Gå til hovedindhold
Hjem

Dine genveje

Høringer der mangler dine svare

Du har ingen ubesvarede høringer.
Se flere

Mine høringer

Din rolle: Høringsindmelder

TEST høring som er ny

Høringens status: Godkendt og lukket

Afgiv/rediger svar
0 341427 Høring
Se flere

Dine netværk

Ingen netværk

Nye Kommentarer

24. marts 2020
Hej Frederik
Af Thomas Christen...
24. marts 2020
Vi har fuldstændig de samme
Af Magnus Hauch - ...
24. marts 2020
Vi har anskaffet os en tablet
Af Axel Frederik M... (ikke efterprøvet)
Se flere

Nyt indhold

Der findes ikke noget nyt
Se flere
  • KTC
    • Om KTC
    • Fundament og værdier
    • Mission og vision
    • Vedtægter
    • KTC Bestyrelse
    • KTC Kredse
    • KTC Sekretariatet
    • Medlemskab af KTC
    • KTC Arrangementer
    • Presse
    • Samarbejdspartnere
    • Virksomhedsoplysninger
    • About KTC (english)
    • Hjælp
  • Faggrupper
    • KTC Almene boliger - ALM
    • KTC Byggelov - BYG
    • KTC Digital forvaltning - DFO
    • KTC Klima, Energi og Ressourcer - KER
    • KTC Kommunale Ejendomme - EJD
    • KTC Ledelse - LED
    • KTC Miljø og Grundvand - MIG
    • KTC Natur og Overfladevand - NOV
    • KTC Planlægning - PLA
    • KTC Veje, Trafik og Trafiksikkerhed - VTT
    • KIMO - Kommunernes Internationale Miljøorganisation
    • Vejledning til KTC Faggrupper
  • Aktiviteter
    • KTC ÅRSMØDE
    • Magasinet Teknik & Miljø
    • Nyheder
    • Digitale netværk
    • Kalender
    • Natur & Miljø-konference
    • Nyhedsbreve
    • KTC Kredsaktiviteter
    • KTC Høringsbidrag
  • Netværk
  • Teknik & Miljø
Artikel - Artikel 0 1
Twitter LinkedIn
20. november 2015 - 8:00
Vandboringer:

Falsk troværdighed i beskyttelseszoner

Det er en illusion at tro, at vi kan regne os frem til arealet for en beskyttende zone omkring en vandværksboring. En cirkulær zone vil være mere ligetil og operationel – og gerne i kombination med synlige skilte á la i Sverige.

Boringsnære beskyttelsesområder også kaldet BNBOer er et velkendt koncept for at sikre beskyttelsen af grundvan­det tæt på vandværksboringer. Det er frivilligt for kommunerne, om de vil lave BNBOer, men der er skabt retsvirkning for afgrænsning af beskyttelsesområder efter Miljøbeskyttelseslovens §22. Efter samme lovs §24 kan lodsejere påbydes begrænsninger i arealanvendelsen in­den for BNBOen. Også af den grund må det være rimeligt at gå ud fra, at bereg­ningsgrundlaget for BNBOen på fagligt forsvarligt vis afgrænser det areal, hvor der kan være særlige behov for restrik­tioner i arealanvendelsen.

Men er det tilfældet? Og måske endnu vigtigere: Er det overhovedet muligt at regne sig frem til at afgrænse et areal omkring en boring, hvor restrik­tioner på arealanvendelsen sikrer drik­kevandet? Og er der et bedre og mere ligetil alternativ?

Historik

BNBO konceptet blev introduceret i 2007. Det var et resultat af Folketin­gets ønske tilbage i 2005 om at få lavet retningslinjer for beskyttelseszoner om­kring boringer. Formålet med BNBO var klar: Den skulle forhindre eller begræn­se risikoen for forurening af grundvan­det i boringens nærområde. Det er de færreste, som vil have indvendinger imod det formål.

BNBO arealet er i sit simple udgangs­punkt arealet af en cirkel med centrum i en indvindingsboring. Radiussen af cirklen er den afstand, som svarer til den tid, grundvandet skal bruge for at strømme fra BNBOens rand og frem til boringens filter.

Et eksempel: Hvis tiden mellem den lovpligtige kontrol er et år, sva­rer BNBOens radius til grundvandets transporttid i magasinet over et år. Det betyder, at der i teorien ikke ville kunne indvindes forurenet grundvand mellem to boringskontroller, da der inden for BNBOen kan påbydes begrænsnin­ger på arealanvendelsen efter §24 i Miljøbeskyttelsesloven.

