Artikel - Faglig artikel 0

8. juni 2016 - 8:00

Er forsyningernes forsyningspligt på spildevandsområdet relativ?

Jeg vil allerede nu besvare spørgsmålet i artiklens titel med et rungende: NEJ.

Før udskillelse af spildevandsselskaberne, var der ikke meget tvivl om forsyningspligten
og dennes rækkevidde.
Hvis en ejendom blev udstykket inden for et allerede kloakeret opland, var det helt naturligt,
at også den nye ejendom blev forsynet af den kommunale kloakforsyning, idet
der i modsat fald ville opstå enklaver af private eller fælles private kloakeringer, hvor
kommunen ikke havde mulighed for at sikre afledningens miljømæssige forsvarlighed.
Det ulykkelige er, at forsyningspligten ikke tidligere fremgik direkte af lovgivningen, før
lovfæstelsen af princippet med miljøbeskyttelseslovens § 32b i vandsektorlov II, der
trådte i kraft den 1. marts 2016, og som fastlægger, at forsyningen skal forsyne ejendomme
inden for kloakeringsområder fastlagt af kommunalbestyrelsen i spildevandsplanen.

Forsyningspligt – for alle ejendomme

Selvom, forsyningspligten ikke forud for Vandsektorlov II, der trådte i kraft 1. marts 2016,
har været direkte udtrykt, har forsyningspligten alligevel været indgående behandlet og
forudsat i lovforarbejder, vejledninger, afgørelser og vejledende udtalelser fra ressortmyndigheden:

- Konsekvensloven til vandsektorlov I, der i forarbejderne forudsætter at forsyningerne
overtager den kommunale forsyningspligt

- Vejledning nr. 3 2001 om betalingsregler punkt 1.6, 3.4.1 og 3.4.2.

- Forarbejder til ændring af betalingsloven

- Vejledning nr. 5 1999 om spildevandstilladelser punkt 2.1.10 og 3.3.36

- Forarbejderne ændringen af miljøbeskyttelseslovens § 32 i konsekvensloven til
Vandsektorlov I

-Danva vejledning nr. 83 om administrativ håndtering af vand og kloakstikledninger
side, 25-26 og 29

- Indenrigsministeriets afgørelse af 3. oktober 2005, der direkte omhandler forsyning
af en udstykket ejendom

- En længere række ressortministerielle udtalelser fra de skiftende styrelser, der har haft ansvaret for spildevandsplanlægning og betalingsreglerne – herunder
senest Naturstyrelsens udtalelser fra 2015.

Samtlige disse skrifter forudsætter en forsyningspligt – for alle ejendomme inden for et
offentlig kloakeret/forsyningskloakeret opland.

Det må også antages, at Højesterets seneste dom om betaling af tilslutningsbidrag
U2013.1332H – Kolding Spildevand A/S mod Kolding Business Park ApS, hviler på den
implicitte forudsætning, at der var en forsyningspligt for de i sagen udstykkede ejendomme.
Der er således ingen tvivl om, at forsyningen af de udstykkede matrikler var
grunden til at den senere tvist, om betaling af tilslutningsbidrag, opstod. Kolding Spildevand
havde jo netop fremført stik som led i forsyningens forsyningspligt – og mente sig
berettiget til at opkræve et tilslutningsbidrag herfor. Hvis ikke forsyningen havde forsynet
de nye matrikler, ville forsyningen i udgangspunktet ikke have været berettiget til at
opkræve tilslutningsbidrag, i det ejendommen jo i dette tilfælde ville have været forsynet
med det stik, der allerede var fremført til den tidligere erhvervsejendom.

Desværre har der i fraværet af direkte og præcis lovgivning indtil marts 2016, opstået en
praksis, hvor nogle forsyninger – til tider med kommunal accept - administrerer begrebet
”forsyningspligt” ud fra hensyn til forsyningens økonomi, i stedet for de vejledninger
mv., der stedse har fastsat en forsyningspligt for kommuner og efter 1. januar 2010 forsyningerne.

