Afbureaukratisering af byggesagsbehandlingen

Af teknisk direktør Anders Thanning, Hvidovre Kommune

næstformand for KTCs bestyrelse

Pr. 1. januar 2009 trådte de nye ændringer af byggeloven i kraft. Intentionen bag ændringerne er god: Det handler om at forenkle og afbureaukratisere kommunernes sagsbehandling ved at fritage kommunerne fra at føre kontrol med byggetekniske forhold ved mindre og ukomplicerede byggerier.

Tiden vil vise, om lovændringen vil medføre afbureaukratisering.

Umiddelbart rejser det ændrede lovgrundlag nogle udfordringer og bekymringer hos os i kommunerne, som har ansvaret for kvalificeret byggesagsbehandling og ikke mindst god service til og rådgivning af borgere og bygherrer. Med lovændringerne vil ansvaret for, at de tekniske forhold er i orden, alene hvile på bygherren eller borgeren, som vil bygge for eksempel et parcelhus.

Fra kommunens side skal der ikke mere føres kontrol med de tekniske bestemmelser i byggeloven. Kommunen har dog fortsat arkivfunktion. I praksis betyder det, at ansøger skal udarbejde to forskellige beskrivelser: Dels en beskrivelse af de bebyggelsesregulerende forhold, som skal bruges til kommunens sagsbehandling. Desuden en beskrivelse af de tekniske forhold, som lægges i en lukket kuvert til arkivering, vedhæftet en erklæring fra borgeren eller bygherren om, at forholdene lever op til de gældende krav og regler. 

For ansøger vil en skelnen mellem teknik og øvrige forhold ofte ikke forekomme logisk. Men hvis denne skelnen ikke er overholdt i ansøgningen, har kommunen ikke andre muligheder end at sende materialet retur sammen med en vejledning om, hvordan materialet skal opdeles. 

Konsekvensen for ansøger kan være, at kommunen bliver ved med at sende materialet retur. Mit spørgsmål er derfor: Vil borgere og bygherrer opleve, at der er sket en afbureaukratisering? Eller vil de i frustration i højere grad gå til vores politikere med klager over kommunens sagsbehandling?

Jeg kan frygte, at vi i kommunerne vil møde flere utilfredse borgere. Som en konsekvens af lovændringerne kan man desuden frygte, at bygningsstandarden fremover vil dale. Dette er selvsagt et problem for den enkelte borger, som i højere grad end tidligere risikerer at opføre en tilbygning eller købe et hus, som ikke overholder de byggetekniske bestemmelser.

Det er dog også problematisk i et større perspektiv: En stor del af Danmarks energiforbrug sker i private husstande - for eksempel parcelhuse. Fra nytår har kommunerne ikke længere mulighed for at indgå i dialog med ansøger om, hvordan byggeriet kan udformes, så det afhjælper de store klimaudfordringer.

Jeg håber, at de bekymringer, jeg har nævnt i denne artikel, bliver gjort til skamme. Én ting er sikkert: Rundt omkring i kommunerne sidder meget professionelle byggesagsbehandlere, som sætter en ære i god rådgivning af borgerne og bygherrer, herunder at gøre sagsgangen for borgeren så let som mulig. Og som via godt vejledningsmateriale, interne retningslinier og forenklinger allerede har gjort en stor indsats for at afbureaukratisere dette område.

Jeg er sikker på, at kommunerne vil fortsætte denne gode indsats - også under de udfordringer som den ændrede byggelov medfører.