Junk de Luxe

/ Af teknik- og miljøchef Søren Peter Sørensen, Silkeborg,

medlem af KTCs bestyrelse

Dette nummer af Teknik og Miljø står i affaldets tegn. Grundlæggende er der meget, som lykkes rigtig godt for affaldssektoren i Danmark. Lossepladserne er under kontrol, og kun 6 % af affaldet deponeres. Forbrændingen er også under omhyggelig kontrol, teknikken udvikles fortsat, og forbrænding af affald med produktion af både el og varme er en fin måde at reducere vores CO2-udledning, hvis man erstatter fossile brændsler.

Aktuelle tal fra genbrugsstationerne under Vestforbrænding og Amagerforbrænding viser, at affaldsmængderne er faldet med 18% det sidste halve år. Ingen er vel i tvivl om, at det skyldes finanskrisen. Affaldsmængden forekommer direkte afhængig af den økonomiske vækst. Øges den økonomisk vækst øges affaldsmængderne. Falder væksten, falder affaldsmængden.

I Regeringens nye affaldsstrategi fra marts 2009 står der allerøverst: "Vi skal forebygge affaldsdannelsen, både mængden og farligheden".

Men bortset fra forskellige justeringer af afgifterne på forskellige former for affald, så sker der nærmest ikke noget på dette felt ud over, at Regeringen næsten på alle tænkelige måder forsøger at få den økonomiske vækst tilbage på sporet - med stigende affaldsmængder

til følge.

Nye engelske undersøgelser peger på, at en stadig større andel af husholdningsaffaldet består af madrester. Meget tyder på, at forholdene er præcis de samme i Danmark. Typisk smides der 25-30% ud igen. Spørgsmålet er ikke, om dette affald skal komposteres, bioforgasses, eller brændes. Alle metoder har været anvendt og er fuldt forsvarlige. Det rigtige spørgsmål er i stedet, hvordan vi kan få mængden af madaffald (og alt andet affald) bragt ned, meget ned!

Grundlæggende er der mangel på fødevarer, det er spild af ressourcer at producere, transportere, smide væk, transportere og forbrænde fødevarer. En stor del af de indkøbte fødevarer er valgt på grund af deres lave pris. Prisen betyder rigtig meget ifølge tilbudsaviserne.

Og som oftest svarer lav pris til lav kvalitet. Så mange fødevarer er af en dårlig kvalitet inden de er hjembragt. Så er det vel ikke så sært, at mange beredvilligt smider 30 % ud igen. God mad af god kvalitet smider man ikke ud, den nyder man. Resterne gemmes og nydes måske på en anden måde dagen efter.

Det er næppe affaldssektorens opgave at fremme en bedre madkultur, hvor man ikke smider 30 % af maden ud igen. Det må være en opgave for Regering og os alle som borgere i dette land at få genskabt en anstændig madkultur baseret på ordentlige og naturlige fødevarer, mindre indpakning, færre tilsætningsstoffer, færre færdigretter, jamen inderst inde véd de fleste jo godt, hvordan tingene hænger sammen.

God mad bør ikke være overladt til udvalgte restauranter, det bør som i dele af Italien være en folkelig sag. Eksemplet illustrerer formentlig et mere generelt problem for den tekniske sektor i dag. Teknisk og organisatorisk løses opgaverne opgaven bedst muligt inden for de kendte og afstukne rammer, men de rigtige løsninger ligger uden for disse rammer.

Hvordan bliver vi en del af løsningen uden for vores egen sektor og vores egen forståelse?