Tilslutningsbidrag

Når forsyningerne efter betalingsloven kan opkræve et tilslutningsbidrag, eller et supplerende
tilslutningsbidrag efter betalingslovens § 2, stk. 4 eller 5, er der ingen problemer.
Her er forsyningsselskaberne og kommunerne ikke i tvivl. Her har forsyningerne forsyningspligt
også for de ejendomme, der opstår ved udstykning – og ejendommene har
modsat tilslutningspligt efter miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 4.

Hvis forsyningerne derimod efter betalingslovens regler er afskåret fra at opkræve tilslutningsbidrag
opstår problemet. Her ses der ofte rejst indsigelser mod forsyningspligten
frem til grundgrænsen for de nye matrikler. Argumentationen handler naturligt ofte
om økonomi.

Således ses det i praksis, at en del forsyninger afviser at fremføre spildevandsstik til
nye parceller med den begrundelse, at forsyningen, med tilslutningen af den oprindelige
matrikel, allerede har opfyldt forsyningspligten. Endvidere begrundes denne praksis ofte
i, at forsyningen ikke kan påligne yderligere tilslutningsbidrag, vil forsyningerne ikke
fremfører stik til de ny-udstykkede matrikler, da forsyningen arbejder ”gratis”.

Andre forsyninger udtrykker blot en beslutning om, at der må være tale om fælles private
spildevandsanlæg, hvis der udstykkes inden for den oprindeligt tilsluttede matrikel.
Endelig arbejder nogle forsyninger med den tese, at der er tale om et ”fælles privat anlæg”
som forsyningen bagefter – når omkostningerne er afholdt, kan overtage vederlagsfrit – og dette ”krav” indskrives i deres betalingsvedtægter, som godkendes af
kommunen.

Udover at de nævnte forarbejder mv. entydigt peger på, at der er og altid har været en
forsyningspligt, der også gælder for udstykket ejendomme, er den beskrevne administration
også af andre årsager problematisk og uhjemlet.

Kan forsyningen tvangsmæssigt etablerer private spildevandslaug, fordi forsyningen ikke ønsker at kloakere?

Hvis forsyningen ikke vil føre stik frem til nye udstykkede ejendomme, har de nye ejendomme,
der ligger midt inde i et kloakopland, ingen forsyning – og det er jo ikke sikkert,
at ejendommen kan opnå tilladelse til at udlede til vandløb i nærheden.
Flere forsyninger hævder, at grundejeren for den nye udstykkede ejendom ”bare må”
lave et privat spildevandslaug, og koble sig på anlægget til ejendommen, der er udstykket
fra.

Forsyningen mener således at have myndighed til at tvinge to eller flere grundejere ind i
et i udgangspunktet ufrivilligt skæbnefællesskab om den interne kloakering – og derved
skabe et ”fælles privat anlæg” (fælles privat, fordi der er flere grundejere, der er tilkoblet
anlægget). Forsyningens ”myndighedsudøvelse” betyder i realiteten, at den oprindelige
grundejer i princippet skal acceptere, at have uvedkommende ledningsanlæg liggende
på sin grund – og acceptere en ukendt spildevandstilledning, der kan forårsage problemer
i grundejerens egne ledninger.

I min optik, er håndtering af kloakering på denne måde inden for et offentlig kloakeret opland en utilsigtet og i de fleste tilfælde uhensigtsmæssig tilgang til en miljømæssig
forsvarlig afledning – særligt da denne tilgang til hvem, der kan tilsluttes forsyningens anlæg i høj grad er båret af, om der kan opnås tilslutningsbidrag eller ej.

Efter spildevandsbekendtgørelsen synes kravet om, at lave private enklaver af kloakering endvidere ikke lovligt. Det er således i spildevandsbekendtgørelsen5 bestemt, at tilladelse til at lade andre anvende stikledninger og tilslutte sig ledninger på fremmed
grund kræver accept fra den, der ejer ledningsanlæggene, jf. spildevandsbekendtgørelsens § 13, stk. 3.

