af Kjeld Bussborg Johansen, Direktør for Miljø og Teknik, Svendborg Kommune

Vi har historien – men hvem fortæller vi den til?
For at blive i det nutidige sprogbrug, så handler det bl.a. om, hvordan vi får skabt X–faktor effekt i forhold til alle de spændende opgaver, vi omgiver os med i det daglige.

Inden for teknik- og miljøområdet må vi ofte se andre offentlige områder løbe med overskrifterne og opmærksomheden, når der skal prioriteres økonomi til områderne.

Vi slår det ofte hen med, at teknik- og miljøområdet ikke har de samme muligheder for at skabe opmærksomhed, som når det handler om de bløde værdier eller det, man kalder de varme hænder;

men spørgsmålet er, om det nu også er rigtigt?

Er det mon sådan, at der er noget, vi kan gøre anderledes, således at også teknik- og miljøområdet kan indgå i prioriteringsdebatten på mere lige vilkår med de varme hænder?

Et godt spørgsmål kunne være:
Hvor meget af det vi udfører i det daglige – fortæller vi om? … og hvem fortæller vi det til?

Vi er gode til at tænke løsninger! Vi er gode til processer! Vi er gode til det tekniske!
Det vi leverer opleves af alle og efterhånden også af os selv som en selvfølge.
Det er en selvfølge, at vi hver dag året rundt kan komme sikkert på arbejde. Det er en selvfølge, at vi har en attraktiv natur og et godt og sundt miljø. Det er en selvfølge, at der kommer rent vand ud af vandhanen, og at vores affald bliver bortskaffet. Ja alt, hvad vi arbejder med, er efterhånden en selvfølge. Eller rettere: Det er blevet en del af vores velfærdsopfattelse, at det vi arbejder med, er der og fungerer. Med andre ord er vi hovedleverandør af forebyggelse og sundhed!

Når vi henvender os til borgere og politikere, gør vi det ofte i et for andre uforståeligt teknisk sprog gerne underbygget med et par tekniske tegning; men har vi tænkt over, hvem vores målgruppe er, og om de forstår det, vi vil fortælle om?
Hvor mange regner vi med kan læse en teknisk tegning – altså andre ud over os selv?
Det er ikke tilstrækkeligt, at vi, der arbejder på teknik- og miljøområdet forstår hinanden: Vi skal også have meget mere fokus på, hvem vi er i dialog med og – tale så det kan forstås af alle.
Det vil være den første betingelse for, at vi kan få forøget opmærksomhed.

Spørgsmålet er, om vi ved at tænke i kommunikation på lige for med de tekniske løsninger – om vi med en ny tilgang til det teknik- og miljøområdet kan få vores målgrupper i tale og herigennem få synliggjort, hvor vigtigt et område det er, vi arbejder med i det daglige.

Det er måske kun ønsketænkning, men kunne vi komme frem til, at når der tænkes velfærd, så tænkes der helt bevidst på alt det, der indgår i teknik- og miljøområdet, så er vi lykkedes med at blive en mere ligeværdig part, når der skal prioriteres.