Usikkerhed og fagligt grundlag

Der er en række usikkerheder forbun­det med at afgrænse et BNBO. Den effektive porøsitet i magasinet er en væsentlig usikkerhedsfaktor. Så er der grundvandsspejlets forløb, som måske nok kan være kendt set fra helikopter­perspektiv, men omkring boringer vil forholdene være meget anderledes. Grundvandets gradient er af stor betyd­ning for, hvordan BNBO grænsen træk­kes. Anvendelse af analytiske kontra numeriske (model) værktøjer eller en kombination af begge betyder ligeledes noget. Hvis grundvandsmodelværktø­jer bruges til at beregne, hvor stor BN­BOen skal være, skal modellens opløs­ning øges fra eks. 100 m til 10 m uden at modellen justeres i øvrigt. Det kan give store usikkerheder i beregningen.

Usikkerheder i sig selv er ikke nødvendigvis et argument for at afvise BNBO konceptet, for specialister er vant til at skulle forholde sig til usikker­heder i brugen af den viden, der findes, og de værktøjer, som er tilgængelige.

Problemet ved BNBO konceptet er snarere, at det faglige grundlag for at trække en grænse mellem et særligt sårbart område omkring en boring og et område udenfor, ikke holder. Hele tilgangen er baseret på et volumen vand omkring en boring, som sættes i relation til indvindingens størrelse. Der er ikke taget hensyn til omfanget af nedsivning, om der måske er opadret­tet gradient, om der er flere magasiner, tykkelsen af dæklag osv. Kombineret med de usikkerheder, der er ved bereg­ningen, så risikerer man, at den græn­se, der trækkes mellem det, der ligger indenfor henholdsvis udenfor BNBOen, ikke har nogen sammenhæng med de faktiske geologiske og grundvands­mæssige forhold omkring boringen.

Resultatet bliver at ressourcer, brugt på at udregne BNBOen med dens ikke-cirkulære form som en følge af beregningerne, kommer til at antyde en troværdighed i afgrænsningen, som ikke holder. Der vil være risiko for, at en beregnet afgrænsning fjerner fokus fra et mere alvorligt problem lige uden for BNBOen. Det kunne eksempelvis være en skorsten af sand, hvor en forurening kan sive direkte ned til magasinet.

Alternativet

Intentionen med BNBO er god. Men det er en illusion at tro, at vi kan reg­ne os frem til en grænse for, hvornår man er indenfor eller udenfor et nær­hedsområde, der berettiger til særlige restriktioner på arealanvendelsen.

I erkendelse af at sårbarheden generelt vil være øget tæt ved en ind­vindingsboring, er der en alternativ løsning, som er operationel, til at forstå og lige til: En obligatorisk administra­tiv, cirkulær boringsnær beskyttelses­zone, en BNBZ, med en fastlagt radius omkring vandværksboringer på 50, 100 m eller hvad man nu kan blive enige om. Vi kender den fra ”gamle dage” med 300 m zonen, selvom den afstand vil give umiddelbare problemer i for­hold til, at en sådan zone ville række langt uden for indvindingsoplandet for mindre indvindinger.

Udfordringen ville bestå i at finde en balance i den endelige fastsættelse af radius af en zone med retsvirkning. Måske konceptet fra BNBOen om en indvindingsafhængig afgrænsning kunne videreføres. Administrativ og politisk gefühl vil dog nok spille ligeså meget ind, hvis ikke mere end hydrauli­ske betragtninger.

Vigtigst er, at en sådan zone ville signalere en klar adskillelse mellem en administrativ beskyttelseszone og så den løbende fagtekniske risikovurde­ring af trusler over for grundvandet i det øvrige indvindingsopland. Opmærk­somhed på sårbarheden af et område tæt på drikkevandsboringer vil skulle synliggøres. Her kunne der hentes inspiration fra hinsidan med de blå skilte svenskerne benytter for at mar­kere grundvandsområder, ligesom de velkendte gule ”Vattenskydsområde” skilte man ser fra vejene. Det var må­ske noget vi kunne lære af.

Lad os få troværdige, obligatorisk udvidede og beskyttede områder om­kring vandværksboringer.

