Gå til hovedindhold
Hjem

Dine genveje

Høringer der mangler dine svare

Du har ingen ubesvarede høringer.
Se flere

Mine høringer

Din rolle: Høringsindmelder

TEST høring som er ny

Høringens status: Godkendt og lukket

Afgiv/rediger svar
0 341418 Høring
Se flere

Dine netværk

Ingen netværk

Nye Kommentarer

24. marts 2020
Hej Frederik
Af Thomas Christen...
24. marts 2020
Vi har fuldstændig de samme
Af Magnus Hauch - ...
24. marts 2020
Vi har anskaffet os en tablet
Af Axel Frederik M... (ikke efterprøvet)
Se flere

Nyt indhold

Der findes ikke noget nyt
Se flere
  • KTC
    • Om KTC
    • Fundament og værdier
    • Mission og vision
    • Vedtægter
    • KTC Bestyrelse
    • KTC Kredse
    • KTC Sekretariatet
    • Medlemskab af KTC
    • KTC Arrangementer
    • Presse
    • Samarbejdspartnere
    • Virksomhedsoplysninger
    • About KTC (english)
    • Hjælp
  • Faggrupper
    • KTC Almene boliger - ALM
    • KTC Byggelov - BYG
    • KTC Digital forvaltning - DFO
    • KTC Klima, Energi og Ressourcer - KER
    • KTC Kommunale Ejendomme - EJD
    • KTC Ledelse - LED
    • KTC Miljø og Grundvand - MIG
    • KTC Natur og Overfladevand - NOV
    • KTC Planlægning - PLA
    • KTC Veje, Trafik og Trafiksikkerhed - VTT
    • KIMO - Kommunernes Internationale Miljøorganisation
    • Vejledning til KTC Faggrupper
  • Aktiviteter
    • KTC ÅRSMØDE
    • Magasinet Teknik & Miljø
    • Nyheder
    • Digitale netværk
    • Kalender
    • Natur & Miljø-konference
    • Nyhedsbreve
    • KTC Kredsaktiviteter
    • KTC Høringsbidrag
  • Netværk
  • Teknik & Miljø
Artikel - Artikel 0 0
Twitter LinkedIn
20. juni 2015 - 0:00

Produktion af biogas øges

Biogas spiller i dag en mindre rolle i naturgas-forsyningen, men produktionen stiger og forventes at være femdoblet ved udgangen af 2016. Det betyder mindre CO2-udslip og reducerede lugtgener fra landbrugets gylle.

Med udgangen af 2016 forventes produktionen af biogas, der udsendes via naturgasnettet, at modsvare opvarmningen af 100.000 boliger. Mængden vil give en årlig CO2-besparelse på 400.000 tons. Det viser en kortlægning som HMN Naturgas har foretaget.

Biogas produceres bl.a. fra gylle, spildevandsslam og organiske restprodukter fra fødevareindustrien. I den udstrækning produktionen sker med afsæt i gylle, så er én gevinst reducerede lugtgener ved udbringning af den afgassede gylle. I 2012 blev 7 procent af husdyrgødningen til biogas, mens må- let er 50 procent for 2020. Harmoni-kravet var bl.a. én af driverne i Maarbjerg Biogas i Holstebro, der årligt producerer næste 18 mio. kubikmeter biogas.

Bedre rammebetingelser for biogasudbygningen

Biogas var del af den brede energiaftale, der blev indgået i Folketinget i 2012 med et særligt fokus på en omstilling af energiforsyningen til vedvarende energi. En målsætning i aftalen er bl.a. at der skal ”gennemføres en ambitiøs udbygning med biogas”. Et af midlerne er at forbedre de økonomiske vilkår for biogasproduktionen og dette er udmøntet ved at tilbyde alt fra igangsætningsstøtte til forskellige typer af løbende tilskud. 

FAKTA OM BIOGAS

Biogas, også kaldet sumpgas, slamgas eller rådnegas, bliver dannet ved forrådnelse af biologisk nedbrydeligt materiale under et iltfrit (anaerobe) miljø. Biogassen består af 50-80 % metan og 20-50 % kuldioxid. Biogas dannes naturligt i moser, i stillestå- ende vandområder og i fordøjelsessystemet hos fx køer. I Danmark har man siden 1920 haft biogasanlæg på rensningsanlæg, og siden 1970 også haft det på gårdanlæg. En fjerdedel af biogassen bliver anvendt som brændsel i gasmotorer til produktion af el. Ca. 60 procent af biogassen er enten overskudsvarme (spildvarme) fra køling af gasmotorerne eller biogas fra afbrænding i gaskedler, som enten bliver brugt til procesvarme på gårde, rensningsanlæg eller i industrien. Derudover er der stor afsætning i biogassens varme til fjernvarmkunderne. De resterende 10-15 procent af biogassen bliver afbrændt i en åben flaring uden udnyttelse af energiindholdet.