Herudover er det i spildevandsbekendtgørelsens § 5, stk. 3, fastsat, at etablering af fælles private anlæg kræver, at der stiftes et aftalebaseret spildevandslav, der regulerer de fælles frivilligt etablerede anlæg for flere ejendomme. I vejledningen til spildevandsbekendtgørelsen (den gældende vejledning nr. 1 1999 er gammel, men stadig gældende) angives det endvidere i vejledningens punkt 3.3.6, at fælles private anlæg alene kan etableres frivilligt. Som det fremgår af vejledningen er bestemmelsen om etablering af
fælles private spildevandsanlæg, møntet på den situation, hvor en gruppe bolig- og grundejere er enige om og tager initiativ til selv at etablere og drive et fælles privat spildevandsanlæg, og derfor retter henvendelse til kommunalbestyrelsen herom.

Kan ikke tvinge grundejere ind i et skæbnefællesskab

En kommune kan således ikke via spildevandsplanlægning tvinge grundejere ind i et skæbnefællesskab om ledningsføring henover privat grund – hvilket uvægerligt vil være tilfældet, hvis det oprindelige stik skal anvendes.

Hvis en kommune ønsker at lade en ledning, der ligger på privat ejendom ”forsyne” en anden eller flere bagvedliggende ejendomme, skal kommunen have tilladelse til at ledningen bliver etableret af den ejer af ejendommen, hvor ledningen skal lægges. Hvis ikke
dette kan opnås må kommunen ekspropriere til brug for det private ledningsanlæg i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 58.
Med dette in mente, må det afvises, at forsyninger, der alene er driftsenheder har ret til at diktere etablering af private anlæg eller fælles private anlæg.

Vederlagsfri overtagelse efter at en byggemodner har etableret spildevandsanlæggene

Nogle forsyninger håndtere forsyningspligten ved først, at lade ejeren af en grund der er
udstykket, selv forestå kloakeringen og derefter selv overtage anlægget som et forsyningsanlæg
vederlagsfrit.

En sådan generel praksis – hvad enten den fremgår af forsyningens betalingsvedtægt
eller blot anvendes som praksis af forsyningen – må anses som værende i strid med
betalingslovens § 6 om betaling for overtagelse af private anlæg, idet en sådan praksis
klart er en omgåelse af reguleringen af betalingsforholdene, og af at forsyningens pligt
til at forsyne og afholde omkostninger hertil.

Det er dog særligt problematisk, hvis det fremgår af betalingsvedtægten, og kommunerne
uden at vurdere den juridiske implikation har godkendt vedtægten uden at sætte
spørgsmålstegn herved.

Private grundejere kan havne i et afledningsmæssigt vakuum

Det er mit håb, at jeg med mit meget kontante indlæg kan skabe fokus og debat om de
udfordringer, der er i lovgivningen forudsatte rollefordeling mellem forsyning og kommune,
og de derved fastsatte krav til, hvordan en kommune som ejer af spildevandsforsyningen
og som miljømyndighed/spildevandsplanlægger skal agere.

Jeg håber, at jeg med min artikel har stillet ind på en af de meget konkrete og stadigt
eksisterende problemstillinger, som skal overvejes, når kommunen spildevandsplanlægger
generelt og/eller udnytter den nye hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 32b, der
giver kommunerne nye styringsredskaber i forhold til forsyninger.

De nye redskaber kalder på, at kommunen forholder sig til forsyningernes administration
af forsyningspligten – så private grundejere ikke efterlades i et afledningsmæssigt
vakuum – hvor grundejerne skal forhandle sig frem til en afledningsret med andre
grundejere på privat basis, og hvor kommunen opretholder muligheden for at føre tilsyn
med, hvem der reelt afleder belastende stoffer til forsyningens systemer.

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Advokat

Pia Lisbeth Nielsen

MOLT WENGEL

Faglige emner

Forsyning›Spildevand›Øvrige

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny