Artikel - Artikel 0

20. januar 2015 - 8:00

Permeable belægninger

Mens vi venter på næste skybrud

Skybrud og monsterregn kan skade vores infrastruktur, og derfor arbejdes der på flere fronter med løsninger, som skal ruste Danmark til bedre at håndtere de enorme vandmængder. Permeable belægninger er en af dem.

De senere års skybrud har øget belastningen på de danske afløbssystemer. Både boligejere, kommuner og forsikringsselskaber mærker konsekvensen af den voldsomme nedbør.

Der bliver arbejdet på at løse udfordringerne på flere fronter med fokus på trafikale udfordringer og boligområder i byerne.

Vandet siver igennem vejen

En mulig løsning er såkaldte permeable belægninger, som tillader nedsivning og forsinkelse af regnvand, så vandet ledes væk fra fx veje og pladser og ikke er til gene for trafikken. For mange kommuner vil permeable belægninger ofte være en god løsning for at klimasikre veje og pladser, da en stor del af de egnede arealer er ejet af kommunerne. Det kan dreje som om asfalt til veje og betonbelægninger på fx parkeringspladser.

- Permeable belægninger til håndtering af ekstremregn, som vi fx oplevede i juli 2011, har et stort potentiale. Dette kommer især til udtryk i den tætte by, hvor størsteparten af byens underlag er befæstet med traditionelle belægninger. Her er en af udfordringerne driften, som kræver særlige forholdsregler. Det skidt, som regnvandet vasker af byens overflader samt fx organisk materiale fra løvfældende træer og buske, stopper de åbne porer i de permeable belægninger og reducerer deres evne til at dræne regnvandet. Reduceres infiltrationsevnen for meget, skal belægningen oprenses, forklarer Thomas Pilegaard Madsen, faglig leder på Teknologisk Institut.

Støj og vand skal være fra vejen

Teknologisk Institut leder et projekt, Klimavejen, hvor partnerne udvikler og dokumenterer et vejsystem, som både skal være støjdæmpende og bortdræne og magasinere vand fra såvel almindeligt regnvejr som fra skybrud. Løsningen er en videreudvikling af de teknologier kendt fra allerede eksisterende drænasfalter. Projektpartnerne vil bl.a. undersøge teknologiske muligheder for at optimere materialesammensætningen for at forøge asfaltens levetid.

- Asfalten har nogle udfordringer: Der vil med tiden ophobe sig snavs, som vil tilstoppe hulrummene og reducere både dræningsevne og støjdæmpende egenskaber. Den udfordring skal vi have løst ved fx at udvikle tilpassede driftsstrategier. Derudover er der udfordringer omkring vintertjeneste som fx tøsaltning, siger Thomas Pilegaard Madsen.

Rensning af vejvand er også en central problemstilling. Vand fra vejene er per definition forurenet, så det er vigtigt, at det overvejes, om der kan gives tilladelse til, at vandet fra veje nedsives det pågældende sted. Der findes endnu ikke et nationalt gældende regelsæt, som beskriver håndteringen af vejvandet, og det er derfor op til de enkelte myndigheder at sætte rammerne for håndtering af vejvandet.

Løsninger i et samspil

Permeable belægninger er blot én løsning ud af en lang række. Det vigtigste budskab er, at der ikke er én ”universel” løsning, som klarer alle udfordringer, men at det er en god ide at kombinere flere forskellige løsninger i et samspil. Inden man vælger løsninger, skal man vurdere, hvilken type regnvand der skal håndteres. Er det vand fra tage, fortove, pladser eller veje? Skal vandet renses først? Og hvor løber regnvandet hen, når der kommer skybrud? Det vil gøre håndteringen både på offentlige og private arealer mere robust og samtidig sikre, at de enkelte anlæg kan klare både hverdagsregn, kraftig regn og skybrud.

- Nedsivning i græsarealer er den mest simple løsning til at håndtere regnvand. En anden mulighed er at etablere et regnbed i offentlige arealer eller på privat grund. Regnbedet er en fordybning i et græsareal med planter, der kan tåle varierende vandstand. Regnvandet fra taget kan fx ledes til regnbedet via flotte vandrender, og løsningen bliver derfor både synlig og dekorativ, og ofte vil biodiversiteten også fremmes det pågældende sted, siger seniorkonsulent på Teknologisk Institut, Hanne Kjær Jørgensen.

Løsningen er billigere end at anlægge en faskine i jorden. Hvis man alligevel beslutter at anlægge en faskine, så kan man evt. lægge en membran i bunden af faskinen og etablere en håndpumpe, så vandet kan bruges til fx havevanding.

BioWater – det moderne gadekær

Der er de sidste år udviklet flere nye løsninger, hvor regnvandet bruges som ressource. Fx er der i projektet ”BioWater”, som er finansieret af RealDania i Klimaspring regi, ved at blive udviklet et ”moderne gadekær”, hvor biodiversiteten fremmes samtidig med, at anlægget kan klare forskellige typer vand. I projektet ”Byer i Vandbalance” er der etableret vejbede, dvs. regnbede i vejarealet, der udover at forsinke overfladevand fra veje også virker som trafikchikaner.

På Klimaskolen i Roskilde er der udviklet – og demonstreret – et soppebassin til børn, hvor regnvandet bruges til leg og læring. Vandstanden i bassinet er 12 cm, som er en passende dybde for en barnegummistøvle. Bassinet tømmes efter max 24 timer for at undgå stillestående vand.

Grønne tage er også i fremgang, og der eksperimenteres med grønne vægge. Merværdien i forbindelse med brugen af regnvand er i centrum, og fx eksperimenteres med, at den grønne væg samtidig anvendes som støjskærm i tæt trafikerede områder.

Overvejelser inden valg af løsningen:

• Hvilken regn skal løsningen håndtere? Er det fx hverdagsregn, dimensions-givende regn eller skybrud?

• Hvor stort skal volumen af løsningen være for at håndtere den ønskede regnmængde? Og er nedsivnings-arealet tilstrækkelig stort?

• Hvordan er jordbundsforholdene? Hvor hurtigt nedsiver regnvandet?

• Hvor er grundvandsstanden?

• Overholdes afstandskrav til bygninger, skel, recipienter og boringer?

• Skråner terrænet væk fra bygning?

• Skal der være overløb til eksisterende kloak?

• Hvilke interessenter er der? Hvordan kan borgerne involveres i løsningen? Måske har de gode idéer?

• Økonomi for anlæg og drift af klima-tilpasningsløsning i forhold til risiko?

Og husk altid at:

• Kontakte en autoriseret kloakmester for at få en forsvarlig afpropning

• At få en nedsivningstilladelse hos kommunen

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Centerchef

Dorthe Mathiesen

Centerchef, Teknologisk Institut

Ulrik Hindsberger

Faglige emner

Natur og overfladevand

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny