Adfærdskodeks for gæster i naturen

Friluftsaktiviteter er populære som aldrig før, og det sætter naturen under pres - ikke mindst i Danmarks nationalparker, hvor der findes en lang række sårbare naturtyper og dyrearter. I bestræbelserne på at værne om naturen, har Nationalpark Vadehavet taget initiativ til at udvikle et adfærdskodeks for nationalparkens mange gæster.

Nationalpark Vadehavet er et særdeles velbesøgt område med omkring 4,5 millioner besøgende hvert år. Mange af de besøgende kommer til området for at opleve den unikke natur og det spændende dyreliv, men det store antal besøgende kan også være med til at forstyrre naturen og dyrelivet. Nationalpark Vadehavet ønsker at give de besøgende rig mulighed for at boltre sig i området og nyde de mange naturværdier, og vil samtidig sikre at natur og dyreliv ikke forstyrres. Derfor er nationalparken nu gået i gang med at udvikle og formidle et adfærdskodeks for de besøgende.

Langt hovedparten af de besøgende i området er badeturister, som opholder sig på sandstrandene på Skallingen, Fanø og Rømø. Badeturisterne virker umiddelbart harmløse. Et stort antal badeturister kan dog utilsigtet være med til at forstyrre kystområdernes klitdannelse, der er et naturligt og væsentligt karaktertræk ved Vadehavet. Badeturismen kan også forstyrre beskyttede fuglearter og sæler, som yngler på stranden. Der foregår derudover en række andre friluftsaktiviteter til lands, til vands og i luften, blandt andet kørsel med strandsejlere og kitebuggies, ridning, safarier på vaden, sejlads og windsurfing, som alle kan påvirke områdets sårbare dyreliv. Generelt er den menneskelige forstyrrelse af dyrelivet langt større end forstyrrelsen af vegetationen.

Vi har nu gennemført en kortlægning af sårbare naturværdier i området og vurderet forstyrrelseseffekter af friluftsaktiviteterne. Undersøgelsen har givet ny viden om, hvordan de stigende friluftaktiviteter kan påvirke naturtyper og dyreliv i nationalparken. På baggrund af denne undersøgelse vil Nationalpark Vadehavet nu arbejde med at udvikle et adfærdskodeks, der netop har til formål at guide og oplyse de mange besøgende i nationalparken, så forstyrrelser og påvirkninger af naturen minimeres.

NATIONALPARK VADEHAVET

I Danmark har vi tre nationalparker ud over Nationalpark Vadehavet: Thy, Mols Bjerge og Skjoldungernes Land. Nationalpark Vadehavet er den største, og den dækker både hav-, vade-og landområder. Den blev indviet i oktober 2010 og udpeget som Verdensarvsområde (UNESCO) i juli 2014.

Vadehavet er et enestående naturområde, der omfatter et af verdens mest betydningsfulde tidevandsområder. Især for fugle er Vadehavet et naturområde af afgørende betydning for yngle- og trækaktiviteter. Vadehavet er den vigtigste rasteplads for trækfugle på den østatlantiske trækrute, samt det vigtigste raste- og overvintringsområde for vandfugle i Europa. Også for sæler er Vadehavet af meget stor betydning for deres forekomst og opretholdelse af bestanden.

Menneskelige forstyrrelser

Sæler opholder sig på blottede sandbanker i Vadehavet hele året for at hvile, og i perioder hen over sommeren for at yngle og fælde. Som hovedregel gælder at al menneskelig aktivitet under 100 m fra sælerne skræmmer dem så meget, at de forlader lokaliteten. Sælernes skræmmeafstand kan dog være helt op til 850 m afhængig af typen af aktivitet. Forstyrrelser der får sælerne til at forlade området, resulterer i mindre tid til at die og hvile, med øget sandsynlighed for ungedødelighed til følge. Forstyrrelser kan også medføre energitab og stress hos voksne sæler. For sæler anbefales en minimumsafstand på 150 m, men for visse friluftsaktiviteter (f.eks. sejlads og sportsflyvning) anbefales en større afstand på op til 600 m.