Prisen for at producere energi som biogas er ca. dobbelt så høj som én produceret kWh på et kraftværk. Biogasproduktionen har dog den fordel, at den mindsker miljøproblemerne fra landbruget som genanvendt næringssalte i afgasset hygiejniseret gylle til markerne samt til at minimere lugtgenerne og ammoniakfordampningen fra gyllen. Derfor har biogassens sideeffekt i mange år været energiproduktion, men nu hvor biogassen fortrænger fossile brændstoffer, har den fået en anden status, som CO2-neutral brændsel der fortrænger 20 gange den mængde CO2, som metanen fylder.

Kilde: www.naturgasfakta.dk

Forventer stor stigning i produktion

Med de planlagte stigninger i produktionen af biogas ser det ud til, at de forskellige biogas-aktører er godt i gang med at forfølge de mål som Folketinget har opsat for udbygning med biogas.
Fra slutningen af 2015 vil de tre danske distributionsselskaber: HMN Naturgas I/S, DONG Gas Distribution A/S og NGF Nature Energy til sammen sende ca. 76 mio. kubikmeter opgraderet biogas ud i naturgasnettet på årlig basis. Og i slutningen af 2016 vil den samlede årlige mængde nå op på ca. 179 millioner kubikmeter. Borgmester Ole Bjørstorp, Ishøj, der er formand HMN Naturgas, forventer at tendensen fortsætter.
-Dette er kun den spæde begyndelse. Siden januar 2014 er vi begyndt at sende biogas ud i nettet fire forskellige steder i landet. Og i løbet af i år og næste år forventer vi at sætte gang i en yderligere række projekter. Samtidig er de andre distributionsselskaber på vej med en række store projekter, siger Ole Bjørstorp. Ishøj Kommune er én af de 57 kommuner, der i fællesskab ejer HMN Naturgas I/S. HMN Naturgas er med ca. 2/3 af alle kunder Danmarks største naturgasselskab. Selskabet står for distributionen af naturgas i Midtog Nordjylland, hovedstadsområdet og Nordsjælland.
-Biogas er et vigtigt element i politikernes plan om, at Danmark fra 2050 ikke skal anvende fossile brændsler. At opgradere biogas, og sende den ud i naturgasnettet, er en samfundsøkonomisk hensigtsmæssig måde at nedbringe CO2-udledningen på. Og det flugter samtidig med ønskerne om, at naturgasnettet i stigende grad skal bruges til transport og lagring af grønne gasser som biogas og brint, siger Ole Bjørstorp. 

BIOGAS - DISTRIBUTION

Tidligere blev biogas udelukkende brugt til lokal energiforsyning. Dette medfører dog ofte et energitab, fordi biogassen ikke kan gemmes i de perioder, hvor der er mindre behov for den. Hvis man derimod opgraderer biogassen i særlige anlæg, får biogassen næsten samme energiindhold som naturgas. Dermed kan biogassen sendes rundt til forbrugere via naturgasnettet, hvor gassen kan lagres. På den måde udnyttes energien mere smart, hvilket gavner samfundsøkonomien og Danmarks forsyningssikkerhed. 

Barrierer for biogas-udbygning

I sammenhæng med energiaftalen fra 2012 blev der nedsat en taskforce, der skal undersøge og understøtte konkrete biogasprojekter med henblik på at sikre den forudsatte biogasudbygning frem mod 2020. Taskforcen har bl.a. peget på barrierer, der bremser fortsat biogasudbygningen. Én af dem er, at energiaftalens forhøjede tilskud aftrappes relativt hurtigt. En anden er, at biogas som brændsel til varmeproduktion ikke er selskabsøkonomisk konkurrencedygtig med alternativer som solvarme, biomassekedler og varmepumper. I forhold til anvendelse i naturgasnettet, så er der relativt høje omkostninger forbundet med at opgradere biogas og afsætte den vej. Biogassen er således også del af det store puslespil om, hvilke energikilder der er attraktive i balancen mellem markedspriser, tilskud og afgifter.

 

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Michael Nørgaard - Publicpresss billede

fagskribent, cand.techn.soc.

