Store muligheder og mange faldgruber

Digitalisering er bydende nødvendig, hvis vi skal have styr på miljø og natur i fremtiden. Samtidig skal data være tilgængelig – og tidssvarende og kunne flettes sammen i store systemer. Det var nogle af hovedpointerne på årets store Natur- og miljøkonference i Nyborg.

-Digitalisering indeholder et stort potentiale, men samtidig risiko for faldgruber, var Søren Gais Kjeldsens indledende ord på årets store Natur & Miljøkonference, som fandt sted på Hotel Nyborg Strand den 8. til 9. juni, hvor knap 500 natur- og miljøinteresserede mennesker var samlet i plenumsalen.

Søren Gais Kjeldsen nævnte herefter nogle af forhindringerne:

-Der er mange forskellige metoder til indsamling af data. Og metoderne kommer og går, forklarede Søren Gais Kjeldsen, mens han fremviste et billede af en hybrid mellem en drone og en vandflyver, der er under udvikling på et tysk universitet, og som skal indsamle data om vandløb på en helt ny og meget mere effektiv måde end tidligere.

Det vigtigste er, at alle data kvalitetssikres fra starten, påpegede Søren Gais Kjeldsen, og det lægger en stor opgave på alle myndigheder, som registrerer data. Allervigtigst er dog, at der ikke må være nogen administrative grænser imellem myndighederne, hvis udbyttet skal være optimalt.

Faglighed og styr på data

-Av, tænkte jeg, da jeg hørte at det handlede om bits og bytes, det er ikke min spidskompetence. Men så gik der ikke lang tid, før jeg indså, at det er utrolig spændende – og meget vigtigt - også på natur- og miljøområdet, fortalte Hanne Kristensen, direktør i Naturstyrelsen, som 1. juli deles i to enheder: Naturstyrelse i Randbøl ved Vejle, og en myndighedsstyrelse i København, SVANA, Styrelsen for vand og naturforvaltning.

-Samarbejdet mellem stat og kommune ligger mig rigtig meget på sinde. Vi skulle gerne stå på et forvaltningsmæssigt grundlag, der taler med hinanden og ser hinanden som myndighedspartnere. Derfor bruger vi meget energi på at strømline vores data, forklarede Hanne Kristensen

Faglighed er en hjørnesten

Vidensgrundlaget er uhyre vigtig for hele natur og miljøforvaltningen, betonede Hanne Kristensen:

-Kernen i al faglighed er, at man har styr på sit datagrundlag. At du er i stand til at forklare, hvorfor der fx sker forandringer i vandmiljøet. Vi er nødt til at stå på det samme faglige grundlag. Der går en lige linje mellem faglighed - data - og god myndighedsudøvelse.

Tilgængelighed af data

Spørgsmålet er så, hvilket system man skal opbevare sine data i? Hanne Kristensen kom her med en klar udmelding:

-Vi skal gøre det smart. Vi skal sikre strukturerne omkring vores data. Det er så afgørende og vigtigt med lange observationer og lange tidsserier. Vi skal kunne samle vores observationer – og gøre dem tilgængelige – også i tid. Derfor skal vi også sikre, at vi får lavet de mere kedelige og basale investeringer nu – så vi på tværs af myndighederne - og ud i fremtiden - kan dele alle data.

Omkostninger i alle led

Formand for EnviNa, Hans Peter Birk Hansen, rettede fokus på, at digitalisering i det offentlige ofte kædes sammen med besparelser og effektivisering. Han pointerede at lige meget hvad, bliver digitalisering ikke uden omkostninger.

-Et IT system skal vedligeholdes, og det koster mange penge, som ikke bare kan spares væk. Han gjorde opmærksom på, at det er uhyre vigtigt at selvbetjeningssystemer og mennesker spiller rigtig sammen:

- IT kan ikke altid erstatte den service, mennesker kan yde. Det viser sig ofte, at der stadig er brug for mennesker til at understøtte de digitale processer for at få en vellykket myndighedsudøvelse.

Den vejr-beredte nation

Marianne Thyrring, direktør i DMI, havde ”weather ready nation” som titel på sit oplæg. Og satte fokus på, hvordan man i DMI bruger data til at skabe viden.

-Vi er i DMI meget glade for regeringens, KLs og regionernes strategi om digitalisering – for at skabe værdi i samfundet. Derfor vi også gerne pege på klima- og havområdet, hvor vi ligger inde med stor viden. Sammen med data, andre sidder med, kan vi i forening skabe et bedre beslutningsgrundlag, sagde hun.

Kravsspecifikationer

Søren Lauesen, Professor i IT på CBS og IT Universitetet, kom ind på, hvad der ofte går galt i IT projekter – og forklarede, at der er i alt 24 konkurrerende ’dødsårsager’ for forfejlede IT-projekter.

-Kravsspecifikationer er meget vigtig. De skal bruges til design, men skal også bruges af interessenterne, forklarede han.

Konklusionen for Søren Lauesen var tydelig: I et IT projekt skal man meget tidligt have formuleret en brugergrænseflade:

-Brugerne ved ikke hvad de skal forvente – derfor kan de ikke stille de rigtige krav. Derfor ender projekterne ofte galt, forklarede Søren Lausesen.

Danmarks Miljøportals nye strategi

Sidste oplægsholder, David Fjord Nielsen, Vicedirektør i naturstyrelsen og formand for Danmarks Miljøportals bestyrelse, foldede DMPs nye strategi ud for konferencedeltagerne og lagde vægt på, at DMP har brug for data fra kommunerne, virksomhederne og borgerne.

-I har brug for DMP, men vi har også brug for jer. Vi er vigtige for hinanden, var David Fjord Nilsens gennemgående budskab:

-I DMP vil vi forbedre forvaltningsgrundlaget for myndighedernes afgørelse. Vi vil effektivisere myndighedsvaretagelsen ved at gøre det lettere at indberette, hente og sammenstille miljødata. Og vi vil ikke mindst forbedre borgernes og virksomhedernes adgang til miljødata.