Vand- og naturplaner:

 

Sænk ambitionsniveauet

Naturstyrelsen, KL, KTC og kommunale nøglepersoner mødtes i Vejle for at gøre status efter det første år med vand- og naturplanerne.

Giv os opgaverne og vis os lidt tillid, så skal vi nok levere varen

Vand- og naturplanerne set fra et kommunalt perspektiv.

Vandplaner øger risikoen for oversvømmelser

Ophør af vedligehold af vandløb vil øge vandspejlet i både vandløb og grundvand og dermed øge risikoen for oversvømmelser og øge mængden af uvedkommende vand i spildevandsledninger. Vandplanernes øgede risiko for oversvømmelser og krav om mindre udledning af spildevand bliver dyrt for kommunerne.

Natur:

 

Værdi i samarbejdet mellem myndighed og rådgiver om myndighedsopgaver

Trods øgede opgavemængder er kommuners tekniske forvaltninger i disse år udsat for besparelser, skarpe nedskæringer og dermed øget pres på ressourcer og det personale, som normalt løser opgaverne. Det kræver fokus på ledelse, benhård prioritering af opgaverne og eventuelt også nye løsningsmodeller. I en række tilfælde skaber det værdi at benytte rådgiverassistance til at fjerne pukler i myndighedsbehandling.

Byg og Bolig:

 

En lovgivningsmæssig absurditet

Regeringen har lovet at forbedre byggeriets produktivitet og konkurrenceevne. Derfor skal den tekniske byggesagsbehandling flyttes fra kommunerne til regionale centre. Det er dog meget svært at få øje på, hvordan denne løsning skal fremme byggeriets konkurrenceevne.

Ledelse:

 

Rejsen mod en fælles organisation

Driften i Varde Kommune har som kollegaerne i det meste af landet stået med en udfordring i forlængelse af kommunesammenlægningerne.

Faggruppekonferencen:

 

KL skal lave bedre lobbyarbejde

Med kommunalreformen mistede KL sin eksistensberettigelse, fordi kommunerne i dag selv har de kompetencer, som KL tidligere var leverandør af til kommunerne. Ifølge tidligere borgmester og nuværende folketingsmedlem Nick Hækkerup bør KL udfylde tomrummet med bedre lobbyarbejde.

Miljø:

 

ESCO-Light i Middelfart Kommune

En unik “Tilskuds-ordning” for boligejere. For Klima, Konto og Konkurrencekraft.

Planlægning:

 

Lokalplaner bør fremme lavenergibyggeri

I lokalplanen er det muligt at skrive ind, at der skal bygges lavenergibyggeri, fx lavenergiklasse 2015. Men blot at stille kravet er ikke tilstrækkeligt. Lokalplanen skal også indrettes, så den ikke stiller unødige hindringer i vejen for de nye energibesparende bygninger.

Trafik:

 

Medvind på cykelstien fik to tredjedele til at stille bilen

Odense Kommune har 540 km cykelstier, og flere bruger cyklen end i de fleste andre kommuner; men de tohjulede bruges mest til korte ture på under en håndfuld kilometer. For at få odenseanere til også at hoppe på cyklen, når turene er lidt længere, besluttede kommunen at opfylde et gammelt århusiansk valgløfte: Medvind på cykelstien…

Forsyning:

 

Biogas i kommunehøjde

Siden 2009 har seks kommuner deltaget i et projekt om biogas, hvor ambitionerne fra starten var høje og arbejdstøjet taget på, for nu skulle der gang i en masse nye og spændende samarbejder mellem kommuner og landbruget om miljø, energi, klima og erhvervsudvikling på en helt ny måde, alt sammen på baggrund af regeringens aftale om Grøn Vækst.

 

Tema: Kulturarv

 

Bygningskulturarven bør prioriteres højere

Kommunen er en central aktør i arbejdet med bevaring og udvikling af den lokale bygningskulturarv, men mange sagsbehandlere, planlæggere og politikere ønsker sig flere værktøjer, mere viden og inspiration. Det viser en ny undersøgelse fra Realdania og Kulturarvsstyrelsens initiativ Bygningskultur 2015.

 

Forandring gennem kultur

Frederiksværks historie er uløseligt forbundet med industri og stålproduktion; men krisen har gjort, at industrien er under pres, og det har givet byen et afsæt for en udvikling, hvor gamle industribygninger rummer erhverv og kultur.

Brug uddannelsesstederne

Specialestuderende kan give viden og nye input til arbejdet med et projekt som Kulturarvsprojektet i Halsnæs.

Gentofte har kulturarven med i grøn strukturplan

I Gentofte har man hævet blikket og udviklet et nyt planredskab, der går på tværs af alle forvaltninger og har kulturarven som mærkesag.

 

Fællesskabet har bygget Christiansfeld

Et af de tidligste danske eksempler på byplanmæssig helhedstænkning er tilgængelig i fuld skala i Christiansfeld, der betragtes som enestående i kraft af sin historie og uspolerede homogenitet.

 

Kulturarvskommunerne – hvad kan vi lære af dem?

Kulturarvskommunerne anbefaler andre kommuner til at tage udfordringen op og gøre kulturarv til en ressource i den kommunale udvikling.

Hver havn har sin historie

Projektet ’Fem kulturhavne i det Sydfynske Øhav’ har til formål at afdække og tydeliggøre de fem havnes faste kulturarv og deres fortællinger for at fastholde og udvikle det sydfynske områdes maritime identitet som et middel til sydfynsk udvikling.

Den hemmelige fjord

I årtusinder har mennesker levet langs med Mariager Fjord, og op gennem årene har de efterladt sig spor. Har man øje for disse spor, fortæller de en fantastisk historie om fjordens kulturarv.

Så nænsomt som muligt - så radikalt som nødvendigt

De otte kulturarvskommuneprojekter, som Kulturarvsstyrelsen søsatte i 2006 og 2009 har vist, at kulturarven i høj grad kan være både levende og en god forretning.