Drømme om retning, relationer og råderum

Min sommerferie er slut, og nu sidder jeg og kigger på kalenderen: et spændende halvår venter forude med valg til Folketinget. Som om det stadig var ferie i liggestolen falder jeg i staver og drømmer, at jeg qua mit job kunne få fem ønsker opfyldt.

Så ville jeg ønske, der i Danmark kom en langt mere åben, fri og kvalificeret debat om visioner, værdier og prioriteringer. En debat, der ikke handlede om at vinde, at nedgøre eller udstille modstanderne, om at få ret, men en debat som handler om at finde nye og bedre løsninger, der kan skabes større tilslutning til.

Så ville jeg ønske, at den kommende regering hurtigt indgik en række brede og langsigtede forlig om energi- og klimapolitikken, om natur- og vandplanerne, om den kollektive trafik og rejsekortet, og om en Kattegatforbindelse. Tænk, hvis der i disse forlig også var balance mellem mål og midler, mellem politiske udmeldinger og de godkendte budgetbeløb. Tænk en gang.

Så ville jeg ønske, at der kom et langt bedre samarbejde mellem staten og kommunerne med mindre kontrol og mere tillid, hvor der var klare retninger og råderum til at gennemføre, hvor der var tid til dialog før beslutninger blev truffet, og hvor der bagefter var vilje, loyalitet og penge til at gennemføre de trufne beslutninger.

Så ville jeg ønske, at borgerne i dette land hurtigt indser, at vi lever over evne, at vi forbruger langt mere, end vi tjener, at vi ikke længere kan få rente- og afdragsfrie lån, at vi indstiller os på en livsstil, der svarer til det, vi yder set i globalt perspektiv.

Endelig ville jeg ønske, at fødevarerne og den almene madkultur fik et gevaldigt løft samtidig med at dansk landbrug gennemgik en ny gennemgribende revolution i samme størrelse som udskiftningen og senere andelsbevægelsen. Langt mere lokal produktion og forarbejdning, selvrespekt og stolthed over de producerede råvarer. Langt mindre kontrol og langt mindre miljøbelastning såvel i Danmark som i Sydamerika, hvor alle proteinerne hentes. Det vil helt naturligt give rigere og renere natur.

Pludselig får jeg noget galt i halsen. Den kommunale eftermiddagskaffe, som jeg i drømme har forvekslet med rigtig italiensk espresso, viser sig at være så elendig at jeg får et akut ildebefindende.
Hvad er det for noget, jeg egentlig sidder og drikker? Hvad er det for et land, jeg befinder mig i?
Med et bliver jeg revet tilbage i den danske virkelighed, hvor vi virkelig trænger til retning, relationer, råderum, dialog, innovation og samarbejde. Det skal være mit håb for os alle, og det må da helt klart være den nye regerings højeste mål for os alle.

Søren Peter Sørensen, Teknik- og miljøchef, Silkeborg Kommune