Kommuner får bedre styr på murstenene

Efter omprioriteringspuljens begravelse sætter KL og regeringen fokus på mere effektiv drift af ejendomme. Mange kommuner har dog for længst sat murstenene under lup.

Da den tidligere Venstre-regering i sommer aflivede den omstridte omprioriteringspulje, var det et farvel til grønthøsterbesparelser i kommunerne, men ikke til effektiviseringer. KL har sammen med Økonomi- og Indenrigsministeriet udpeget en snes fokusområder, deriblandt ejendomsdrift, som led i ”et ambitiøst flerårigt moderniserings- og effektiviseringsprogram.”

Klar til foråret

Omkring nytår nikkede blandt andre KL’s bestyrelse til, at der bliver arbejdet videre med programmet. Desuden har en styregruppe med repræsentanter fra KL og staten godkendt et kommissorium for en analyse, som skal ”understøtte kommunernes arbejde med at udvikle strategier for en effektiv organisering af ejendomsdriften.” Med afsæt i en rapport fra 2015 fra forskningsinstituttet KORA varsler styregruppen effektiviseringspotentiale i, hvordan kommunerne styrer og administrerer skoler, rådhuse, børnehaver, plejehjem og de mange andre bygninger, der samlet repræsenterer et kæmpe milliardbeløb.

Analysen skal være klar til maj og kort efter danne grundlag for drøftelser i næste års økonomiaftale – og formentlig mål for effektiviseringer.

Analysen skal for det første kortlægge, hvordan kommunerne opstiller mål for og organiserer driften af bygningerne. For det andet skal analysen omfatte otte-ti case-kommuner og opstille ”et katalog med forslag til effektiviseringer.”

Idékataloget skal blandt andet omfatte bud på, hvordan kommuner kan sikre overblik og datagrundlag for deres ejendomme, hvordan de kan optimere driften og udnytte arealerne effektivt, og hvordan de kan konkurrenceudsætte opgaver.

I fuld gang

”Strategisk fokus på ejendomme” var et af årets temaer på Kommunaløkonomisk Forum (KØF) i Aalborg 12. og 13. januar. Mange kommuner har dog allerede sat ejendomsdriften under lup, mener flere eksperter.

Det er kommet mere på dagsordenen end nogensinde før, især efter kommunereformen i 2007. De fleste har efterhånden ret godt styr på det operationelle med at skifte pærer, gøre rent, vedligeholde og så videre. Men kommunerne er på meget forskellige stadier: Nogle har bevæget sig opad i pyramiden og vurderer strategisk deres portefølje og spørger fx, om de har de rigtige bygninger, og de samtænker forskellige funktioner, fx børnehaver og skoler, når de bygger nyt eller skal renovere, siger Preben Gramstrup, indehaver af firmaet fm3.dk, som rådgiver især kommuner om effektiv drift og strategisk porteføljestyring af ejendomme.

- Tendensen har været, at flere og flere kommuner siden kommunalreformen har samlet drift og ansvar for alle bygninger i fx ejendomscentre. Grundtanken er, at driften kan udføres billigere, og at bygninger og arealer kan udnyttes mere effektivt. Det sker kun, eller i hvert fald lettest, med forankring ét centralt sted. I lyset af de økonomiske udfordringer skal der kigges på nye metoder, fx så flere brugere deler de samme kvadratmeter – bare på forskellige tider af døgnet, lyder det fra Christian Østeraas, centerchef for ejendomme og arealer i Lyngby-Taarbæk nord for København og samtidig formand for KTC’s faggruppe for ejendomsdrift.

Eli Nørgaard, projektleder og hovedkvinde bag KORA-rapporten fra 2015, påpeger, at talmaterialet på området er begrænset.
- Vi kan ikke bare trække tal ud og har derfor ikke noget sikkert overblik. Men jeg tror, at ejendomsdrift er kommet til at fylde mere det senere par år.

KORA-rapporten fremhævede tre indsatser:

Central enhed for ejendomsdrift – samler viden, skaber bedre overblik og stordriftsfordele
Porteføljestyring – strategisk og langsigtet styring sikrer, at bygninger og arealer udnyttes bedre, og at eksterne lejemål eventuelt kan afvikles
Konkurrenceudsættelse – udbud sikrer, at rengøring og andre opgaver bliver løst billigst muligt

Enormt efterslæb

To af eksperterne peger på, at gevinster ved effektiviseringer måske ikke kun bør lande i kommunekassen, fordi der er opbygget et stort efterslæb i vedligehold.

- Mange kommuner har nedslidte ejendomme, for vedligehold koster mange penge, og det har der historisk ikke været mange stemmer i, siger Christian Østeraas fra KTC’s faggruppe.

Rådgiver Preben Gramstrup underbygger med nogle tal:
- En gennemsnitskommune har omkring 300.000 kvadratmeter bygninger, og det svarer til 4½-6 milliarder kroner i nyværdi. Men i gennemsnit har kommunerne kun afsat 15-16 millioner i årlig vedligeholdelse, og det svarer til, at bygningerne skulle have en levetid på op til 400 år. Efterslæbet bliver kun delvist opvejet af fx projekter med energirenovering via anlægspuljen.

Mursten til salg

Sideløbende med mere effektiv drift og styring af ejendomme sætter flere kommuner mursten og jord til salg. Fx vedtog Frederiksberg i seneste budgetforlig at ”fremskynde salg af ejendomme”. Odsherred – en fusion af tre landkommuner i Nordvestsjælland – meldte ved nytår om en stribe salg.

Blandt andet har en lokal vognmand overtaget en nedlagt materielgård i Højby, en friskole har købt bygninger, som før husede en specialskole i Nr. Asminderup, mens biblioteket i Vig er solgt til en investor med planer om at indrette lejligheder i bygningen. Idékataloget skal blandt andet omfatte bud på, hvordan kommuner kan sikre overblik og datagrundlag for deres ejendomme, hvordan de kan optimere driften og udnytte arealerne effektivt.

Foto: Oksana Tkachuk (Colourbox)

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Diplomjournalist, cand.merc. HD

Nils-Ole Heggland - P004766

Heggland Kommunikation - 6487

Faglige emner

Byg og Bolig›Kommunale ejendomme

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny

Kommuner får bedre styr på murstenene

Klar til foråret

I fuld gang

Enormt efterslæb

Mursten til salg

Forfatter(e)

Faglige emner

KTC

KTC Kredse

Samarbejdspartnere

Faggrupper