Stil krav om grønne byer

Ny regering og nye holdninger til naturområdet. Hvilken betydning får det for park- og naturområdet i kommunerne? Park- og Naturforvalternes formand ønsker bedre sikring af bynatur og rekreative mulig¬heder i byen.

Når der males med den brede pensel, som det er gjort i regeringsgrundlaget fra juni 2015, så er der ikke meget konkret at gribe fat i. Og så dog alligevel. I forhold til naturen og de grønne områder, så nævnes, at man ønsker at standse tilbagegang af biodiversitet, foretage et serviceeftersyn af Naturplan Danmark og lempe den nuværende §3-beskyttelse af eng- og græsarealer.

Ambitionen er også at ”liberalisere planloven, så kommunerne får mere frihed. Det gælder blandt andet i det åbne land og kystnære områder. En liberalisering skal styrke udviklingen uden for de største byer og fortsat tage hensyn til natur og miljø”.

På mange måder lever grundlaget op til det forventede, uanset hvilken holdning man har til disse emner. I forhold til planloven, det åbne land og kysterne, så havde den forrige regering lagt sporet og inviteret kommunerne til at byde ind med forsøgsprojekter ved kysterne, der har til formål at fremme turisme og beskæftigelse. Et initiativ, der for alvor har fået debatten om strandbeskyttelseslinje og værdien af uberørte kyster til at blusse op. Kommunernes forslag til forsøgsprojekter kan ses på Naturstyrelsens hjemmeside. Lempelsen af §-3-reglerne synes, at være mere ”nyskabende” og er også et klart udspil i forhold til konflikten mellem landbrugsinteresser og naturfolket.

Tættere og grønnere byer

Men hvordan ser det ud med naturen i byen og i de bynære områder, i en tid hvor de større byer er magneter for tilflyttere? Stadsgartner Kirsten Lund Andersen, formand for Park- og Naturforvalterne, peger på, at kommunerne skal være klar med både visioner og krav til de grønne faciliteter i byerne.

-Når vi ser på debatten om naturen og det åbne land og de forskellige interesse-konflikter, så er der i høj grad også behov for, at vi har fokus på de grønne oaser i byerne. Efterspørgslen på boliger i de store byer er enorm og det sætter de grønne områder under pres. Kalvebod Brygge i København er et eksempel på, hvor galt det kan gå, når massive byggerier etableres ukritisk og uden, at funktion og rekreative muligheder i omkringliggende arealer medtænkes, siger Kirsten Lund Andersen.

-Det handler grundlæggende om, at vi både skal gøre byerne tættere og grønnere, og sikre at de kan løfte mange funktioner. Rekreative og sociale formål skal forenes med klimatilpasning og smart transport. Der er rigtigt mange gode eksempler på, at det kan lykkes, men udviklingen kommer altså ikke af sig selv. Pensionskasser og ejendomsselskaber er selvfølgelig klar til at udvikle og opføre nye byggerier, og det er så der, at kommunerne må være klar med visioner, planlægning og krav, der sikrer, at byerne udvikles som vi ønsker. Vi er gode til at stille krav om etablering af parkeringspladser, når der skal bygges, men det kniber med faste krav til de grønne arealer, siger Kirsten Lund Andersen.

Hun peger bl.a. på den efterhånden omfattende dokumentation for, at både beboere og virksomheder på alle måder ønsker byrum og grønne områder af høj kvalitet.

-Vi må sige, at den folkelige forankring er stor, når det handler om friluftsaktiviteter i byen og udeliv i byen i det hele taget. Derfor er brugerinvolveringen også vigtig, så vi kan skabe de rigtige rammer, sociale fællesskaber og samspil med så mange aktører som muligt. Dette er også området, hvor vi har muligheden for at uderstøtte frivillige kræfter, der bidrager til et aktivt friluftsliv i byerne, siger Kirsten Lund Andersen.

-Det lyder efterhånden som en kliche, men de grønne områder og rekreative tilbud i byer og bynære områder handler også om at skabe de bedste rammer for, at folk selv kan tage ansvar for deres sundhed. Det handler om alt fra motion til byhaver. Der er simpelthen positiv samfundsøkonomi i det grønne, og det handler ikke kun om ejendomspriser, men også om sundhedsøkonomi, vurderer Kirsten Lund Andersen.

Når vi ser på debatten om naturen og det åbne land og de forskellige interesse-konflikter, så er der i høj grad også behov for, at vi har fokus på de grønne oaser i byerne.

Turisterne efterspørger også natur i byen

I debatten om kyster og strandbeskyttelseslinje diskuteres, hvad der skal til for at gøre landet mest attraktivt for turisterne. I forhold til byer og bynære områder, så handler det bl.a. om variation i tilbud, en god blanding af kultur og natur og om markedsføring. I 2014 var antallet af turistovernatninger tilbage på niveau med 2007.

-Vores erfaringer er, at turister efterspørger og bruger gode grønne friluftsfaciliteter og byrum. Dette er bl.a. dokumenteret af brugerundersøgelser som vi fik foretaget i Aalborgs parker i 2012. Og ser vi på den måde som VisitDenmark markedsfører på, så er nogle af de fremtrædende overskrifter altså ”Storbyferie med udflugt i det grønne” og ”Naturoplevelser i Danmark”. Det er en god illustration af, at naturen og de grønne faciliteter er en vigtig del af Danmarks brand, siger Kirsten Lund Andersen.

Artiklens tema er et af emnerne på Danske Parkdage 2015, der afholdes i dagene 9. til 11. september i Esbjerg. Her fokuseres bl.a. på Esbjergs arbejde med at skabe rekreative muligheder og grønne sammenhængende forløb i byen. Konferencen arrangeres af Park-og Naturforvalterne i samarbejde med IGN ved Københavns Universitet.

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

fagskribent, cand.techn.soc.

Michael Nørgaard

Publicpress

Faglige emner

Natur og overfladevand›Parker og kirkegårde

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny

Stil krav om grønne byer

Tættere og grønnere byer

Turisterne efterspørger også natur i byen

Forfatter(e)

Faglige emner

KTC

KTC Kredse

Samarbejdspartnere

Faggrupper