Artikel - Artikel 0

19. juni 2017 - 15:11

KTC om håndtering af vandløb:

De nødvendige beslutninger vil gøre ondt

Vand kræver plads. Med de klimatiske udfordringer, vi står overfor, må vi i respekt for naturlovene hjælpe hinanden med af finde arealer, som tilgodeser vandløbenes dynamik. Det er samfundsøkonomisk den bedste løsning.

I de senere år har Danmark været plaget af oversvømmelser. I byerne er der selvsagt store værdier på spil, for her bor mange mennesker. I det åbne land er det driftsikkerheden af landbrugsarealer, der er på spil.
Oversvømmelserne er et udtryk for øgede nedbørsmængder. Samtidig er de et udtryk for, at det buffersystem, vi har haft hidtil til overskydende vand, er opbrugt. Tolerancen er blevet mindre grundet den kraftige udbygning af infrastruktur, øgede industrialisering i landbruget osv. Problemerne bliver ifølge forskerne ikke mindre, idet de forudsiger øgede nedbørsmængder og mere intensiv regn fremover. Derfor er vi pisket til at gentænke håndteringen af vand både i byerne og på landet.

Tænk i helheder

Vand har fyldt meget i miljødebatten, og der er stor variation i holdningen til, hvordan vores vandløb skal administreres - lige fra, at de skal gøres dybere og bredere, til at de skal passe sig selv.
Det er KTC’s opfattelse, at vi skal tænke i helheder og tilpasse vores omgivelser til klimaforandringerne og de ændrede nedbørsmønstre - både i byerne og i det åbne land. Vi skal forsinke eller genskabe buffersystemer for vandet, og vi skal acceptere, at vand kræver plads. Hvilket kan være svært i Danmark, hvor vi jf. Teknologirådet har planer for 1,5 gang Danmarks areal. Vi er derfor nødt til at træffe beslutninger, der vil gøre ondt.

Befæstede arealer

Nogle mener at befæstede arealer (byer og veje) er årsag til de øgede oversvømmelser afledt af vandløb. KTC anerkender, at der er en påvirkning fra befæstede arealer. Særligt i toppen af vandløbssystemerne, hvor befæstede arealer kan udgøre en stor del af oplandet. Påvirkningen fra de befæstede arealer er ofte kortvarig (få dage) og udjævnes ned gennem vandløbet.

KTC anbefaler derfor, at hydrauliske påvirkninger prioriteres i kommunernes spildevandsplanlægning, så afstrømning fra befæstede arealer forsinkes. Forsyningsselskaberne bruger da også store summer på at forsinke vandet fx via forsinkelsesbassiner og LAR-løsninger. Desuden bruger samfundet ca. 300.000 mio. kr./år til at vedligeholde vandløbene bl.a. som kompensationen for en evt. påvirkning fra byerne.

Derudover er kravene til afstrømning fra befæstede arealer strammet væsentligt de seneste år -[MH1] helt ned til 0,15 l/s/ha. Til sammenligning projekteres dræning til 1 l/s/ha – altså noget højere.[MH2] Her er der måske basis for at ændre praksis. Måske kan vi få mere for pengene.

Iflg. Danmarks Statistik er ca. 10 pct. af Danmarks areal befæstet (ca. 450.000 ha). Et konservativt skøn er, at ca. 1/3 af arealet afvander inde i landet. Dvs. at der indgår afstrømning fra 150.000 ha befæstet areal i vandføringen i vandløbene. Ser vi overordnet på afstrømning på landsplan, er befæstede arealer altså nok ikke det største problem.

Det åbne land

Ca. 1.400.000 ha landbrugsjord er drænet (Dansk markdræningsguide, SEGES 2015). Drænet landbrugsjord udgør således næsten ti gange så stort et areal, som de befæstede arealer, og påvirker overordnet nok vandløbene mere.

Alligevel ønsker man øget effektiv dræning og måske endda oppumpning. Det står i skærende kontrast til de store summer, der bruges til forsinkelsesbassiner, LAR-løsninger osv. for de befæstede arealer.

