Værktøjskassen
Historie
Stads- og Havneingeniørforeningens generalforsamling vedtog d. 27. august 1910 at udsende et medlemsblad en gang om måneden. Første nummer udkom i september 1910 og havde titlen "Stads- og Havneingeniørforeningens MAANEDSMEDDELELSER".
Ny titel
Fra og med april 1924 skiftede bladet titel til Stads- og havneingeniøren, og fik undertitlen "Maaneds-meddelelser for Stads- og Havneingeniørforeningen i Danmark". Hovedtitlen har bladet bibeholdt siden 1924, medens undertitlen er ændret, sidst i 1997, hvor den blev ændret fra Tidsskrift for kommunalteknik til Fagblad for teknik og miljø.
Stads- og havneingeniøren, har ved omlægningen af KTC, pr. 01-01-2007 skiftet navn til Teknik & Miljø.
Udgivelse og indhold
Teknik & Miljø udsendes en gang om måneden - dog er det nummer, som udsendes i juni fælles for både juni og juli. I bladet bringes artikler om hele det kommunaltekniske arbejdsområde herunder også organisatoriske og ledelsesmæssige forhold i relation hertil. Artiklerne skrives fortrinsvis af bladets læsere. Bladet fungerer således først og fremmest som formidler af viden og erfaringer.
Abonnenter
Medlemmer af KTC modtager Teknik & Miljø. Herudover sælges abonnementer på bladet, og de største grupper af abonnenter er kommunernes tekniske udvalg, kommunernes tekniske driftsenheder, rådgivende virksomhder samt leverandører til de tekniske områder. Oplaget er p.t. ca. 3.400.





