Artikel - Artikel 0

21. august 2017 - 8:00

Smukke byer trods besparelser

Blomster i bybilledet kræver nytænkning

Effektiviseringer og besparelser i park- og vejdriften bør ikke være på bekostning af borgernes ønsker om velplejede, grønne kommuner med smukke, æstetiske byer og veje. I Rudersdal går man flere veje for at få en mere blomstrende kommune.

De seneste års besparelser på vej- og parkområdet har haft stor betydning for vores byer og vejes udseende. I mange kommuner er staudebede og blomsterkummer sparet væk, græsset er blevet længere, og vejtræer plejes i mindre omfang. I kommunerne har den danske havekultur været under pres, men det gode er, at det også har betydet en faglig udvikling. Vil vi have blomster i bybilledet, skal de være driftsøkonomiske, og derfor tvinges vi til at tænke ud af boksen, være kreative og finde nye løsninger.

Byernes staudebede og blomsterkummer

I Rudersdal Kommune arbejder de grønne medarbejdere med blomsterne på flere fronter.

Kommunen har lokaliteter med blomster efter ”traditionel dansk havekultur”. I Hovedgaden i Birkerød er der pilefletkurve med sommerblomster. En tradition for gadens handlende, som de nødig vil undvære. Ved Holte Station kan buspassagererne sidde på kanten af flere cirkulære, blomstrende staudebede, og nyde farver og dufte under blomstrende akacietræer.

De traditionelle staudebede og blomsterkummer er få, men velplacerede. I Rudersdal Kommune benyttes de i fortættede byrum, hvor der er tid til pause.

Løg i blomsterengsblanding, Holtegårdsparken, Gl. Holte.

Vejrabatter med stauder og græsser

Ved Vejdirektoratets udvidelse af Helsingørmotorvejen, blev Rudersdal Kommune forelagt et detailprojekt for tilkørselsanlægget ved Gl. Holte. Kommunen skulle overtage et nyt helleanlæg i asfalt, men fik Vejdirektoratet overtalt til at udlægge specialmulden ”Furesøblanding” fra SOLUM. Efter indhentning af erfaring hos kollegaer i en nabokommune, og med en lokal planteskole på sidelinjen, tilplantede driftsafdelingen hellerne med salttolerante, tørketålende stauder og græsser. Efter 2 års pleje er stauderabatterne stort set lukkede. Stauderne blomstrer flot og græsserne vejrer blødt i vinden, til stor glæde for trafikanterne. Fremover forventes kun pleje hvert 14. dag og kun pletvis lugning. Succesen skyldes den næringsfattige specialmuld, som får en hård, tør skorpe, hvor ukrudtet har svært ved at spire, det rigtige valg af tørketålende stauder og en rimelig tæt plantning.

Vejrabatter med stauder og græsser er en slags ”stiliseret natur”. Ønsket er blomsterbede, som virker ”naturlige”. I Rudersdal Kommune vil løsningen fremover blive brugt ved omlægning af større, belagte heller. I en tid med ekstremregn giver det god mening at minimere belagte overflader og tænke nedsivningsløsninger ind.

Vejrabatter med løg i blomstereng

I år har kommunen ombygget lokalvejen Birkerød Parkvej ned til Birkerød Skole. Vejrabatterne blev tilplantet med løg i udsået blomsterengsblanding. Målet var en lang ubrudt blomstringsperiode fra tidlig forår til sen efterår. De foreløbige erfaringer er gode. Rabatterne har blomstret flot med løgplanter, inden blomsterengsurterne nu har taget over.

Valg og antal af løgplanter er afgørende. Bløde løgblomster kan hænge ud over vejkanter, og for høje og tætte løgblomster kan genere spiringen af den senere blomsterengsblanding.

I Rudersdal vil vejrabatter med løgblandinger i blomsterengsblanding blive udviklet, bl.a. vil der blive forsøgt med andre frøblandinger og et reduceret antal løg i løgblandingen.

Vejrabatter med stauder og græsser, tilkørslen til Helsingørmotorvejen, Gl. Holte.

Vejrabatter med blomstrende danske urter

Udenfor bymiljø er der i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforenings lokalkomité iværksat et forsøg med naturlige vejkanter. Forsøget skal undersøge om slåningstidspunkt, frekvens og fjernelse af afklip har betydning for udviklingen af vejkantens flora. I øjeblikket slår kommunen rabatgræs ultimo juni og september, men fagfolk peger på at floraen kan fremmes ved en tidligere første slåning, hvor afklippet fjernes.

Forsøget forventes at køre over 5 år og der laves årlige bioblitz for at følge udviklingen.

En blomstrende parkstrategi

I Rudersdal arbejdes der målrettet med flere blomsterindslag i parkerne. En parkstrategi har fastlagt rammerne for fornyelsen af kommunens parker, og heri indgår også mål for flere blomster. Renoveringsplanerne indarbejder blomsterenge, blomsterenge med løg, løgplæner og blomstrende træer.

Kommunens arbejder også p.t. med en strategi for vejtræer, hvor et af målene er at åbne op for et samarbejde med grundejerforeninger om erstatning en til en af boligvejenes store vejtræer med mindre, blomstrende vejtræer.

Løg i vejrabatter, Birkerød Parkvej, Birkerød

Løgplantninger registreres og udvikles

Kommunens driftsafdeling er i gang med at udvikle løgrabatter og løgplæner. Første step er at få de eksisterende løgplantninger registreret. Der er blevet færre løgplantninger og længere mellem løgblomsterne. I flere tilfælde har det været vanskeligt for græsklipperne at lokalisere løgplantningerne. Løgene er blevet overset i græsset og nedklippet, før de er visnet helt og vækstkraften er ført tilbage i løgene. Desuden har suppleringen af løgplantningerne været for mangelfuld. Fremover vil kommunen hellere fokusere på få, store og synlige løgplantninger, end mange små og uvæsentlige.

Staudebede ved Holte Station, Holte Stationsvej, Holte.

Forsøg, stjæl og del!

I Rudersdal Kommune henter de grønne medarbejdere deres inspiration til arbejdet med blomster hos kollegaer i andre kommuner og ved deltagelse i erfa-grupper. Meget arbejde er ”græsrodsarbejde”, hvor blomsterbede flettes ind i nyanlæg og omlægninger. Men af kaos kommer orden - det er nemlig tanken, at de mange blomstertiltag skal indgå i en samlet plan for Rudersdal som blomstrende kommune. Og her kunne borgeren sagtens få en rolle, f.eks. som hjælp til pleje af blomsterbede, sponsor for et blomstertræ m.v.

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Landskabsarkitekt MDL

Karsten Højmark Kristensen

Teknik og Miljø Vej Rudersdal Kommune

Bragt i

Teknik & Miljø - August 2017

Faglige emner

Natur og overfladevand›Parker og kirkegårde›Grønne områder›Planlægning Grønne områder

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny