Artikel - Artikel 0

21. juni 2016 - 13:44

Forsyning – ny samarbejdsform vinder frem

Gode erfaringer med partnering hos Silkeborg Forsyning

Som Silkeborg Forsyning vælger flere forsyningsselskaber at udbyde anlægsopgaver i partnering-aftaler. Fordelene kan nemlig være store , hvis man gør det rigtigt. Men det er også en samarbejdsform, som stiller krav.

Et lykkeligt parforhold mellem tre parter. Sådan beskriver både Silkeborg Forsyning, rådgiver EnviDan og entreprenør Arkil det syvårige kloakeringsprojekt, parterne er lidt over halvvejs igennem. Som flere andre forsyningsselskaber valgte Silkeborg Forsyning nemlig i 2011 at udbyde en omfattende opgave i byen Kjellerup som et partnering-projekt.

- Vi havde ikke prøvet det før, men vi stod med et kloakfornyelsesprojekt i 100 millioner kroners klassen, og det ville koste en arm i projektering, hvis vi skulle køre det traditionelt, siger plan- og projektchef hos Silkeborg Forsyning Jan Pedersen.

Det ville være en fordel, hvis forsyningen kunne tage fat på projektet i deletaper uden at have det hele planlagt i detaljer først. Det ville også være en fordel, hvis forsyningen kunne få entreprenørens erfaring i spil i planlægningsfasen. Og det ville være en stor fordel, hvis der undervejs i projektet kunne opsamles så meget læring som muligt.

- Der er rigtig mange gentagelser af de samme opgavetyper i projektet, så vi vidste, at der ville være mange penge at spare, hvis vi hele tiden kunne sikre os, at erfaringerne fra virkeligheden blev indarbejdet i de fremadrettede planer, forklarer Jan Pedersen.

Så Silkeborg Forsyning kontaktede en erfaren partnering-rådgiver for at få skruet det helt rigtige udbud sammen.

Stigende antal

Det samme gør et stigende antal forsyningsselskaber over hele landet, og hos brancheorganisationen for vandselskaber, DANVA, er det en udvikling, man følger nøje.

- Vi har ikke et samlet overblik over hvem og hvor mange, der har benyttet samarbejdsformen, men partnering indgår i utallige sammenhænge - blandt andet i forbindelse med vandvision, vandsektorlov, FRI samarbejde og PCP-projektet, siger Karsten Bjørno, kommunikationschef hos DANVA.

Samtidig er partnering ikke længere forbeholdt komplekse projekter, der kræver højt specialiserede kompetencer. I dag er tendensen, at partnering også bliver taget i brug, så snart projekterne opnår tilpas stor volumen til, at det er det indledende arbejde værd.

Omfattende arbejde

For som Silkeborg Forsyning også måtte erkende, er det indledende arbejde omfattende. Der skulle gå næsten et år, før den første maskine kunne køres i stilling af udbudsvinderne, rådgivervirksomheden EnviDan og entreprenørkoncernen Arkil.

- Fase 0, som vi kaldte den, var en meget omfattende planlægningsproces. Men det er også et meget stort projekt, og i partnering er fase 0 altafgørende. Det hele går skævt, hvis ikke man er 100 procent skarp på at opnå den åbenhed og enighed, hele partneringstanken baserer sig på, siger Jan Pedersen.

Alligevel er der ting, parterne siden har taget op til revision. En væsentlig del af det skyldes netop, at det i høj grad er lykkedes at opsamle og indarbejde viden og erfaringer – fra hver enkelt hjelmklædt medarbejder.

En særlig ånd

Afdelingschef i Arkil Anlæg Henrik Rasmussen er en af entreprenørkoncernens mest erfarne inden for partnering. Personligt passer samarbejdsformen ham godt, fordi den med hans egne ord giver et sundt arbejdsmiljø. Samtidig er det altid en stor oplevelse, når medarbejderne på projektet tager partnering-ånden til sig.

- På de første møder var medarbejderne meget stille. Det er man typisk som medarbejder, når både chefen, rådgiver og bygherre er til stede. Men det ændrede sig hurtigt, da de fandt ud af, at alle var oprigtigt interesserede i at høre deres mening. Det er jo dem, som står med fødderne i mudderet hver dag, der virkelig ved, hvad der skal til for at optimere arbejdsgange. Og i dag holder ingen af dem sig tilbage, hvis de har et problem eller en god idé, fortæller Henrik Rasmussen.

Samtidig er vejen fra idé til handling meget kort. Stort set alt i projektet handler om at optimere og holde maskiner og medarbejdere i gang. Jo mere effektivt, det kan gøres, desto større fortjeneste for alle parter. Herudover har projektet fået sin egen identitet uafhængig af de tre virksomheder. Det er en udvikling, parterne bevidst har støttet, bla. ved at udarbejde projektets eget logo og ved at stille et antal ”projekt-cykler” til rådighed for medarbejderne.

Udvikler ny metode

Faktisk er Kjellerup Partnering så særlig, at parterne bag for nylig også er gået sammen om at udvikle en metode til effektiv kalkstabilisering af lerjord.

- En stor del af jorden i Kjellerup er meget lerholdig og ville derfor normalt skulle bortskaffes, fordi den er for vandholdig til, at vi kan genbruge den. Man kan dog ændre på jordens egenskaber ved at tilføre kalk, men det skal gøres ret nøjagtigt, og effekten skal dokumenteres. Det kræver investering i udstyr, og det er vi gået sammen om at anskaffe, så Arkil kan justere metoden på plads, forklarer Ole Munk Nielsen, direktør i EnviDan.

Det er dog ikke en metode, parterne forventer vil bidrage økonomisk til Kjellerup-projektet; dertil er investeringen for stor. Men alle parter vil kunne få gavn af den i fremtiden.

- På sigt kan der være rigtig mange penge at spare. Det er dyrt at bortskaffe jord, og det tærer på vores naturlige ressourcer, hver gang vi skal fylde op med grus fra en grusgrav, så det er et projekt med spændende perspektiver, siger Ole Munk Nielsen.

De afgørende faktorer

Efter planen skal det syv år – og syv etaper – lange kloakrenoveringsprojekt i Kjellerup være afsluttet i 2018. Her, halvvejs i processen, er der ingen af de tre parter, der har fortrudt deres ja – hverken til hinanden eller til partnering-formen. Den særlige samarbejdsånd og ejerskabet hos samtlige involverede ligger højt på listen over plusser. Og ikke mindst tæller det, at økonomien er god.

De anbefaler varmt partnering, hvis projektet er egnet til samarbejdsformen.

- Der skal være en vis kompleksitet eller volumen, før det kan betale sig. Glem alt om partnering, hvis der er tale om et projekt til under 20 millioner kroner, siger Henrik Rasmussen.

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Journalist

Vibeke Lund

Aptum Ink.

Faglige emner

Forsyning›Øvrige

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny