Indhold:

Tema: Veje

 

Hvilke argumenter skal vi bruge?

Krokus i midterrabatten og ny asfalt gør borgerne i Kolding Kommune glade.

 

Budget og privatisering af veje:

Oprydning i ejerforholdene på vejområdet

En række kommuner er i gang med at privatisere kommunale veje og overlade drift og vedligeholdelse til grundejerne. Det handler om besparelser på de trængte kommunale budgetter, men også om at få ryddet op i ejerforholdene.

 

Transportminister Hans Chr. Schmidt:

Nu laver jeg klare regler

Siden de første kommuner varslede, at de ville klare de kommunale budgetter ved blandt andet at nedklassificere offentlige veje til private fællesveje, har transportminister Hans Chr. Schmidt modtaget utallige henvendelser fra borgere, der gerne vil have ministeren til at gribe ind.

 

’Vejfidus’ er slet ingen fidus 

”Minister sætter prop i vejfidus”. Sådan lød en overskrift i Berlingske Tidende søndag den 10. oktober. Baggrunden er, at et betragteligt antal af landets kommuner har foreslået en ”sparefidus” – for nu at blive i avisens jargon – som groft sagt går ud på, at forære en række dårlige kommuneveje til grundejerne. ”Fidusen” består i, at grundejerne selv skal stå få vedligeholdelsen af vejen med tilhørende fortov og belysning, og som et trylleslag er en mærkbar post visket ud fra vedligeholdelsesbudgettet.

                           Om regeringen virkelig sætter en stopper for kommunernes forslag om at nedklassificere vejene til private fællesveje, ved vi ikke på nuværende tidspunkt, men hvis regeringen griber ind, skal kommunerne nok være glade for det! Beregninger fra Grontmij | Carl Bro viser nemlig, at sådanne besparelser i sidste kan blive særdeles dyre både for kommunerne og for samfundet som helhed.

 

Vi har modtaget:

Klogt træk af ministeren mod kommunale vejgaver 

Flere kommuner lader sig friste til at forære kommunale veje til private grundejere, som så hænger på såvel udgifterne til genopretning efter kommunernes manglende vedligeholdelse. Det ser ikke kønt ud, mener Danske Anlægsentreprenører, som forstår transportminister Hans Chr. Schmidt bebudede indgreb mod de lidt for smarte kommuner.

 

Ideoplæg:

Vejen banes for mindre vejvand i kloakken

I Fredericia arbejder man på en ny dagsorden for lokal anvendelse af regnvand i byen. Et tæt samarbejde mellem Vej og Park og Fredericia Spildevand skal skabe de optimale og langsigtede løsninger.

 

Greve har vundet kampen mod vandet

I midten af august væltede regnen ned over Danmark. Dermed fik ledelse og medarbejdere i Greve Forsyning lejlighed til at teste, om kommunens beredskabsplan mod store regnmængder også i praksis kunne holde borgerne i udsatte områder fri for oversvømmelser.

 

Forskere efterlyser krav til regnvandsudledninger

Nye teknikker og anlæg til alternativ håndtering af regnvand er klar til at blive etableret i større udstrækning og indgå i rekreative sammenhænge i byerne; men miljøkvaliteten af regnvandet er kun i beskedent omfang dokumenteret. Det er en barriere for, at flere alternative anlæg til regnvand fra veje og pladser kan etableres.

 

Dobbeltporøs Filtrering:

Ny enkel teknologi til rensning af vejvand

Vejvand  er en kompliceret cocktail af miljøfremmede stoffer og det giver særlige rensetekniske udfordringer ved lokal afledning af overfladevand fra veje.  Teknikken Dobbeltporøs Filtrering ser ud til at være et godt bud på en miljøsikker løsning af udfordringen. Afprøvning af teknikken i fuldskalaanlæg i Ørestad er under forberedelse.

 

Motorvejen skal betjene regionen

Danmarks første OPP-samarbejde omkring motorvejsbyggeri skrider fremad med rasende fart.

 

Vejforum fylder ti år

Vejforum 2010 har alt fra cykeltrafik til vejdrift på programmet.

De 1000 deltagere kan høre faglige indlæg, deltage i workshops og besøge den store virksomhedsudstilling med den nyeste viden.