Fire grupper af sårbare fugle, kolonirugende fugle, rastende vadefugle og andefugle samt ynglefugle på stranden, er blevet kortlagt og vurderet i undersøgelsen. De kolonirugende fugle og ynglefuglene på stranden er særligt sårbare, fordi de primært opholder sig i området i forårs- og sommermånederne – samtidig med det store ryk ind af sommerturister. Begge grupper opholder sig desuden i områder med stor menneskelig aktivitet og er derfor udsat for stor risiko for forstyrrelser. Forstyrrelse af ynglefugle kan bevirke, at de ikke får unger på vingerne. Ynglefuglene på stranden er i noget omfang beskyttet via skiltning og indhegning, og disse foranstaltninger har givet gode resultater og bør fortsætte. For disse to grupper af fugle anbefales en minimumsafstand på 100 m, men for visse friluftsaktiviteter (fx sejlads og sportsflyvning) anbefales en større afstand på op til 500 m. De rastende vadefugle og andefugle er generelt mere følsomme overfor menneskelige forstyrrelser end de andre sårbare dyregrupper i nationalparken, og for visse friluftsaktiviteter anbefales en afstand på helt op til 850 m. Generelt er kørsel, sejlads og flyvning med motor de mest forstyrrende friluftsaktiviteter.

Manglende viden

Selvom der findes et omfattende datagrundlag af høj kvalitet fra DCE (Aarhus Universitet) og Fiskeri- og søfartsmuseet i Esbjerg, der beskriver forekomsten og udbredelsen af naturværdier, er der stadig store huller i vores viden om de menneskelige forstyrrelser af naturen og dyrearterne i Nationalpark Vadehavet. Dette skyldes manglende viden om dels friluftsaktiviteternes geografiske og tidslige udbredelse og dels forstyrrelseseffekterne af forskellige friluftsaktiviteter, fx kajaksejlads og brætsejlads. På nuværende tidspunkt foregår der ingen systematisk kortlægning af friluftsaktiviteterne i området, og da viden om disse er essentiel for at kunne kortlægge forstyrrelseseffekterne, anbefales det, at der igangsættes et program for kortlægning af friluftsaktiviteter.

Friluftsaktiviteter er meget dynamiske og udvikler sig over tid. På nuværende tidspunkt er der en tendens til at aktiviteterne bliver vildere og hurtigere, fx kørsel med ATV og kitebuggy, hvilket kræver et øget fokus på beskyttelse af naturen og dens dyreliv. Derfor er nationalparkens initiativ til at udarbejde et adfærdskodeks et vigtigt led i at beskytte dette sårbare og unikke naturområde - et initiativ der kan følges op i Danmarks tre andre nationalparker og andre naturområder med væsentlig menneskelig aktivitet.

FINANSIERING AF PROJEKTET

Nationalpark Vadehavet har fået støtte fra Det syddanske Grøn Vækst program til projektet ’Friluftsturisme i Nationalpark Vadehavet’. Det syddanske Grøn Vækst program er en del af landdistriktsprogrammet for 2007- 2014. Projektet har et samlet budget på næsten fem millioner kroner og omfatter anlæg af rekreative faciliteter samt udarbejdelse og formidling af et adfærdskodeks. NaturErhvervstyrelsen finansierer halvdelen af projektet, og de fire kommuner Varde, Esbjerg, Fanø og Tønder bidrager hver med 50.000 kroner. Den resterende del finansieres af nationalparken.

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Linda Bistrup Halvorsen

COWI

Faglige emner

Natur og overfladevand

Natur og overfladevand›Parker og kirkegårde›Parker

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny

Adfærdskodeks for gæster i naturen

NATIONALPARK VADEHAVET

Menneskelige forstyrrelser

Manglende viden

FINANSIERING AF PROJEKTET

Forfatter(e)

Faglige emner

KTC

KTC Kredse

Samarbejdspartnere

Faggrupper