Lad fornuften sejre

/ Af teknisk direktør Mikael Jentsch. Frederikshavn, Formand for KTC

Det kinesiske skrifttegn for krise indeholder to ord- fare og muligheder. Alt afhængigt af hvorledes man griber situationen an, vil man altså kunne veksle mellem at være i risiko for at blive udslettet eller kunne udnytte de muligheder, som altid viser sig, når udviklingens store hjul drejer rundt.

Således i den aktuelle krise - således også i den tekniske sektor.

Det er klart, at den økonomiske krise også slår hårdt igennem i den kommunale verden, Alle sidder lige nu i en stor udfordring, hvor de voksende økonomiske krav fra de specialiserede områder inden for social og børneområdet truer med helt at udtømme kommunernes økonomiske råderum. Det fordrer derfor stor viljestyrke at opretholde selvet minimalt serviceniveau på det tekniske område.
Her er der en fare. Men mulighederne er også til stede.

For det første, har specielt investeringer i infrastruktur og bygninger været helt fremme i lyset medhenblik på at skabe arbejdspladser på et trængt arbejdsmarked. Det burde jo være søde musik i hele den tekniske sektors ører. Men det er jo langt hen af vejen blot udtryk for en normal stop and go politik, hvor der netop ikke er tale om en langtidsindsats.
Det handler om arbejdspladser på kort sigt og ikke mere strukturelle grundovervejelser.

Derfor må vi i sektoren ikke tro, at alt nu er på det tørre. Det kan hurtigt ændres. Men den anden gode nyhed er, at en undersøgelse har påvist det, som vi i sektoren har påpeget mange gange, nemlig at befolkningen har sin sunde fornuft i behold. Resultatet af undersøgelsen viser, at man i befolkningen godt ved, at det har en stor betydning, at vi har gode bygninger og infrastruktur, hvis vi skal opretholde et velfungerende samfund. Og ydermere mener et stort flertal, at disse opgaver er for lavt prioriterede i hverdagen. Her er altså en folkelig bane at spille på - både for politikerne og for sektoren generelt.

Midt i denne glæde er det vel relevant også at gøre sig nogle overvejelser om hvilke krav denne folkelige opbakning så stiller til os i sektoren. For opbakningen i sig selv skaber jo ikke flere ressourcer. Og ligegyldigt hvor godt vi kan belyse behovet for investeringer i den tekniske sektor, vil der altid være for få ressourcer til at kunne det hele. Det er altså stadig et spørgsmål om prioriteringer. Faren er åbenlys. Man kan falde helt ud af prioriteringsrækkefølgen - men man kan også forbedre sin stilling, hvis man vel at mærke gør det rigtigt. Her er det min opfattelse at især to elementer vil være afgørende for succesen:

1. Vores forslag skal løse mere end et problem og skabe mere end et resultat.

2. Vi skal knytte alliancer med alle de sektorer, der lever af og med vores tekniske løsninger. Det være sig private og andre offentlige enheder.

Dette er også temaet for vort årsmøde i Vejle. Her vil de to teser blive udfoldet i den konkrete virkelighed. Vi lever nemlig i den konkrete virkelighed ligesom de almindelige borgere, der godt ved, hvad fornuftige løsninger indebærer.

Lad os knytte an til fornuften. Den vinder jo som bekendt altid til sidst.