 

Klima:

 

Ny uddannelse i Kommunal Klimaledelse

Det bliver i høj grad de i forvejen økonomisk trængte kommuner, der må holde for, når Danmark i de kommende år rammes af konsekvenserne af klimaforandringerne. Hvordan skal kommunerne bevare et højt velfærdsniveau, samtidig med at klimaforandringerne truer med at gøre stadig større indhug i den kommunale økonomi. Et af svarene hedder uddannelse i klimaledelse.

 

ESCO i Vallensbæk:

Energihensyn og pædagogik – to sider af samme sag

Daginstitutionen Løkkebo i Vallensbæk er renoveret i et ESCO-projekt, hvor hensyn til energibesparelser, bygningsrenovering og pædagogik går op i en højere enhed.

Investeringen tilbagebetales på 20 år via besparelser.

Fornuftig klimatilpasning kræver tværfaglighed

 

Natur:

 

Naturopgaven er stor og kompleks - Kommunerne efterlyser værktøjer til Natura 2000

I de kommunale naturafdelinger sidder medarbejderne på spring - klar til at gå i gang med en opgave de brænder for: at gennemføre Natura 2000-planerne og dermed være med til at sikre, at Danmark lever op til EUs  direktiver; men værktøjskassen er tom.

 

Status på strukturreformens betydning for park- og naturforvaltninger

Under et gæsteophold ved Skov & Landskab i 2009 undersøgte Sissel Lerum fra Bergen Kommune, Norge betydningen af strukturreformen i 2007 for en række danske park- og naturforvaltninger. Undersøgelsen peger på en række nye muligheder, men også en række udfordringer, der er opstået som konsekvens af reformen. Vi sætter fokus på 10 spørgsmål, der bør undersøges nærmere. På baggrund af gæsteopholdet tog Sissel Lerum en række ideer med tilbage, der nu danner baggrund for en forandring af organisationen hjemme i Bergen.

 

Ti nye spørgsmål om park- og naturforvaltningen

Hvorfor er det ligegyldigt eller vigtigt for kommunernes borgere at få afklaret, om deres forsyning med park & natur lever op til deres forventninger (både kvalitativt og kvantitativt), og er forvaltningen kompetent og effektiv?

 

Miljø:

 

Slam er gavnlig på landbrugsjord

Recirkulering, genanvendelse, lukket biologisk kredsløb, vugge til vugge og optimal udnyttelse af ressourcer. I disse tider med stor fokus på miljøet er ovenstående udtryk meget brugte i den debat, der foregår vedr. optimal håndtering af affald.

 

Er spildevandsslam det rene gift?

DMU dementerer DR-udsendelse - Miljøstyrelsen indfører vejledende grænseværdier.

 

Digitalisering:

 

Ny selvbetjeningsløsning på vej

Selvbetjening kan hjælpe kommunerne til større effektivitet og bedre borgerservice. Derfor planlægger KLs it-organisation KOMBIT en ny løsning på natur- og miljøområdet. Ti kommuner har været inddraget i arbejdet med at definere løsningen, og alle landets kommuner bliver nu bedt om at tage stilling til, om de ønsker at være med.

 

Spredt bebyggelse. Ny metode til at estimere udledninger af spildevand

Myndighederne har behov for løbende at følge udviklingen i den spredte bebyggelse for at vurdere, hvor meget spildevand, der udledes herfra.  By- og Landskabsstyrelsen (BLST) har udviklet en ny metode, der ved hjælp af data fra BBR beregner den udledte spildevandsmængde pr. adresse. Den nye metode vil være et stærkt værktøj for såvel kommunerne som Miljøministeriet.

 

Klar til fælles digitalisering

Der er stor opbakning til den fælles kommunale digitaliseringsstrategi. Stort set alle kommuner har svaret på KLs høring af strategien, og der er klar opbakning til fælles indsats.

 

Forsyning:

 

Opgravningfri fornyelse og afpropning af stikledninger

Der findes i dag en række forskellige metoder til opgravningsfri fornyelse af stikledninger - fra såvel hovedledning som igennem vandlås i en nedløbsbrønd. Ligeledes findes der flere metoder til opgravningsfri afpropning af døde stikledninger.                    

 

Spildevand og bidrag

Priser på spildevandsafledning er blevet et kontroversielt emne. Dels har priserne betydning for visse virksomheders konkurrenceevne, dels har der gennem de seneste år været en tendens til stigende priser.