 

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Geolog
Allan Pratt
Helsingør Kommune

Relaterede sider

  • Vi søger en ny kollega til grundvand og drikkevand i Lolland Kommune
  • Har du forslag til oplæg på ATV vintermøde den 7-8. marts 2023
  • ressourceforbrug til PFOS/PFAS
  • Deadline for indmelding til MST om pfos og sundhedsrisiko i dag d. 15. november
  • Nyt medlem i Underfaggruppen for Vand (Miljø og Grundvand)
  • KTC underfaggruppen for Jord og Grundvand deles i to
  • Program for ATV-vintermøde 9-10. marts 2021
  • KTC Faggruppen for Miljø og Grundvand søger nyt faggruppemedlem
  • KTC Underfaggruppen for Jord og Grundvand deles i to
  • Kvalitet af Regnafstrømning

Faglige emner

Miljø og grundvand›Grundvand

KTC

  • Om KTC
  • Fundament og værdier
  • Mission og vision
  • Vedtægter
  • KTC Bestyrelse
  • KTC Kredse
  • KTC Sekretariatet
  • Medlemskab af KTC
  • KTC Arrangementer
  • Presse
  • Samarbejdspartnere
  • Virksomhedsoplysninger
  • About KTC (english)
  • Hjælp

KTC Kredse

  • KTC Hovedstaden
  • KTC Sjælland
  • KTC Nordjylland
  • KTC Syddanmark
  • KTC Midtjylland

Samarbejdspartnere

  • Associerede foreninger
  • Nordisk samarbejde
  • Annoncører

Faggrupper

  • KTC Almene boliger - ALM
  • KTC Byggelov - BYG
  • KTC Digital forvaltning - DFO
  • KTC Klima, Energi og Ressourcer - KER
  • KTC Kommunale Ejendomme - EJD
  • KTC Ledelse - LED
  • KTC Miljø og Grundvand - MIG
  • KTC Natur og Overfladevand - NOV
  • KTC Planlægning - PLA
  • KTC Veje, Trafik og Trafiksikkerhed - VTT
  • KIMO - Kommunernes Internationale Miljøorganisation
  • Vejledning til KTC Faggrupper

Genveje

  • Nyheder
  • Om KTC
  • Kalender
  • Teknik & Miljø

KTC Bestyrelse

Henrik Seiding - P010314 - Aarhus Kommune - 5930s billede

Direktør

Henrik Seiding - P010314

Aarhus Kommune - 5930

Mads Young Christensen - P.. - Vordingborg Kommune - 5770s billede

Direktør

Mads Young Christensen - P009561

Vordingborg Kommune - 5770

Kristine Klæbel - P007912 - Albertslund Kommune - 2673s billede

Direktør

Kristine Klæbel - P007912

Albertslund Kommune - 2673

Christina Egsvang Føns - .. - Middelfart Kommune - 4525s billede

Teknik- og Miljødirektør

Christina Egsvang Føns - P001347

Middelfart Kommune - 4525

Maj Green - P003456 - Gladsaxe Kommune - 3460s billede

By og miljødirektør

Maj Green - P003456

Gladsaxe Kommune - 3460

Michel van der Linden - P004249 - Kalundborg Kommune - 4108s billede

Direktør

Michel van der Linden - P004249

Kalundborg Kommune - 4108

Peter Albeck Laursen - P003793 - Jammerbugt Kommune - 4068s billede

Direktør for Vækst og Udviklingsforvaltningen

Peter Albeck Laursen - P003793

Jammerbugt Kommune - 4068

KTC Medarbejdere

Nikolaj Ahlgreen - KTC Sekretariat - 4259s billede

Konferenceansvarlig

Nikolaj Ahlgreen

KTC Sekretariat - 4259

Anne Dyrholm - KTC Sekretariat - 4259s billede

Kommunikationskonsulent

Anne Dyrholm

KTC Sekretariat - 4259

Sine Norsahl - KTC Sekretariat - 4259s billede

Redaktør

Sine Norsahl

KTC Sekretariat - 4259

Jesper Villumsen - P009078 - KTC Sekretariat - 4259s billede

Sekretariatschef

Jesper Villumsen - P009078

KTC Sekretariat - 4259

Ann Steffensen - P008843 - KTC Sekretariat - 4259s billede

Sekretær

Ann Steffensen - P008843

KTC Sekretariat - 4259

KTC Sekretariatet

Godthåbsvej 83
8660 Skanderborg
E:
ktc@ktc.dk
T: +45 7228 2804
CVR: 1976 0014

Salg

Annoncebooking print:

Jesper Bækmark
Telefon: 43 24 26 77 ·
e-mail:
jb@techmedia.dk

 

Annoncebooking ktc.dk:

Sekretariatet · e-mail:
ktc@ktc.dk

 

 

 

 

 

 

KTC - Kommunalteknisk Chefforening | Sekretariatet | Godthåbsvej83 | 8660 Skanderborg | Tlf.: 7228 2804 | Kontakt