.

For mange af helårsbeboerne har det haft stor betydning at komme tættere på naturen og de oplevelser, der følger med. Sommerhusområderne er ofte beliggende i tæt tilknytning til kysten, hvilket ses som en herlighedsværdi i sig selv, men også det at vilde dyr bevæger sig rundt lige uden for vinduet, og den stilhed, der hører med til at bo sådan et sted, har været attraktiv i forbindelse med deres beslutning om at flytte helårligt i sommerhus.

For mange har det også været økonomisk attraktivt kun at have udgifter knyttet til en enkelt bolig. Den økonomiske gevinst benytter flere helårsbeboere til at rejse væk i en længere periode i vinterhalvåret.

Flere helårsbeboere nævner også det praktiske aspekt i kun at have et hus og en have at holde frem for to. Der har tidligere været debat om, hvorvidt sommerhuse, der bliver til helårsbolig, skal leve op til samme energikrav, som gælder for nye helårshuse. Der ses dog tegn på, at en stor del af de sommerhuse, der bebos helårligt, forud for statusændringen gennemgår en gennemgribende renovering eller ombygning og derfor er langt mere energivenlige end antaget.

Når flere anvender deres sommerhus som helsårsbolig, kunne det betyde øgede forventninger og krav i fht. service i sommerhusområderne, men da helårsbeboerne blev spurgt til mulige forbedringer, var svaret en rungende stilhed. Helårsbeboerne er ikke flyttet ud i sommerhusområderne for at leve et byliv, men for den natur der findes netop der. Derfor mener langt de fleste heller ikke, at asfalterede veje og gadebelysning hører til i et sommerhusområde.

Nye analyser afdækker potentiale

Antallet af 65+ årige vokser med ca. 425.000 personer over de næste 20 år. Dermed vil der være et betydeligt potentiale for at øge bosætningen i kommuner med seniorattraktive sommerhusområder. Øget seniorbosætning kan øge de kommunale indtægter i form af skatter og udligning, ligesom de ressourcestærke seniorer vil kunne bidrage med øget handelsomsætning og socialt engagement i lokalområdet. Omvendt vil en øget seniorbosætning kunne medføre øgede udgifter til ældrepleje i tilfælde af, at de ældre bliver boende i området, når de bliver plejekrævende. Cowi planlægger derfor at gennemføre yderligere analyser af, hvilke fordele og ulemper seniorbosætning i sommerhuse har for kommunerne.

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

landinspektørstuderende på Aalborg Universitet

Nanna Birk Larsen

seniorkonsulent i COWI A/S

Thomas Jensen

Faglige emner

Byg og Bolig

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny

Ældre holder liv i vandkantsdanmark

Kommer fra det nære opland

Natur og økonomi afgør valg

Nye analyser afdækker potentiale

Forfatter(e)

Faglige emner

KTC

KTC Kredse

Samarbejdspartnere

Faggrupper