Michael Nørgaard

Publicpress

Relaterede sider

  • Giv kommunerne opgaven med at styrke energispareindsatsen hos private borgere
  • Teknik & Miljø - Juni/Juli 2015
  • Viden om klimaløsninger skal formidles bedre
  • Vindmøller drejer forgæves!
  • Borgmestre vil have forpligtende samarbejde
  • Brug konkrete håndtag i den grønne omstilling

Faglige emner

Forsyning›Gas

KTC

  • Om KTC
  • Fundament og værdier
  • Mission og vision
  • Vedtægter
  • KTC Bestyrelse
  • KTC Kredse
  • KTC Sekretariatet
  • Medlemskab af KTC
  • KTC Arrangementer
  • Presse
  • Samarbejdspartnere
  • Virksomhedsoplysninger
  • About KTC (english)
  • Hjælp

KTC Kredse

  • KTC Hovedstaden
  • KTC Sjælland
  • KTC Nordjylland
  • KTC Syddanmark
  • KTC Midtjylland

Samarbejdspartnere

  • Associerede foreninger
  • Nordisk samarbejde
  • Annoncører

Faggrupper

  • KTC Almene boliger - ALM
  • KTC Byggelov - BYG
  • KTC Digital forvaltning - DFO
  • KTC Klima, Energi og Ressourcer - KER
  • KTC Kommunale Ejendomme - EJD
  • KTC Ledelse - LED
  • KTC Miljø og Grundvand - MIG
  • KTC Natur og Overfladevand - NOV
  • KTC Planlægning - PLA
  • KTC Veje, Trafik og Trafiksikkerhed - VTT
  • KIMO - Kommunernes Internationale Miljøorganisation
  • Vejledning til KTC Faggrupper

Genveje

  • Nyheder
  • Om KTC
  • Kalender
  • Teknik & Miljø

KTC Bestyrelse

Henrik Seiding - P010314 - Aarhus Kommune - 5930s billede

Direktør

Henrik Seiding - P010314

Aarhus Kommune - 5930

Mads Young Christensen - P.. - Vordingborg Kommune - 5770s billede

Direktør

Mads Young Christensen - P009561

Vordingborg Kommune - 5770

Kristine Klæbel - P007912 - Albertslund Kommune - 2673s billede

Direktør

Kristine Klæbel - P007912

Albertslund Kommune - 2673

Christina Egsvang Føns - .. - Middelfart Kommune - 4525s billede

Teknik- og Miljødirektør

Christina Egsvang Føns - P001347

Middelfart Kommune - 4525

Michel van der Linden - P004249 - Kalundborg Kommune - 4108s billede

Direktør

Michel van der Linden - P004249

Kalundborg Kommune - 4108

Peter Albeck Laursen - P003793 - Jammerbugt Kommune - 4068s billede

Direktør for Vækst og Udviklingsforvaltningen

Peter Albeck Laursen - P003793

Jammerbugt Kommune - 4068

Maj Green - P003456 - Gladsaxe Kommune - 3460s billede

By og miljødirektør

Maj Green - P003456

Gladsaxe Kommune - 3460

KTC Medarbejdere

Nikolaj Ahlgreen - KTC Sekretariat - 4259s billede

Konferenceansvarlig

Nikolaj Ahlgreen

KTC Sekretariat - 4259

Anne Dyrholm - KTC Sekretariat - 4259s billede

Kommunikationskonsulent

Anne Dyrholm

KTC Sekretariat - 4259

Sine Norsahl - KTC Sekretariat - 4259s billede

Redaktør

Sine Norsahl

KTC Sekretariat - 4259

Jesper Villumsen - P009078 - KTC Sekretariat - 4259s billede

Sekretariatschef

Jesper Villumsen - P009078

KTC Sekretariat - 4259

Ann Steffensen - P008843 - KTC Sekretariat - 4259s billede

Sekretær

Ann Steffensen - P008843

KTC Sekretariat - 4259

KTC Sekretariatet

Godthåbsvej 83
8660 Skanderborg
E:
ktc@ktc.dk
T: +45 7228 2804
CVR: 1976 0014

Salg

Annoncebooking print:

Jesper Bækmark
Telefon: 43 24 26 77 ·
e-mail:
jb@techmedia.dk

 

Annoncebooking ktc.dk:

Sekretariatet · e-mail:
ktc@ktc.dk

 

 

 

 

 

 

KTC - Kommunalteknisk Chefforening | Sekretariatet | Godthåbsvej83 | 8660 Skanderborg | Tlf.: 7228 2804 | Kontakt