Se fx på produktionssikkerheden i det åbne land. Det kan være svært/umuligt at opretholde en intensiv landbrugsproduktion i ådalene uden en pumpeløsning. Spørgsmålet er, om det samfundsmæssigt/økonomisk er bedre at tage ådalene ud af produktion eller ekstensivere dem. Så kan de også medvirke til at sikre landbrugsproduktion langs andre strækninger af vandløbet samt nedbringe risikoen for oversvømmelse af byerne nedstrøms i systemet.

Undersøgelser af stop af dræning og ekstensivering af arealer ved Sønderbæk viste bl.a., at: ”… selvom de store udsving i afstrømning ved regnskyl udjævnes, når drænene sløjfes, reduceres den samlede afstrømning i vandløbene, og visse steder ganske kraftigt jf. forløbet for Sønderbæk. Baggrunden herfor er formentlig den øgede fordampning, der initieres fra de større arealer med fugtige og vanddækkede områder. I beregningerne er der en tydelig sammenhæng mellem den reducerede afstrømning og øgningen af de vandlidende arealer. For Sønderbæk er reduktionen helt oppe på over 50 pct.”(Hydrologisk og økonomisk analyse af vandføring i vandløb, By- og Landskabsstyrelsen 2007)

Vi kunne også drøfte omkostningseffektiviteten ved afledning af vand. Et eksempel fra Ryomgård: En udstykning på 20 ha (5,3 ha befæstet) til parcelhuse skal etablere forsinkelsesbassin for 0,5-1 mio. kr., så området udleder 5 l/s under regn. Under en kilometer derfra er et lille pumpelag på 20 ha, som må udlede 50 l/s. Pumpeanlægget må altså udlede ti gange mere end byggemodningen. Det bør vel drøftes, om samfundets udgifter forrentes bedst mulig på den måde?

Muligheder i vandløbsnære arealer

KTC mener, at det generelt skal tilstræbes at forsinke afstrømningen, hvor det er muligt/økonomisk rentabelt både fra befæstede arealer og det åbne land. Derfor er det vigtigt, at arbejdet ikke kun fokuserer på forhold inden for vandløbsprofilet, men også bredes ud til de vandløbsnære arealer.

Ud over den øgede fordampning, som jo også indgår i principperne ved LAR-løsninger i byerne, udjævner vandløbsnære arealer afstrømningen, hvilket kan redde store værdier. Nedenstående figur er udlånt af Orbicon og viser, hvordan Egå Engsø udjævner vandføringen fra ind- (6 m3/s) til udløb (2 m3/s), hvilket i den givne situation hindrede oversvømmelse af et større parcelhusområde i Risskov.

Vejen frem må være samarbejde og særligt dialog, så der opnås et fælles grundlag at tale ud fra.

En lov for ådale

Spørgsmål er, hvordan gør vi det ud fra en holistisk tilgang. Det er KL’s opfattelse, at tilpasning til ændrede nedbørsmønstre handler om, at potentialer for tilbageholdelse (retention) og nedsivning af nedbør øges. Både i byerne og i det åbne land.

Landbruget har gennem tiderne opfyldt samfundets målsætning ved at inddrage mindre produktive arealer i produktion herunder marginaljorderne. Med de klimatiske udfordringer, vi står overfor, må vi i respekt for naturlovene – vand kræver plads – hjælpe hinanden til af finde de arealer, som tilgodeser vandløbenes dynamik. Det er samfundsøkonomisk den bedste løsning.

En mulighed kan være at udarbejde en ådalslov, hvor finansieringen fra forskellige planer/puljer sammentænkes, så det bliver en samlet løsning evt. med multifunktionel jordfordeling, som kompenserer landbruget samt sikrer intensiv drift på robuste arealer.

V skal gøre tingene anderledes, end i dag. Ellers bliver vi fanget af Einsteins ord: "Vanvid er at gøre den samme ting igen og igen og forvente anderledes resultater."

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Projektleder

Steen Ravn Christensen - P003961

Syddjurs Kommune - 5404

Bragt i

Teknik & Miljø - Juni/Juli 2017

Faglige emner

Natur og overfladevand

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny